Surfshark er én af de billigste VPN-tjenester på markedet, men er samtidigt ikke gået på kompromis med kvaliteten. Både sikkerhed og anonymitet er i top, da der bruges moderne open-source kryptering og ikke gemmes data om brugerne.
Man kan frit vælge krypteringsprotokol og så obfuscation til med NoBorders, der forhindrer blokering af VPN på overvågede netværk. Downloadhastigheden er høj med +300 Mbit/s og det er tilladt at bruge P2P fildeling.
Med servere i 65 lande er de flestes behov nok dækket, men da der findes VPN-tjenester med flere servere, kan der desværre ikke opnås rene topkarakterer.
Til gengæld er der Smart DNS med i prisen, hvilket gør det muligt at bruge Surfshark på smart TV, Xbox, Playstation, Apple TV mv.
Det billigste Surfshark abonnement koster kr. 20 (€2.67) om måneden (to år til i alt kr. 478 (€64.09)).
Sikkerhed ✔
Surfshark VPN bruger krypteringsprotokollerne IKEv2/IPsec, OpenVPN og WireGuard med AES-256-GCM algoritmen, som skulle være hurtigere end AES-256. 256-bit krypteringsalgoritmen er i praksis umulig at bryde og de valgte protokoller er alle open-source, så der er absolut ingen fingre at sætte på Surfsharks sikkerhed.
Man behøver i øvrigt ikke kun stole på deres egne ord, for de har i 2018 og 2021 fået udført et sikkerhedstjek af Cure53.de, som blev bestået med et par mindre og umiddelbart ubetydelige bemærkninger. Man kan læse resuméet af tjekket her.
Man kan selv vælge krypteringsprotokol i klientprogrammet og man kan desuden slå NoBorders til, som skjuler, at man bruger VPN (obfuscation). Sidtnævnte kan være nødvendigt, hvis man oplever ikke at kunne komme på nettet, når VPN er slået til.
Man kan desuden slå killswitch til, som helt afbryder internetforbindelsen, hvis forbindelsen til VPN-serveren ryger.
Anonymitet ✔
En anonym VPN tjeneste beskytter sine kunders privatliv ved ikke at logge brug af tjenesten. Ved ikke at gemme data om, hvad kunderne foretager sig, kan tjenesten ikke udlevere informationer, der kan benyttes til at identificere en bruger.
I surfsharks Privacy Policy står der:
Surfshark respects your privacy, therefore we are committed to not process any information related to the online activity of our users. Surfshark is based in the jurisdiction, which does not require information storage or reporting. We do not collect any information about what you do online (your visited IP addresses, browsing history, session information, used bandwidth, connection time stamps, network traffic or any other similar information).
Surfshark logger altså ikke data, der kan bruges til at identificere brugere. Ved ikke at gemme besøgte IP-adresser eller browsing historie, er det ikke muligt at dokumentere, at en bruger har besøgt en hjemmeside eller lignende. Faktisk logges der ikke engang data, som kan bevise, at brugeren overhovedet har været forbundet til Surfshark.
Der står desuden:
Our servers do store information about your connection to a particular VPN server (user ID and connection time stamps), BUT this information is automatically deleted within 15 minutes after termination of your session. And be assured that no information is stored about the websites you visit.
Der gemmes altså kortvarigt information, der fortæller, at brugeren har været forbundet til en konkret VPN-server på et givet tidspunkt. Principielt kan informationen bruges til at forbinde en bruger med IP-adressen på den server, vedkommende har været forbundet til. Dataen slettes dog 15 minutter efter forbindelsen afbrydes, så i praksis er det ikke noget, der går ud over en almindelig VPN-brugers anonymitet.
Servere ✔
Med Surfshark kan man forbinde til servere i 65 lande og i flere lande så som USA, Australien mv. findes der servere i flere byer. Derfor er det som regel muligt at finde en server, hvor man har behov for det.
Der findes VPN-tjenester med servere i flere lande, men Surfsharks lokationer dækker nok de flestes behov. Hvis man har et særligt behov for lokaliteter, kan man altid tjekke Surfsharks servere.
For danske kunder er det et stort plus, at der findes servere i Danmark. Så kan man både få en dansk IP-adresse og opnår maksimal hastighed, hvis man befinder sig i Danmark.
Brugerflade ✔
Surfsharks brugerflade er enkelt og intuitiv uden for mange dikkedarer. Man vælger server i en drop-down liste, der rummer de tilgængelige lande og byer. Man kan også vælge den nemme løsning og forbinde til den hurtigste server eller det nærmeste land.
Der kan desuden vælges MultiHop, hvor forbindelsen til serveren ved endestationen sker via en server i et andet land.
Indstillingerne er ganske overskuelige og det er nemt at skifte krypteringsprotokol, hvis man har præference for den slags. Man kan også med et enkelt klik skjule, at man overhovedet bruger VPN, ved at slå NoBorders til. Sidstnævnte kan være nødvendigt, hvis man oplever ikke at have adgang til nettet, når VPN er slået til. I så fald kan det nemlig være, at netværket overvåges og spærrer for VPN-forbindelser.
Hastighed ✔
Hastigheden blev testet med speedtest.net ved at forbinde til den hurtigste VPN-server. Downloadhastigheden på 338 Mbit/s er i den høje ende af, hvad man kan forvente, så den er absolut godkendt. Ping-tiden var også lav med kun 13 ms, hvilket faktisk er lige så lavt som uden VPN.
VPN vil uundgåeligt være en flaskehals, så har man en hurtig internetforbindelse, skal man ikke regne med fuld hastighed. Over 300 Mbit/s download er imidlertid rigeligt hurtigt til det meste.
Vær opmærksom på at hastigheden typisk falder med stigende afstand mellem bruger og VPN-server. Derfor er det en god idé at forbinde til en server tæt på, hvis man ønsker maksimal hastighed.
Bemærk at der blev udført én test på én server og at det selvfølgelig er muligt, at ikke alle Surfsharks servere er lige hurtige.
P2P/BitTorrent ✔
Nogle VPN-tjenester blokerer for fildeling med Bittorrent, men ikke Surfshark. P2P blev testet ved at downloade det gratis styresystem Ubuntu via Bittorrent og det virkede uden problemer.
Smart DNS ✔
Som én af ganske få VPN-tjenester, giver Surfshark Smart DNS med i et almindeligt abonnement. Smart DNS er en lidt overset feature, der giver flere muligheder i forhold til streaming.
Man kan ikke installere en VPN-klient smart TV, Xbox, PlayStation, Apple TV mv., men man kan godt bruge Smart DNS. På den måde kan man bruge Smart DNS til at få adgang til udenlandske streamingtjenester på ovennævnte enheder.
Smart DNS er lidt mere bøvlet at bruge end VPN, da man skal rode lidt i netværksindstillingerne. Det er dog relativt ligetil for Surfshark har sørget for fine guides til at bruge Smart DNS på f.eks. Apple TV, Samsung TV og LG TV.
Det skal understreges at Smart DNS ikke erstatter VPN, for forbindelsen krypteres ikke og ens IP-adresse bliver heller ikke skjult. Men til streaming er det helt perfekt.
DNS-leak test ✔
En DNS-leak test går ud på at afsløre, om brugerens egen IP-adresse bruges til DNS-forespørgsler. Der foretages en DNS-forespørgsel hver gang en hjemmeside besøges og hvis VPN-tjenesten “lækker”, kompromitteres brugerens anonymitet ved afsløring af IP-adressen.
Testen fortages nemt på DNSleaktest.com og er bestået, hvis man kun ser VPN-tjenestens IP-adresse og navn. Hvis man ser sin internetudbyder i testen (og VPN er slået til), så sker der DNS-leak og testen er dumpet.
Som det kan ses på nedenstående billede klarer Surfshark en DNS-leak test med bravour.
Abonnementer og priser
Det billigste Surfshark abonnement koster kr. 20 (€2.67) om måneden. For at opnå denne pris tegnes et abonnement for to år til i alt kr. 478 (€64.09).
Ved et kortere abonnement for et halvt år til kr. 307 (€41.18) stiger prisen til kr. 51 (€6.86) om måneden. Vælger man at betale for en enkelt måned ad gangen koster Surfshark kr. 102 (€13.74).
Der kan desuden tilkøbes Surfshark One for kr. 12 (€1.60), som inkluderer Surfshark Antivirus, Surfshark Alert samt Surfshark Search, hvis man har lyst til ekstra beskyttelse.
Ovennævnte priser er alle inklusiv dansk moms.
Der kan betale med kreditkort, PayPal, Amazon- og Google Pay samt kryptovalutaerne Bitcoin (BTC), Ether (ETH) og Ripple (XRP). Der ydes fuld pengene tilbage garanti i op til 30 dage fra købet.
Udbyder | Score | Pris (fra) | Anmeldelse | Hjemmeside |
10/10 | Kr. 46/md | |||
10/10 | Kr. 42/md
| |||
9,8/10 | Kr. 44/md
| |||
9,7/10 | Kr. 34/md
| |||
9,7/10 | Kr. 36/md
|