Live TV fra DR er helt blokeret fra udlandet og der er kun begrænset adgang til visse tidligere viste programmer. TV2 Play, Viaplay og YouSee er også blokeret, men kan dog pga. EU regler midlertidigt tilgås fra lande indenfor EU i op til 30 dage.

Hvis man vil se DR fra udlandet og/eller TV2 Play, YouSee eller Viaplay udenfor EU eller indenfor EU i længere tid end 30 dage, er man derfor skidt stillet – med mindre man har en VPN-tjeneste med servere i Danmark.

Samtlige top 5 VPN-tjenester, som du finder en liste over i slutningen af denne artikel, tilbyder danske servere og her skiller ExpressVPN sig ud ved udover VPN også at have Smart DNS med i abonnementet, som også kan anvendes på Smart TV, Apple TV, Xbox, PlayStation og lignende enheder, hvor man ikke kan installere en VPN-klient.

dr tv2 play yousee viaplay udlandet vpn smart dns
Forsøger man at se danske TV-kanaler eller streamingtjenester så som DR, TV2 Play, Viaplay og YouSee fra udlandet, vil man ofte opleve, at adgangen er blokeret. Det kan man nemt komme udenom med VPN eller Smart DNS.

Derfor er danske TV-kanaler og streamingtjenester blokeret i udlandet

Din IP-adresse afslører, hvor du er i verden og er den mest udbredte måde for tjenesteudbyderne at sortere i, hvilket indhold en aktuel bruger får adgang til. Således kan brugere opleve begrænset eller endda slet ingen adgang alt afhængigt af IP-adressen.

Det er nok mest kendt fra Netflix, hvor danske brugere pga. komplekse aftaler om rettigheder har adgang til langt mindre indhold end eksempelvis brugere fra USA. Det bliver imidlertid også benyttet af danske streamingudbydere så som DR, TV2 Play, Viaplay, YouSee mv., som i større eller mindre omfang blokerer for adgangen til tjenesterne, hvis brugeren ikke befinder sig i Danmark.

Sådan snyder VPN blokeringen

Hvis man gerne vil se danske TV-kanaler eller streamingtjenester fra udlandet, kan man forbinde sin enhed til en VPN-server i Danmark og på den måde “snyde” tjenesteudbydernes systemer, så de ikke kan se, at man er i udlandet. Når man forbinder til en VPN-server, bliver ens private IP-adresse nemlig skiftet ud med VPN-serverens og på den måde vil det fremstå som om, at man befinder sig et andet sted, end det i virkeligheden er tilfældet.

Forbundet til en VPN-server i Danmark får man derfor en dansk IP-adresse og vil derfor have fuld adgang til f.eks. DR, TV2 Play, YouSee, Viaplay mv. selvom man er i udlandet.

Se dansk TV i udlandet med Smart DNS

Et alternativ til VPN er Smart DNS, der er en lignende teknologi, men som ikke benytter kryptering. Smart DNS kan derfor ikke bruges til at sikre og anonymisere din internetforbindelse, men kun til at få det til at se ud som om, at du befinder dig et andet sted i verden, end det er tilfældet.

En stor fordel ved Smart DNS er, at det også kan benyttes på enheder, hvor man ikke kan installere en VPN-klient så som Smart TV, Apple TV, konsoller (Playstation og Xbox) mv. Hvis man udelukkende er interesseret i at få adgang til TV-kanaler og streamingtjenester overalt i verden, giver Smart DNS altså en større fleksibilitet i forhold til valg af enheder end VPN.

Udover at kunne bruges til at se dansk TV fra udlandet, så kan Smart DNS også bruges til at få adgang til udenlandske streamingtjenester fra Danmark som f.eks. Netflix USA. Både Unlocator og Unblock-US kan begge anbefales, da de understøtter adgang til stort set alle streamingtjenester i verden.

Hvis man vil have det bedste fra begge verdener, så kan man tegne abonnement hos ExpressVPN, hvor man både får VPN og Smart DNS med i prisen.

Adgang til betalingstjenester så som Netflix mv. kræver naturligvis også, at man har et gyldigt abonnement til tjenesten – Det kommer man ikke udenom. Det er ikke ulovligt at bruge hverken VPN eller Smart DNS, men det kan være imod en tjenestes brugerbetingelser, så det skal man naturligvis have styr på, hvis ikke man vil forbryde sig mod reglerne.

Top 5 VPN tjenester

Udbyder
Score
Pris (fra)
Anmeldelse
Hjemmeside

ExpressVPN anmeldelse

10/10

Kr. 47/md

$6.67/month

NordVPN anmeldelse

10/10

Kr. 42/md

$4.42/month

 

Surfshark VPN anmeldelse

9,8/10

Kr. 44/md

$4.98/month

 

torguard vpn anmeldelse

9,7/10

Kr. 36/md

$5.00/month

 

IPVanish vpn anmeldelse

9,7/10

Kr. 37/md

$5.19/month