Hamachi er et lille program, der bruges til at oprette en VPN forbindelse mellem to eller flere enheder, der har softwaren kørende. Der bliver herved skabt et virtuelt lokalt netværk (LAN) mellem de forbundne PC’er, som derfor kan interagere med hinanden, som hvis de befandt sig på samme lokalnetværk.
Det kan bruges til funktioner, der ellers er forbeholdt enheder på samme netværk, som f.eks. adgang til delte filer, anvendelse af en netværksprinter mv. Det kan også bruges som din egen private (og gratis) VPN forbindelse, der effektivt vil sikre din internetforbindelse mod hackere og afluring, hvis du f.eks. bruger åbent WiFi eller andre former for usikkert netværk.
Hamachi også populært til gaming, hvor VPN forbindelsen muliggør, at brugerne kan forbinde over LAN, på trods af, de ikke fysisk er på samme lokalnetværk. Det er bl.a. blevet særligt populært blandt Minecraft spillere, hvor det bruges til at forbinde til LAN-servere over internettet, men kan også bruges til mange andre spil.
Hos “normale” VPN tjenester er det udbyderen, der stiller dedikerede servere til rådighed, som abonnenterne kan forbinde til internettet igennem. Hamachi fungerer anderledes, for det er en applikation, der kan fungere som både VPN server og -klient, og det er derfor brugerne selv, der skaber VPN serverne samt tillader andre at forbinde til dem. Forbindelsen er sikret med et password, så uvedkommende ikke kan få adgang til det virtuelle lokalnetværk.
Softwaren er enormt simpel at bruge, og er tænkt som en “zero configuration” løsning, der ingen teknisk kunnen kræver af brugerne. Det lever den i høj grad op til, for man skal vitterligt ikke andet, end at følge ganske få og logiske instruktioner, når man starter programmet, for enten at starte eller forbinde til en server. VPN forbindelsen er krypteret med en 256 bits AES krypteringsalgoritme, så den er i praksis umuligt at bryde.
Programmet findes til Windows, Mac OS X samt Linux (beta), og er gratis at både downloade og bruge, hvis du da kan nøjes med maksimalt at forbinde fem enheder samtidigt. Har du behov for et større antal forbindelser, er der forskellige premium abonnementer, hvor du kan betale dig fra det.
Selvom Hamachi bruger VPN, så er det ikke altid en god erstatning for en rigtig VPN tjeneste, da serverens IP-adresse er offentlig. Forbindelser på internettet, der sker via Hamachi VPN’et, kan altså nemt spores – i hvert fald frem til vedkommende, der har kørt serveren.
Imidlertid kan Hamachi være en fin og helt sikker løsning, hvis man er forbundet til nettet via et åbent WiFi eller en anden usikker internetforbindelse i f.eks. lufthavnen, på toget, på en café eller lignende. Hvis man sørger for at have en Hamachi-server kørende på en PC derhjemme og forbinder til den, kan man effektivt sikre sin internetforbindelse mod hackere og overvågning på den måde. Man skal ikke forvente at kunne streame Netflix i 4K på forbindelsen, men den kan sagtens bruges til at tjekke emails, Facebook mv.
Udover den virtuelle LAN funktionalitet, er der også indbygget et par praktisk værktøjer som en tekst-chat samt filoverførsel.
Download Hamachi
Du kan læse mere om Hamachi samt downloade programmet på VPN.net
Udbyder | Score | Pris (fra) | Anmeldelse | Hjemmeside |
10/10 | Kr. 45/md | |||
10/10 | Kr. 42/md
| |||
9,8/10 | Kr. 44/md
| |||
9,7/10 | Kr. 34/md
| |||
9,7/10 | Kr. 35/md
|