På Netflix USA er der i skrivende stund 1157 serier og 4593 film (2021 tal) og USA er det eneste sted på jorden, der er adgang til 100% af det amerikanske indhold.

I resten af verden er indholdet på Netflix generelt mindre. I Canada er der f.eks. adgang til 623 serier samt 2562 film og i Danmark til blot 351 serier og 1789 film.

Normalt vil det store katalog af film og serier kun være tilgængeligt i USA, men VPN- og Smart DNS teknologierne gør det nemt også at få adgang fra andre lande.

Er det lovligt at bruge VPN til at se Netflix?

Brug af VPN til at få adgang til regionsbeskyttet materiale i udlandet er umiddelbart ikke ulovligt. I en artikel på politiken.dk vedr. adgang til Netflix USA fra Danmark udtaler advokat med speciale i IT, Martin von Haller Grønbæk, følgende:

Hvis du skaffede dig adgang til en kopi af en film eller en serie på Netflix uden at betale, ville det klart være ulovligt. Men det er der ikke tale om, hvis Netflix streamer filmen lovligt, og du betaler til Netflix, uanset om du bruger den danske eller amerikanske version. Så jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være ulovligt.

IT-advokaten Peter Lind Nielsen tilslutter sig den betragtning:

Vi har ikke set nogen sager på området, men jeg har svært ved at se, at det skulle være ulovligt ifølge dansk ret, men fordi det er i strid med de aftalebetingelser, som er indgået med Netflix, kan Netflix’ sanktion være, at man bliver hægtet af tjenesten,- eller hvilken anden tjeneste, som det nu måtte dreje sig om.

Det er jf. ovenstående ikke ulovligt, men Netflix er ikke glade for det og det er imod brugerbetingelserne:

4.3. Du må primært tilgå Netflix-indhold inden for det land, hvor du har oprettet din konto, og kun i geografiske områder, hvor vi tilbyder vores tjeneste og har licenseret indholdet. 

Derfor kan det principielt medføre, at man får sin konto spærret, men vi har endnu ikke hørt om, at det skulle være sket.

Netflix prøver at komme det til livs ved at blokere for adgang med VPN, så hvis man prøver at se Netflix med en aktiv VPN-forbindelse, kan man risikere ikke at få adgang.

VPN eller Smart DNS til Netflix

Udover selvfølgelig at befinde sig i USA, er der to måder at få adgang til amerikansk Netflix på fra Danmark (og principielt alle andre lande): Smart DNS og VPN. Der findes en uddybende forklaring af teknikkerne længere nede på siden, men kort fortalt er forskellen, at en VPN forbindelse er krypteret og anonymt, hvilket Smart DNS ikke er. Til gengæld kan Smart DNS benyttes på flere typer enheder så som Smart TV, Apple TV, konsoller mv., hvor der ikke kan bruges VPN.

Principielt kan enhver VPN- eller Smart DNS tjeneste benyttes, men vi har valgt at fremhæve hhv. ExpressVPN (VPN + SmartDNS), Unlocator (Smart DNS) og NordVPN (VPN), da de udmærker sig på hver sin vis.

expressvpn netflix usa

unlocator netflix usa

nordvpn netflix usa

Teknologi

VPN + Smart DNS

Smart DNS

VPN + Smart DNS

Kryptering og anonymitet
PC, tablet og smartphone
Smart TV
Apple TV
Playstation og Xbox
Prøveperiode

30 dages

fuld returret

7 dages

gratis prøve

30 dages

fuld returret

Pris (fra)

Kr. 46/md

($ 6.67)

Kr. 29/md

($ 4.17)

Kr. 20/md

(€ 2.62)

Mere info

Det er fuldt ud lovligt at benytte disse “tricks” til at skaffe sig både et billigere abonnement samt adgang til Netflix USA. Man skal dog være klar over, at det er imod Netflix’ brugerbetingelser, men indtil videre er vi ikke stødt på eksempler på, at brugere har fået lukket deres konto fordi de har brugt VPN eller Smart DNS.

På grund af Netflix’ aggressive fremfærd mod VPN og Smart DNS kan det ikke garanteres, at de beskrevne services giver adgang til Netflix. De giver imidlertid enten pengene tilbage eller er gratis at prøve.

Adgang til herlighederne kræver, at du har abonnement til Netflix og har du ét i forvejen, kan det uden problemer anvendes. Ellers kan du med fordel tilmelde dig over en VPN- eller Smart DNS forbindelse og spare op mod 50% på abonnementet.

Netflix kan prøves gratis i en måned og uanset om du vælger at benytte VPN eller Smart DNS, er der er enten en gratis prøveperiode eller fuld pengene-tilbage-garanti. Du kan altså afprøve, om Netflix USA er noget for dig, uden, det koster dig en krone.

Sådan får man adgang med Smart DNS

Det smarte i Smart DNS ligger i, at servicen omdirigerer din adgang til Netflix, så det ser ud som om, at du befinder dig i USA. Det snyder Netflix’ adgangsbegrænsning, så du i stedet for dansk Netflix får vist indhold og menuer fra amerikansk Netflix. Hvis du er interesseret i en længere forklaring, kan du læse vores artikel om Smart DNS.

Teknologien har den fordel, at det kan bruges på praktisk talt alle typer enheder, herunder Smart TV, PlayStation, Xbox og Apple TV. Her kan man ikke bruge VPN, da der ikke kan installeres den nødvendige software. Vil du have adgang til Netflix USA på én af disse enheder, SKAL du altså bruge Smart DNS.

Med Smart DNS forbindes brugeren automatisk til visse websteder (f.eks. amerikansk Netflix), via en proxyserver.
Med Smart DNS forbindes brugeren automatisk til visse websteder (f.eks. amerikansk Netflix), via en proxyserver.

En anden fordel ved Smart DNS er, at omdirigeringen ikke påvirker din downloadhastighed og du kan derfor uproblematisk streame i op til UHD (4K) kvalitet.

Vi anbefaler Unlocator som Smart DNS udbyder, der kan prøves gratis i 7 dage uden indtastning af kreditkortoplysninger, men der findes også andre gode services som f.eks. Overplay.

Sådan får man adgang med VPN

VPN skaffer adgang til Netflix USA efter samme princip som Smart DNS, nemlig ved at omdirigere forbindelsen, så den ser ud til at komme fra USA eller andre lande. Den store forskel ligger i, at hvor Smart DNS kun gør det for din forbindelse til Netflix, så omdirigerer VPN alt og hele din internetforbindelse bliver samtidigt krypteret, hvilket giver øget sikkerhed og stor anonymitet.

Krypteringen, der automatisk sker med VPN, er hurtig, men stadig ressourcekrævende og kan derfor koste lidt på hastigheden. Hvis du skal streame amerikansk Netflix i høj kvalitet (HD og 4K) bør du derfor benytte en high-end VPN udbyder, med et stort og hurtigt servernetværk, som naturligvis skal have servere i USA, men det har langt de fleste.

Eksempelvis kan ExpressVPN eller NordVPN varmt anbefales, men de fleste kan bruges (se vores anmeldelser her eller i sidebarren) og vil være lige så velegnede til formålet.

VPN kan kun afvikles på PC’ere, smartphones tablets og lignende, så altså ikke på Smart TV, konsoller eller Apple TV, hvor kun Smart DNS kan benyttes.

VPN udbyderen ExpressVPN inkluderer Smart DNS i abonnementet, så brugerne får adgang til det bedste fra begge typer teknologi.

Smart DNS eller VPN?

Hvis du udelukkende ønsker adgang til amerikansk Netflix, er Smart DNS klart at anbefale i forhold til VPN pga. den høje hastighed og lave pris. Du må til gengæld undvære den anonymitet og sikkerhed, der kan opnås med VPN.

Mht. brugervenligheden er VPN nemmest at benytte, da forbindelse til en amerikansk server klares med et par klik i VPN-programmet. Her er Smart DNS en anelse mere bøvlet at bruge, da der manuelt skal indtastes DNS’er i styresystemets netværkskonfigurering. Der findes dog udførlige guides fra udbyderne selv, der kan følges af enhver, og det skal kun indstilles én gang.

Bruger du Netflix appen på et Smart TV, Playstation, Xbox, Apple TV eller lignende, er Smart DNS typisk din eneste mulighed for at komme på amerikansk Netflix, da man ikke kan bruge VPN direkte på disse enheder.

VPNinfo.dk anbefaler

Det bedste af begge verdener fås med ExpressVPN, der både er en superhurtig VPN udbyder og som en del af abonnementet også tilbyder Smart DNS. Er man udelukkende interesseret i adgang til Netflix USA og vil gerne spare lidt penge, er Unlocator en rigtig god og professionel service, der til fulde leverer varen og gratis kan prøves i 7 dage.

Sådan får du et billigere Netflix abonnement

amerikansk netflix usa billig vpn
Besøg netflix.com forbundet til en VPN i USA og få Netflix til de lavere amerikanske priser.

Der er ikke kun forskel på indholdet i dansk og amerikansk Netflix; priserne er også forskellige. I skrivende stund koster de danske abonnementer således kr. 79, kr. 89 og kr. 119 for hhv. Basis, Standard og Premium, hvor amerikanere slipper med at betale $ 7,99 (kr. 56), $ 9,99 (kr. 70), og $ 11,99 (kr. 84). Der kan altså spares op til ca. 40 kr. på det dyreste Premium abonnement, der er nødvendigt for at kunne streame i den højeste kvalitet (UHD/4K).

Det er heldigvis nemt at få Netflix til den amerikanske pris, selvom du befinder dig i et andet land; du skal bare gøre det over VPN (f.eks. ExpressVPN) eller med Smart DNS (f.eks. Unlocator) slået til.

Med en amerikansk IP-adresse, vil Netflix’ system registrere dig som værende i USA og tilmelder du dig imens, sker det med de amerikanske vilkår og priser. Efterfølgende vil du kunne bruge både dansk og amerikansk Netflix som normalt, men altså en tand billigere.

Hvorfor er der andet indhold på Netflix USA?

Årsagen til det forskellige indhold på det, man ellers skulle tro, var den samme tjeneste, ligger i, hvad Netflix har købt rettigheder til. Der er altså betalt for rettigheder til andet (og mere) indhold for amerikansk Netflix end Netflix Danmark. Netflix er derfor tvunget til at begrænse brugernes adgang til indholdet alt efter, hvor i verden brugerne befinder sig, hvis de ikke vil risikere ballade.

Regional målretning af indholdet i Netflix er med til at holde priserne nede, da Netflix undgår at betale for indhold, der er meget få eller ingen seere til. Da der i sagens natur er større efterspørgsel på f.eks. danske serier og film i Danmark, kan et abonnement på Netflix gøres billigere, hvis dansk indhold ikke er tilgængeligt for brasilianere og omvendt. I andre tilfælde er efterspørgslen på en serie eller en film høj verden over, men der er simpelthen ikke råd til at købe rettighederne, hvis prisen på abonnementet skal holdes på det nuværende niveau.

Netflix USA - Sådan ser du amerikansk Netflix.
Få adgang til et større og nyere udvalg af film og serier med Netflix USA.

Fra Netflix har man meldt ud, at man arbejder på udelukkende at købe globale rettigheder, så det samme indhold kan ses over hele verden, men det er ikke noget, der kommer på plads fra den ene dag til den anden og indtil da må man tage alternative metoder i brug, hvis man vil have adgang til Netflix USA fra Danmark.

Virker det stadig?

Man har flere steder kunne læse, at der ville blive lukket for adgangen til Netflix USA via diverse VPN- og proxy services, men spærringen kan nemt omgås og er da også allerede blevet det af de fleste VPN og Smart DNS udbydere. Imidlertid trækker den slags “sensationer” læsere til, så meldingen er blevet slået stort op i mange medier, som ikke har forholdt sig kritisk til følgerne.

For Netflix har det været ret nemt at identificere og blokere de IP-adresser, som VPN- og Smart DNS tjenesterne har benyttet til at få adgang. Imidlertid er det lige så nemt at skifte til nye IP-adresser, hvilket ophæver blokeringen, og det har været reaktionen fra udbyderne, som i de fleste tilfælde har været forberedt på tiltaget.

Netflix kan selvfølgelig også blokere de nye IP-adresser, men skulle det ske, så skifter Smart DNS- og VPN udbyderne bare igen. Det samme sker, hvis Netflix finder på smartere metoder og den katten-efter-musen-leg kan så fortsætte, så længe man gider. Som bruger kan man derfor af og til blive udsat for udfald på adgangen til amerikansk Netflix, men det vil som oftest være midlertidigt og man skal ikke foretage sig andet end at vente.

Hold dig langt fra Hola

I din søgen efter info om adgang til amerikansk Netflix er du måske stødt på Hola, der er en gratis tjeneste, der bl.a. lover adgang til Netflix USA. Hola er ekstremt usikkert at bruge og virksomheden bag lever af at sælge adgang til brugernes computere samt internetforbindelse, hvilket kan misbruges til et hav af ting. Læs mere om Hola.

Top 5 VPN tjenester

Udbyder
Score
Pris (fra)
Anmeldelse
Hjemmeside

ExpressVPN anmeldelse

10/10

Kr. 46/md

$6.67/month

NordVPN anmeldelse

10/10

Kr. 42/md

$4.42/month

 

Surfshark VPN anmeldelse

9,8/10

Kr. 44/md

$4.98/month

 

torguard vpn anmeldelse

9,7/10

Kr. 35/md

$5.00/month

 

IPVanish vpn anmeldelse

9,7/10

Kr. 36/md

$5.19/month