Vi får provision, hvis du køber via links til samarbejdspartnere. Det koster dig ikke ekstra og har ikke påvirket anmeldelserne. Læs mere om provision og samarbejdspartnere.
Offentligt wifi er langt mindre farligt end for ti år siden. De fleste hjemmesider og apps krypterer i dag selv forbindelsen med HTTPS. Så kan ejeren af netværket ikke læse dine kodeord eller beskeder. Men ejeren kan stadig se, hvilke domæner du besøger, og hvilke enheder du har. Den største reelle risiko er et falsk netværk med en falsk login-side.
En VPN skjuler domænerne og din trafik for netværket. Den beskytter dig ikke, hvis du selv skriver dit kodeord på en falsk side. Her forklarer vi, hvad der er reelt risikabelt, hvornår en VPN hjælper, og hvad du kan gøre uden en VPN. Guiden bygger på råd fra myndigheder, standarder fra IETF og tal fra Google, læst 18. november 2026.
Kort fortalt:
- På sider med HTTPS kan ejeren af et wifi ikke læse dine kodeord, beskeder eller betalinger.
- Ejeren kan normalt se, hvilke domæner du besøger, hvornår, og hvor meget data du sender. Ejeren kan også se oplysninger om din enhed.
- Den største risiko er et falsk netværk, der beder dig logge ind med din e-mail eller en konto på sociale medier. Det kaldes et evil twin.
- En VPN skjuler domænerne for netværket. Den stopper ikke en falsk login-side.
- Uden VPN: brug HTTPS, opdatér dine enheder, klik aldrig forbi en advarsel om et certifikat, og slå automatisk forbindelse til wifi fra.
Er offentligt wifi sikkert?
Kort fortalt: Ja, for det meste, når du bruger sider og apps med HTTPS. Myndighederne er dog ikke helt enige. Den amerikanske forbrugermyndighed FTC kalder offentligt wifi normalt sikkert. Den britiske NCSC råder til at bruge en VPN, når du logger ind på arbejdet eller på tjenester.
Offentligt wifi er netværk i fx caféer, lufthavne, hoteller, tog og biblioteker. Mange har intet kodeord. Uden kodeord krypterer selve netværket ikke trafikken mellem din enhed og routeren. Tidligere var det et stort problem. Mange hjemmesider sendte alt i klartekst, også kodeord.
Nyere netværk med Wi-Fi Enhanced Open krypterer trafikken uden kodeord (Wi-Fi Alliance). Men krypteringen beviser ikke, at netværket er det rigtige. Wi-Fi Alliance kalder det kryptering uden godkendelse. Teknikken bag hedder Opportunistic Wireless Encryption og giver kryptering uden godkendelse (RFC 8110). Et falsk netværk kan altså også være krypteret.
Hvorfor er offentligt wifi sikrere i dag?
I dag krypterer hjemmesiden selv forbindelsen med HTTPS. Google måler, hvor stor en del af de sider, der åbnes i Chrome, der bruger HTTPS. I 2015 var det 30-45 %. Omkring 2020 var det 95-99 %. Ser man kun på offentlige hjemmesider, var tallet 98 % på Windows og over 99 % på Android og Mac (Google, oktober 2025).
Derfor skriver den amerikanske forbrugermyndighed FTC, at det normalt er sikkert at bruge et offentligt wifi. FTC skriver også, at de fleste apps bruger kryptering (FTC, “Are Public Wi-Fi Networks Safe?”). Det britiske cybersikkerhedscenter NCSC er mere forsigtigt. I en øvelse til virksomheder skriver NCSC, at du kun bør bruge offentligt wifi til at browse. Skal du logge ind på tjenester eller arbejdets systemer, så brug en VPN (NCSC, “Connecting securely”).
Vi mener: for de fleste er offentligt wifi sikkert nok til almindelig brug, hvis du følger rådene nedenfor. Men domænerne kan i sig selv sige meget om dig, fx at du besøger en side om helbred. En VPN giver mest mening, hvis du ikke vil have, at netværket ser, hvilke domæner du besøger, eller hvis du bruger offentligt wifi ofte.
Hvad kan ejeren af et wifi se?
Kort fortalt: Ejeren kan ikke se indholdet på sider med HTTPS. Ejeren kan normalt se navnene på de domæner, du besøger, hvornår, og hvor meget data du sender. Ejeren kan også se din enheds adresse på netværket og ofte enhedens navn.
Ejeren af netværket er den, der styrer routeren. Det kan være caféen, hotellet eller et firma, de har hyret. På et falsk netværk er det angriberen. Det samme kan i princippet en anden person på netværket, hvis netværket er sat dårligt op.
Domænerne: DNS og SNI
Når du åbner en hjemmeside, spørger din enhed først, hvilken IP-adresse domænet har. Det kaldes et DNS-opslag. Som standard er DNS-opslag ikke krypteret. Det betyder, at netværket kan se, hvilke domæner du slår op (Cloudflare, september 2023). Med DNS over HTTPS bliver opslagene krypteret (RFC 8484). Nogle browsere og styresystemer kan slå det til.
Selv med krypteret DNS sender browseren som regel domænet i klartekst, når den starter forbindelsen. Det felt hedder Server Name Indication (SNI). IETF, der laver standarder for internettet, kalder SNI måske den mest følsomme oplysning, der stadig ikke er krypteret i TLS 1.3. En ny standard, Encrypted Client Hello (ECH), krypterer feltet. Den blev en officiel standard i marts 2026 (RFC 9849). Den virker kun, hvis både din browser og hjemmesiden understøtter den. Du kan derfor ikke regne med, at domænet er skjult.
Netværket kan altid se IP-adressen på den server, du forbinder til. Mange hjemmesider deler servere, så en IP-adresse viser ikke altid den præcise hjemmeside.
Dine enheder
Din enhed har en hardwareadresse til wifi, en såkaldt MAC-adresse. Netværket ser den. Butikker og andre offentlige steder kan bruge adressen til at følge, hvor du bevæger dig, skriver Microsoft (Microsoft Support). Derfor bruger mange enheder nu en tilfældig adresse. Android gør det som standard fra version 10, med en fast tilfældig adresse pr. netværk (Android Open Source Project). På Windows kan du slå tilfældige hardwareadresser til, hvis dit wifi-kort understøtter det.
Når din enhed får en IP-adresse fra netværket, sender den ofte også sit navn med, fx dit fornavn og typen af telefon. IETF skriver, at et enhedsnavn kan sige meget om, hvem enheden tilhører (RFC 7844). Giv derfor dine enheder neutrale navne.
Oversigt: uden og med VPN
| Hvad kan netværket se? | Uden VPN, side med HTTPS | Med VPN |
|---|---|---|
| Kodeord, beskeder, betalinger | Nej | Nej |
| Den præcise side på et domæne (fx en bestemt artikel) | Nej | Nej |
| Domænet, fx et nyhedssite | Normalt ja (DNS og SNI) | Nej. VPN-tjenesten kan se det i stedet |
| Serverens IP-adresse | Ja | Nej, kun VPN-serverens |
| Hvornår og hvor meget data du sender | Ja | Ja |
| Din enheds MAC-adresse og ofte dens navn | Ja | Ja |
| Det, du selv skriver på en falsk login-side | Ja | Ja |
Tabellen er vores egen sammenfatning af kilderne ovenfor.
Hvad er de reelle risici på offentligt wifi?
Kort fortalt:
- Falske netværk med et navn, der ligner det rigtige (evil twin).
- Falske login-sider, der beder om din e-mail eller konto på sociale medier.
- Sider og apps, der stadig bruger HTTP uden kryptering.
- Advarsler om certifikater, som du klikker dig forbi.
- Fildeling, der er slået til på din computer.
Falske netværk: hvad er et evil twin?
Et evil twin er et falsk wifi-netværk med samme eller næsten samme navn som det rigtige. Alle kan oprette et netværk og give det et navn som “Airport Free WiFi”. Din enhed kan ikke se forskel på navnet. NCSC beskriver det som et adgangspunkt, som en angriber ejer, og som udgiver sig for at være det rigtige.
Et eksempel fra Australien: Det australske forbundspoliti (AFP) fandt i 2024 en mand, der havde lavet falske, gratis wifi-netværk i lufthavne i Perth, Melbourne og Adelaide og på indenrigsfly. Ifølge politiet blev folk, der forbandt sig, sendt til en falsk side. Siden bad dem logge ind med deres e-mail eller en konto på sociale medier (AFP, 28. juni 2024). Manden erkendte sig skyldig og blev i november 2025 idømt syv år og fire måneders fængsel. Dommen dækkede også andre forhold (AFP, 28. november 2025).
Bemærk, hvordan angrebet virkede: det brød ikke HTTPS. Det narrede folk til selv at skrive deres kodeord. Politiet skrev selv, at du ikke bør skulle oplyse personlige data for at bruge et gratis wifi, fx ved at logge ind med e-mail eller sociale medier.
Login-sider: hvad er en captive portal?
Mange hoteller, lufthavne og caféer viser en side, før du får adgang. Den beder dig fx acceptere vilkår, skrive dit værelsesnummer eller købe adgang. Sådan en side kaldes en captive portal, og IETF har beskrevet, hvordan den virker (RFC 8952).
Siden er normal. Men et falsk netværk kan vise en falsk udgave. Vær derfor forsigtig med, hvad du skriver. Et rigtigt hotel har brug for dit værelsesnummer og dit efternavn. Det har ikke brug for kodeordet til din e-mail. Vores egen vurdering: en VPN kan normalt først forbinde, når du er kommet forbi siden. Den beskytter altså ikke det, du skriver på selve siden.
Sider og apps uden HTTPS
Nogle få sider bruger stadig HTTP uden kryptering. Google skriver, at det er nok med én usikker forbindelse. Så kan en angriber på netværket sende dig videre til en side, angriberen styrer. Ofte ser du det ikke, fordi siden straks sender dig videre til HTTPS. Google meddelte i oktober 2025, at Chrome som standard ville spørge, før den åbner en offentlig side uden HTTPS (Google, oktober 2025). Det er indført i Chrome 154, som udkom 22. september 2026 (Chrome for Developers).
For apps er det sværere at se, om de krypterer. FTC skriver, at de fleste apps gør det.
Advarsler om certifikater
Ser du en advarsel om, at forbindelsen ikke er privat, eller at certifikatet er ugyldigt, så stop. Klik ikke videre. IETF kalder muligheden for at klikke sig forbi sådanne advarsler en opskrift på et man-in-the-middle-angreb (RFC 6797). Sider, der bruger en indstilling, der hedder HSTS, lader dig slet ikke klikke videre ved en fejl i certifikatet.
Fildeling og andre enheder på netværket
Alle på et offentligt netværk er på samme netværk som dig. Har du delt mapper eller printere på din computer, kan andre måske se dem. Det australske politi råder til at slå fildeling fra på offentlige netværk.
Hvornår hjælper en VPN på offentligt wifi?
Kort fortalt: En VPN krypterer al trafik fra din enhed til VPN-serveren. Så kan netværket ikke se domænerne og ikke ændre trafik uden HTTPS. Den hjælper ikke mod falske login-sider, svindelsider eller virus. Og VPN-tjenesten kan nu se det, som netværket kunne se før.
En VPN hjælper på offentligt wifi, når du:
- ikke vil have, at netværket ser, hvilke domæner du besøger.
- bruger apps eller sider, hvor du ikke ved, om de krypterer.
- bruger offentligt wifi ofte, fx på rejser eller til arbejde. NCSC anbefaler en VPN, når du logger ind på tjenester eller arbejdets systemer. Det australske politi og Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler også en VPN på offentligt wifi.
- er på et netværk, du ikke stoler på, og ikke kan bruge mobildata i stedet.
En VPN hjælper ikke, når:
- du selv skriver dit kodeord på en falsk side. Kodeordet når frem til svindleren, også gennem en VPN. FTC skriver det samme om falske hjemmesider: dine data er krypteret på vej til siden, men ikke beskyttet mod den, der driver siden.
- du skal igennem netværkets login-side. Den kommer normalt før VPN-forbindelsen.
- din enhed ikke er opdateret, eller du installerer et program med virus.
- du vil skjule, hvad du laver, for alle. VPN-tjenesten ser nu de domæner, netværket så før. Du flytter tilliden fra netværket til tjenesten.
At en VPN skjuler domænerne, forudsætter, at VPN’en ikke lækker dine DNS-opslag. Det kan du selv tjekke med vores guide til test af VPN-læk.
Vælger du en VPN, så vælg en tjeneste ud fra, hvad den gemmer om dig. Det vægter vi højest i vores anmeldelser af VPN-tjenester. På mobilen skifter du ofte mellem wifi og mobilnet. Nogle protokoller håndterer det bedre end andre. Læs mere i vores guide til VPN-protokoller.
Vil du også skjule, hvad du laver, for den tjeneste, du forbinder gennem, kan Tor Browser være et alternativ. Den sender trafikken gennem tre servere, så ingen enkelt server ser både dig og siden. Den kan være langsommere end en VPN.
Sådan bruger du offentligt wifi sikkert uden VPN
Kort fortalt: Brug HTTPS, opdatér dine enheder, og klik aldrig forbi en advarsel om et certifikat. Giv aldrig dit kodeord til en wifi-side. Slå automatisk forbindelse fra, og glem netværket bagefter. Brug mobildata, når det er vigtigt.
- Tjek, at siden bruger HTTPS. Se efter “https” eller en lås ved adressen. Det virker også i browseren på mobilen (FTC).
- Klik aldrig forbi en advarsel om et certifikat. Luk siden, og prøv igen på et andet netværk.
- Hold styresystem, browser og apps opdateret. Slå automatiske opdateringer til (FTC).
- Brug totrinsbekræftelse og stærke kodeord (FTC). Så er et stjålet kodeord ikke nok til at komme ind på din konto.
- Giv aldrig kodeordet til din e-mail eller sociale medier for at få wifi. Det er netop sådan, det australske angreb virkede (AFP).
- Spørg personalet om det rigtige navn på netværket. Ser du to netværk med næsten samme navn, så vælg ikke bare et af dem (NCSC).
- Slå automatisk forbindelse fra. Din enhed kan ellers forbinde til et netværk med et kendt navn uden at spørge dig. Slå wifi fra, når du ikke bruger det (borger.dk og AFP). I den australske sag lyttede mandens udstyr efter enheders forespørgsler og lavede et netværk med samme navn, så enhederne forbandt automatisk (AFP, 28. november 2025).
- Glem netværket, når du er færdig. Så forbinder enheden ikke automatisk næste gang (AFP).
- Slå fildeling fra (AFP).
- Brug mobildata eller din telefons hotspot til netbank og andet vigtigt. Det australske politi råder til at undgå netbank på offentlige netværk. Vores vurdering: mobildata eller din egen telefons hotspot er et godt alternativ, for så er der intet fremmed wifi mellem dig og internettet.
Knapperne hedder noget forskelligt på iPhone, Android, Windows og Mac. Du finder dem normalt under wifi-indstillingerne for det enkelte netværk.
Wifi på rejse: hotel, lufthavn og fly
Kort fortalt: Hotellets net deler du med alle andre gæster. Lufthavne og fly er steder, hvor falske netværk er set. Rejser du til et land med censur, så installér det, du har brug for, før du rejser, og tjek loven.
Hotelnet: Du deler netværket med alle andre gæster og ved ikke, hvem der driver det. Ofte logger du ind med værelsesnummer og navn. Følg rådene ovenfor. Brug mobildata til netbank. Brug en VPN til arbejde.
Lufthavne og fly: Der er ofte mange netværk med lignende navne. Det australske eksempel foregik netop i lufthavne og på fly. Spørg personalet, eller find netværkets navn på flyselskabets eller lufthavnens skilte og hjemmeside.
Mobildata i udlandet: Med et lokalt SIM-kort, et eSIM eller roaming kan du ofte undgå offentligt wifi helt. Tjek prisen hos dit teleselskab før rejsen.
Lande med censur: Nogle lande blokerer hjemmesider og VPN-tjenester. Også værktøjernes egne hjemmesider kan være blokeret. Her kan det være svært at hente en VPN-app, når du er ankommet. Installér derfor det, du har brug for, før du rejser. Mange stater kan se, at du bruger en VPN, selv om de ikke kan se, hvad du laver gennem den. Læs vores guide til internetcensur om, hvad staten kan se, og hvilke værktøjer der findes.
Vigtigt: I de fleste lande er det lovligt at bruge VPN (november 2026). Nogle lande forbyder eller begrænser VPN, fx Kina, Iran og Rusland. I nogle lande kan du få en bøde eller en anden straf. Reglerne kan ændre sig. Undersøg loven i det land, du rejser til. Se om VPN er lovligt i de forskellige lande.
Ofte stillede spørgsmål om offentligt wifi
Er offentligt wifi farligt?
Normalt ikke, når du bruger sider og apps med HTTPS. Netværket kan ikke læse dine kodeord eller beskeder. Men det kan normalt se, hvilke domæner du besøger. Pas mest på falske netværk og falske login-sider.
Kan ejeren af et wifi se, hvad jeg søger efter?
Nej, ikke hvis søgemaskinen bruger HTTPS. Det gør de store søgemaskiner. Ejeren kan normalt se, at du bruger søgemaskinen, men ikke hvad du søger efter.
Hjælper en VPN mod et evil twin?
Kun delvist. Den største risiko ved et evil twin er en falsk login-side. Her hjælper en VPN ikke. Siden kommer normalt, før VPN’en kan forbinde, og det, du skriver, når frem til svindleren. Når VPN’en er forbundet, kan det falske netværk ikke se domænerne eller ændre din trafik.
Skal jeg bruge en VPN på hotellets wifi?
Det er ikke nødvendigt for almindelig brug af sider med HTTPS. En VPN giver mening, hvis du ikke vil have, at hotellet ser, hvilke domæner du besøger, eller hvis du arbejder. Til netbank er mobildata bedre.
Er det sikkert at bruge netbank på offentligt wifi?
Netbanken bruger HTTPS, så indholdet er krypteret. Det australske politi råder alligevel til at undgå netbank på offentlige netværk. Brug hellere mobildata eller din telefons hotspot.
Hvad er et hotspot?
Et hotspot er et sted eller en enhed, der giver adgang til internettet via wifi. Det kan være caféens netværk (FTC). Det kan også være din telefon, når den deler sin mobildata med andre enheder (Google, Android Hjælp). Nogle teleselskaber begrænser det eller tager ekstra betaling for det.
Er et mobilt hotspot sikrere end offentligt wifi?
Vores vurdering: dit eget hotspot fra telefonen er normalt sikrere, fordi du selv styrer det. Giv det et kodeord (Google, Android Hjælp). Så er der intet fremmed wifi mellem dig og internettet. Dit teleselskab kan normalt stadig se, hvilke domæner du besøger.
Guiden bygger på råd fra FTC, NCSC, det australske forbundspoliti og Styrelsen for Samfundssikkerhed, på standarder fra IETF og på tal og hjælpesider fra Google. Alt er læst 18. november 2026. Vi har ikke selv testet netværk. Se vores metode.
Top 5 VPN-tjenester
| Plads | Tjeneste | Vores karakter |
|---|---|---|
| 1 | Mullvad | 8,5 |
| 2 | Private Internet Access | 8,1 |
| 3 | Proton VPN | 7,9 |
| 4 | Windscribe | 7,7 |
| 5 | Surfshark | 7,7 |
Sorteret efter vores karakter. Prisen indgår ikke. Se alle anmeldelser og hvordan vi giver karakterer.
