VPN sikrer din internetforbindelse med avanceret og praktisk talt ubrydelig krypteringsteknologi. En VPN-forbindelse beskytter mod overvågning, censur og sporing, og giver adgang til spærrede streamingtjenester, websteder mv.

Det er en nem og effektiv måde at gøre internettet sikkert, anonymt og frit. En VPN-forbindelse styres med brugervenlige apps, enhver kan finde ud af at bruge. VPN kan anvendes på de fleste enheder enheder så som PC, smartphone og tablets.

Læs mere om hvordan VPN fungerer og hvad det kan bruges til. Du finder også test og anmeldelser af over 20 forskellige VPN-tjenester, som kan hjælpe dig med at finde den bedste VPN til dit behov.

Se top 5 VPN-tjenester

Hvad er VPN og hvordan virker det?

VPN er en forkortelse for Virtual Private Network, som på dansk betyder Virtuelt Privat Netværk. Det fungerer kort fortalt ved at der oprettes en krypteret forbindelse mellem brugeren og en VPN-server. Serveren fungerer herved som et mellemled til resten af internettet. Der skabes på den måde en “tunnel” mellem brugeren og serveren hvor datastrømmen er krypteret.

Krypteringen omskriver data, så de er ulæselige og ubrugelige for andre og andet end brugerens enhed og serveren. Det gør det umuligt for uvedkommende at overvåge og spore datastrømmen.

Det er principielt samme teknologi, som bruges til at sikre forbindelsen til netbank og lignende. Figuren herunder illustrerer princippet.

Sådan fungerer VPN
VPN sikrer og anonymiserer dataforbindelser vha. en krypteret forbindelse. Med VPN kommunikerer man med websites og tjenester på nettet gennem en VPN-server, der fungerer som et mellemled. Det sikrer forbindelsen og skjuler samtidigt potentielt følsomme oplysninger fra omverdenen.

Uden VPN er datastrømmen mellem brugeren og internettet ikke krypteret og kan derfor overvåges af f.eks. internetudbyderen eller hackere. De kan således følge med i, hvad man laver på nettet og opsnappe personlige oplysninger. Desuden er brugerens IP-adresse frit tilgængelig og kan anvendes til sporing eller spærring af streamingtjenester mv.

Hvad er kryptering?

Kryptering er omskrivning af tekst eller andre data, så de ikke kan læses af uvedkommende. Kryptering foretages af en algoritme der benytter en krypteringsnøgle, som også benyttes til at afkodning af de krypterede data.

Et simpelt eksempel på kryptering af tekst er, at bogstaver erstattes med positionen i alfabetet. Krypteringsnøglen er i så fald A=1, B=2, C=3 osv. Ordet “abekat” bliver med den krypteringsnøgle således krypteret til “1 2 5 11 1 20”.

En så banal krypteringsnøgle ville hurtigt blive afkodet – især med en computer til hjælp. Derfor er den type kryptering VPN bruger meget mere snedig og i praksis helt umulig at bryde.

Hvorfor bruge VPN?

Nogen vil måske undre sig over, hvad lovlydige borgere skal bruge en krypteret internetforbindelse til? Det kan jo umiddelbart lyde som noget, der er forbeholdt personer, der har noget at skjule. Imidlertid er der mange situationer, hvor almidelige mennesker har gavn af en VPN-forbindelse.

Generelt giver VPN et sikkert, anonymt og frit internet på en nem og lovlig måde. Hvad enten du vil have adgang til blokerede streamingtjenester, vil surfe uden censur, downloade anonymt eller af princip bare mener du har ret til et privatliv på nettet.

En VPN-forbindelse kan ikke overvåges

VPN krypterer datastrømmen mellem brugeren og serveren. Hvis nogen forsøger at overvåge trafikken, vil den for overvågeren derfor fremstå som “volapyk” og være aldeles ubrugelig.

Teknologien er ekstremt sikker og benyttes bl.a. af militæret, private virksomheder og nationale efterretningstjenester til at beskytte fortrolige informationer. Selv med moderne supercomputere vil det tage mange gange universets levetid at bryde krypteringen. Det betyder, at en VPN-forbindelse i praksis er umulig at hacke.

En ikke-krypteret internetforbindelse er som udgangspunkt “åben” og det kræver faktisk ikke den store ekspertise at overvåge den. Uvedkommende kan derfor relativt ubesværet opsnappe personfølsomme oplysninger, der nemt kan misbruges. Det kan f.eks. være privat indhold i emails og lignende, passwords, kreditkortoplysninger mv. Det sætter VPN effektivt en stopper for vha. kryptering, som gør disse data ulæselig for uvedkommende.

Heldigvis bruger mange websites HTTPS (herunder selvfølgelig også her på VPNinfo.dk), der er end-to-end kryptering mellem bruger og webserver. Det er dog ikke alle og med en aktiv VPN-forbindelse, er man altid sikret mod elektronisk overvågning.

VPN skjuler IP-adressen

Mange benytter VPN for at være anonyme, så deres færden på internettet ikke kan spores. Det gælder både de websites, man besøger, samt hvad man downloader med f.eks. P2P (BitTorrent, torrent og herunder også Popcorn Time).

Anonymiseringen sker ved, at brugerens IP-adresse bliver skjult ved kombinationen af kryptering og ved at benytte VPN-serveren som mellemled. Uden VPN er ens IP-adresse mere eller mindre offentligt tilgængelig og nem at spore via internetudbyderen.

VPN ip adresse
Med en aktiv VPN-forbindelse bliver brugerens IP-adresse skjult for andre på nettet og erstattes med VPN-serverens IP-adresse. Det beskytter effektivt brugerens identitet. Billedet er fra goldenfrog.com

Med en VPN-forbindelse vil forsøg på at spore brugeren blot afsløre IP-adressen på den server, der er forbundet til. Den kan aldrig forbindes til personen bag, såfremt udbyderen ikke logger brugerdata.

Benyttes en VPN-forbindelse til at surfe, downloade osv., vil aktiviteten ikke kunne spores til brugeren, som derfor er helt anonym.

Download anonymt

Hvis man downloader med P2P så som BitTorrent og ikke bruger VPN, bliver ens personlige IP-adresse offentligt udstillet. BitTorrent protokollen er nemlig helt åben, så det er meget nemt at se hvem, der downloader hvad.

bittorrent utorrent vuze azureus popcorn time vpn
BitTorrent protokollen er åben og ens personlige IP-adresse – sammen med hvad den har været brugt til at downloade – er derfor offentligt tilgængelig. Men selvfølgelig ikke med VPN.

Det er f.eks. på baggrund af registrering af downloads og IP-adresser, at et advokatfirma for nogle år tilbage sendte et hav af “bøder” ud til folk, som angiveligt havde brugt BitTorrent via Popcorn Time til at se ophavsretbeskyttet materiale uden tilladelse.

Med VPN bliver ens IP-adressen skjult, hvilket gør det umuligt at registrere, hvad man downloader.

Få adgang til blokeret indhold

Ligesom man udadtil har samme IP-adresse som den VPN-server, man er forbundet til, vil det også fremstå som om, man befinder sig samme sted som den. Alle lande råder nemlig over specifikke intervaller af IP-adresser, der bruges til at identificere brugerens lokation.

Er man f.eks. forbundet til en server i Tyskland, bruger man en tysk IP-adresse, hvilket får det til at se ud som om, man befinder sig i Tyskland.

På den måde kan du få adgang til hjemmesider, streamingtjenester, TV- og netradiostationer mv., som ellers er forbeholdt brugere i et bestemt land.

Det benyttes f.eks. til at få adgang til Netflix USA fra Danmark eller den anden vej, hvis man gerne vil se indhold på DR.dk, men befinder sig i udlandet. Det kan du nemlig kun få lov til med en dansk IP-adresse.

vpn amerikansk netflix usa
Få adgang til et større og nyere udvalg af film og serier med Netflix USA.

Brug Wifi hotspots sikkert

De færreste tænker nærmere over det, men gratis WiFi hotspots hos DSB, i lufthavne, på hoteller osv. er ikke sikre. Offentlig WiFi er ikke sikret med kryptering og dine data udsendes til alle, der er kyndige nok til at aflure dig.

Det er faktisk ret nemt for en hacker at opsnappe dit ikke-krypterede Wi-Fi-signal med et Evil Twin hotspot. Evil Twin er et uautoriseret WiFi med samme navn som et, man måske stoler på, er sikkert at bruge.

Hackeren kan f.eks. befinde sig i en lufthavn, hvor vedkommende har oprettet et åbent WiFi med et umiddelbart troværdigt navn. Logger man ind på det, vil man intet bemærke, men fordi den går gennem hackerens udstyr, kan forbindelsen aflyttes.

free wifi hotspot evil twin hacking

Et forsøg blev udført i Barcelonas lufthavn, hvor en række falske hotspots med navne som “Starbucks” mv. blev oprettet. I løbet af kun 4 timer blev hele 8 millioner datapakker med bl.a. emails, logins og andre personfølsomme informationer opsnappet.

Hvis du logger ind på et offentligt Wi-Fi og derefter opretter en VPN-forbindelse, bliver dine data krypteret og kan således ikke overvåges af en hacker. Hvis du jævnligt rejser eller bruger offentlig WiFi, er VPN en god investering i dit privatliv.

Beskyttelse mod overvågning og censur

Herhjemme er vi vant til, at vi i vid udstrækning har fri adgang til alt på internettet. Sådan er det imidlertid langt fra overalt og visse nationers stater udfører undertrykkende internet censur på sine indbyggere. Iran, Egypten, Afghanistan, Kina, Cuba, Saudi-Arabien, Syrien og Hviderusland er eksempler på lande, hvor staten overvåger og begrænser indbyggernes internetadgang.

freedom on the net score censorship censur

Her kan man ikke frit bruge Google og der er også spærret for Facebook, Youtube, Twitter osv. Udover restriktioner på adgangen, skal man i disse lande også tage sig i agt for overvågning. Mange steder følger staten i vid udstrækning med i, hvad indbyggerne foretager sig på nettet.

VPN er direkte ulovligt i mange af disse lande, hvilket fortæller noget om, hvor effektiv teknologien er. I danmark er det imidlertid 100% lovligt at bruge.

Overvågning og censur i Danmark

Så slemt står det heldigvis ikke til herhjemme, for Danmark er generelt et frit land. Men det vil nok overraske, at alle “udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester” i Danmark indtil for nyligt underlagt logningsbekendtgørelsen.

Den påbyder at “foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i udbyderens net”. I den periode blev der gemt 3500 milliarder registreringer af danskernes brug af mobiltelefoni og internet.

Bekendtgørelsen er heldigvis blevet erklæret ulovlig af EU, men flere politikere ønsker at få den såkaldte sessionslogning genindført. Bliver den det, skal virksomhederne detaljeret registrere alle danskeres brug af principielt alt på internettet.

Selvom vi har ubegrænset adgang til Google, sociale medier osv., så findes der en form for censur i Danmark. Af og til bliver internetudbyderne nemlig pålagt at spærre for hjemmesider, som bliver fundet ulovlige.

VPN gør det umuligt at registrere anden aktivitet for en bruger, end at der forbindes til internettet. Krypteringen gør det umuligt at se, hvad vedkommende har foretaget sig. Det bliver samtidigt også umuligt for internetudbyderen at blokere for adgang til hjemmesider mv.

Overvågning og blokering på job og studie

Det er ikke kun staten, der begrænser og overvåger hvad folk laver på nettet. I en virksomhed, på en skole eller lignende er der ofte en politik for acceptabel brug på netværket.

Hvad det så betyder, kan fortolkes på mange måder og en del steder har man indført ret indgribende restriktioner. Det kan f.eks. være at blokere for sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter eller spærring af email tjenester som Gmail, Hotmail mv. Ofte vil der også været blokeret for brug af P2P download på den type netværk.

At det på den måde kan lade sig gøre at begrænse folks brug af nettet skyldes, at man benytter stedets lokale netværk. Det gør det nemt for systemets administratorer at spærre for websites, tjenester osv. En VPN-forbindelse skaber en ”tunnel” ud af det restriktive netværk og gør det muligt at oprette forbindelse til hjemmesider internettjenester, der ellers ville være spærret for

På et lokalt netværk er det også nemt at følge med i, hvad brugerne laver, men her kommer VPN igen til undsætning. Krypteringen forhindrer nemlig systemer og mennesker i at overvåge noget som helst.

Man bør som udgangspunkt respektere politikker om acceptabel brug – og selvfølgelig følge loven. Men hvis du føler behov for at omgå dine specifikke netværksbegrænsninger, vil en VPN-forbindelse kunne hjælpe dig.

Brug Google og andre websteder anonymt

Når du bruger Google, Bing, Yahoo og andre søgemaskiner, registreres og katalogiseres hver eneste søgning, du foretager. De tilknyttes derefter din computers IP-adresse og bruges til at skræddersy annoncer og senere søgninger til din enhed.

Denne katalogisering kan måske virke ligegyldig og måske endda nyttig, men mange ville gerne være foruden, hvis det var muligt. Mange har nok prøvet at Google noget, som vi gerne ville holde for os selv, for så at se reklamer for det i ugevis efter.

Med en VPN-forbindelse, vil søgemaskinen ganske vist stadig registrere din søgning, men den vil ikke blive forbundet til din enhed, da man ikke eksponerer sin egen IP-adresse offentligt.

Et alternativ til Google er at bruge søgemaskinen DuckDuckGo, som ikke registrerer og sporer sine brugere.

VPN beskytter ikke mod alt!

VPN krypterer kun forbindelsen mellem brugeren og serveren. Datastrømmen mellem serveren og det øvrige internet er IKKE krypteret og kan derfor godt overvåges.

Desuden beskytter VPN ikke mod “social hacking”, phishing, virus, malware, ransomware osv. Du skal altså stadig ikke svare på emails fra påståede afrikanske prinse og lignende.

Uanset om man bruger VPN eller ej, bør man altid bruge nettet med omtanke! Hvis noget er skummelt eller for godt til at være sandt, så er det det sikkert!

VPN er 100% lovligt at bruge

Der er i frie lande (endnu) ingen love, der forbyder, at man krypterer sin internetforbindelse.

Derfor er det 100% lovligt at bruge en VPN-forbindelse i Danmark!

Sådan er det imidlertid ikke alle steder. I en række lande som Kina, Iran, Rusland med flere forsøger staten at kontrollere indbyggernes adgang til internettet. Pga. den frihed og anonymitet VPN giver, er teknologien derfor forbudt.

vpn er forbudt i mange lande hvor staten undertrykker befolkningen
Brug af VPN er forbudt i en række lande pga. den frihed og anonymitet, teknologien giver. Billedet er fra ProtonVPN.

Selvom man bruger VPN, bliver download af piratkopierede film ikke pludselig lovligt. Du er stadig underlagt loven i det land, du befinder dig i, selvom du er forbundet til en server et andet sted.

Streaming med VPN er heller ikke ulovligt

Ser du Netflix USA i Danmark eller dansk TV fra udlandet, kan det være i strid med brugerbetingelserne. Det er dog ikke det samme som, at det er ulovligt. Ulovlighed kræver brud på en lov og det er det ikke.

Ser man Netflix USA fra et andet land, er det i strid med brugerbetingelserne. Det er dog ikke det samme som, at det er ulovligt. Ulovlighed kræver brud på en lov og det er det ikke..

Det er dog ikke det samme som, at det er ulovligt. Ulovlighed kræver brud på en lov og det er det ikke – kun brud på brugerbetingelser.

Det kan teoretisk set få konsekvenser så som spærring eller lukning af din konto. Det findes så vidt vides ikke ét eneste eksempel på nogensinde skulle være sket, men nu er du advaret.

Hvilken VPN-tjeneste er bedst?

At udnævne den bedste VPN-tjeneste er lidt som at finde den bedste bil; det afhænger i høj grad at dit behov. Som udgangspunkt bør en VPN-tjeneste dog være sikker, anonym, hurtig, nem at bruge og have servere de steder, du har brug for det.

Herudover tilbyder tjenesterne ofte en række ekstrafunktioner, som er af mere eller mindre sekundær betydning. I visse tilfælde kan disse funktioner dog både forbedre sikkerheden og anvendeligheden af produktet.

Prisen skal selvfølgelig passe til budgettet og man får ofte, hvad man betaler for. Dog behøver en god VPN ikke være dyr og flere af de bedste tjenester faktisk blandt de billigste!

De fleste tjenester er efterhånden rigtigt gode, men der er en række tekniske betingelser og forhold, de bør opfylde. Der er et hav af tjenester at vælge imellem, så der er absolut ingen grund til at gå på kompromis med sikkerhed eller privatliv.

Sikkerhed

Sikkerheden ligger i krypteringen, der gør dine data ulæselige for uvedkommende. Kryptering betyder, at dine data bliver kodet om med en hemmelig krypteringsnøgle, som kun din VPN-klient (programmet på din computer, smartphone mv.) og VPN-serveren (computeren du er forbundet til resten af nettet igennem) har.

Kun ved at have denne nøgle er det muligt at afkode datastrømmen, hvilket er hele kernen i VPN. Derfor er det overordentligt vigtigt, at krypteringen er stærk.

Krypteringsprotokoller

Krypteringsprotokollen er den teknologi, der benyttes til at kode data og opnå en sikker forbindelse imellem bruger og VPN-tjenesten. Man kan med rette sige, at krypteringsprotokollen er “hjernen” i VPN.

Hver protokol har sine fordele og ulemper, men helt generelt er de meget sikre. De benytter alle avanceret matematik til kryptering af data, som i praksis er umuligt at bryde. Selv med supercomputere tager det milliarder af år at bryde almindelig 256 bits kryptering, som anvendes af de fleste tjenester.

VPN kryptering gør data ulæselige
Kryptering beskytter data ved at omskrive dem, så de er ugenkendelige og ulæselige. Omskrivningen foretages med avancerede metoder baseret på matematik. Billedet er fra https://fpf.org/.

Svaghederne ved nogle af protokollerne er for almindelige mennesker mere eller mindre teoretiske. De ligger ikke i selve krypteringen (matematikken), men i den måde den er implementeret i protokollen. Den kan nemlig indeholde sikkerhedsmæssige huller eller svagheder, som kan udnyttes.

Der er f.eks. forlydener om, at NSA rutinemæssigt afkoder data krypteret med PPTP og L2TP via backdoors i protokollerne, der er blevet kompromitteret og svækket.

Om det er relevant for dig er et personligt spørgsmål. Bruger du VPN til streaming, gaming, fildeling eller lignende, er du næppe i efterretningstjenesternes søgelys.

Vælg en tjeneste, der bruger open source kryptering

Det kan anbefales at benytte en open source protokol, da det giver den største sikkerhed og anonymitet. Der er samtidigt ingen ulempe ved det, så det kan man lige så godt gøre.

Open source betyder, at protokollens kildekode er offentligt tilgængelig og derfor kan granskes af enhver, der har forstand på det. Det giver en enormt stor sikkerhed imod fejl og lignende, da masser af fagfolk har gennemset programmet. Indeholder koden fejl, sikkerhedshuller mv., bliver de hurtigt fundet og rettet.

Open source betyder IKKE, at alle og enhver kan gå ind og ændre i koden til et program og på den måde indbygge virus, trojanske heste og andet snavs. Det betyder udelukkende, at koden er åben for alle at se, hvilket giver en stor sikkerhed mod netop ondsindet kode.

VPN-tjenester benytter heldigvis i høj grad open source protokoller så som OpenVPN og WireGuard. Her kan WireGuard fremhæves, da kildekoden er meget kort, hvilket gør den nem at gå efter i sømmene. Den er desuden ikke ret ressourcekrævende og kan anvendes på alle enheder. WireGuard er “det nye” og mange af de toneangivende tjenester er på det seneste begyndt at bruge den.

wireguard er måske den mest effektive krypteringsprotokol til vpn
Sammenligning af downloadhastigheder og svartider for populære VPN-protokoller. WireGuard udmærker sig ved at være bedst i begge kategorier. Billedet er fra ckn.io.
PPTP

Point-to-point tunneling protocol er en af de ældste krypteringsprotokoller og den fungerer derfor på de fleste, hvis ikke alle, platforme. Imidlertid er metoden ikke helt skudsikker og har et sikkerhedshul, der har fået Microsoft til at fraråde, at man benytter PPTP. Et plus ved PPTP er, at den ikke er ressourcekrævende, hvilket betyder, at den er hurtig.

L2TP og L2TP/IPsec

L2TP betyder Layer 2 Tunnel Protocol og som navnet antyder, bliver data krypteret hele to gange for øget sikkerhed. Det gør imidlertid L2TP ressourcekrævende og er derfor at betragte som relativt langsom. Protokollen kan potentielt give problemer med netværket og brug af den kan derfor i yderste instans kræve avancerede netværksindstillinger.

OpenVPN

OpenVPN har fået det navn, da protokollen er open source. Det lader ikke til, at protokollen kan brydes af NSA, hvilket kan tilskrives den åbenhed, der er i open source. Desuden skulle OpenVPN være svær at blokere.

Selvom OpenVPN er open source, er kildekoden enormt stor. Det gør det til en stor opgave at gå programmet efter i sømmene, hvilket er en svaghed.

En anden ulempe ved OpenVPN er mangel på understøttelse af mobile enheder, hvilket dog hele tiden forbedres.

SSTP

Secure Socket Tunneling Protocol har den fordel, at den er næsten umulig at blokere, den er dermed et godt valg, hvis formålet med VPN-forbindelsen er at bryde censur. I Kina, Iran mv. forsøger myndighederne nemlig at forhindre brug af VPN ved at blokere deres adgang til nettet via statskontrollerede internetudbydere.

SSTP betragtes som meget sikker og der er ikke forlydener om, at den skulle være blevet kompromitteret. Imidlertid er kildekoden lukket og kan derfor ikke blive gennemgået af andre end ejeren og udvikleren: Microsoft.

IKEv2

IKEv2 eller IKEv2/IPsec er ikke en selvstændig krypteringsprotokol, men en del af IPsec. Den anvendes ofte i Mac OS og iOS apps, hvor andre protokoller kan være besværlige at implementere.

IKEv2 er principielt ikke open source, da den er udviklet i et samarbejde mellem Microsoft og Cisco. Der findes dog open source versioner.

IKEv2 bruger færre ressourcer end OpenVPN og burde derfor være lidt hurtigere.

WireGuard

WireGuard er en ny open source krypteringsprotokol, der er udviklet til at være sikker, nem at revidere og hurtig. WireGuard er umiddelbart ubetinget den bedste krypteringsprotokol og af samme årsag, er de fleste VPN-tjenester for nyligt begyndt at implementere den.

Kildekoden til WireGuard er uhørt kompakt, hvilket gør open source koden nem at gennemse. Derfor kan man med tryghed antage, at den ikke gemmer på svagheder eller huller, da de hurtigt ville blive opdaget.

WireGuard er “let” og bruger et minimum af RAM og CPU. Derfor er den hurtig, da den ikke bruger så mange ressourcer på hverken server eller i apps. Det er især en god nyhed for dem, der bruger VPN på mobile enheder, hvilket normalt dræner batteriet hurtigt. Det burde WireGuard ikke gøre.

Anonymitet online

En anonym VPN-tjeneste beskytter sine brugere mod sporing. I praksis kan det oversættes til ikke at gemme følsomme data om brugerne.

Med følsomme data menes der her oplysninger om, hvad brugerne har foretaget sig imens, de har været forbundet til tjenesten. Det kan være besøgte websteder, downloadede filer mv.

Beskyttelse mod sporing via IP-adressen

Når man bruger VPN, bliver ens egen IP-adresse skjult for omverdenen. Uvedkommende kan kun “se” IP-adressen på den server, man er forbundet til.

Det beskytter mod sporing via IP-adressen, som ellers er en udbredt måde at identificere personer på internettet. Det sker ved, at internetudbyderen videregiver oplysninger om en kunde, der har benyttet en given IP-adresse i et nærmere bestemt tidspunkt.

vpn gør brugeren anonym ved at skjule ip-adressen
VPN sikrer brugerens anonymitet ved at skjule IP-adressen.

Ved forsøg på sporing af en person, der bruger/har brugt VPN, vil sporet ende ved serveren. Hvis tjenesten ikke gemmer følsomme data om brugernes anvendelse af tjenesten, kan den ikke videregive oplysninger, der kan bruges til at spore brugeren.

Er anonymitet vigtigt for dig, skal du derfor være opmærksom på, om VPN-tjenesten logger følsomme data om sine brugere.

No-log VPN

Udbyderne ved godt, at brugerne værdsætter anonymitet. Derfor er det efterhånden mest udbredt, at de ikke logger følsomme data.

Det har den simple konsekvens, at selvom de skulle få lyst til eller blev tvunget til at udlevere følsomme data, ville der ikke være noget at komme efter. Man kan jo ikke udlevere noget, man ikke har.

Der er for brugeren ingen fordel i datalogning, så derfor er retningslinjen helt klar: Vælg en udbyder, der ikke logger eller overvåger enkelte brugere overhovedet. Det er der efterhånden ikke ret mange af dem, der gør. Så der er ingen god grund til overhovedet at overveje at bruge dem, logger brugerdata. 

Gå efter en VPN-tjeneste, der er registreret i et land, hvor der ikke er lovmæssige krav om logning. Det kunne f.eks. være en amerikansk tjeneste, men der findes gode anonyme udbydere i mange andre lande.

Undgå danske VPN-tjenester

For mange danskere er det oplagt at søge et dansk produkt, men det må på det kraftigste frarådes pga. det såkaldte Logningsdirektiv, som jf. § 1 pålægger udbyderne at logge data om brugerne:

§ 1. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i udbyderens net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Der findes masser af anonyme VPN-tjenester med servere i Danmark, så der er ingen grund til at foretrække en dansk udbyder af den grund.

VPN-servere

Serverne er essentielle for kvaliteten og brugbarheden af en VPN-tjeneste. De bør både være hurtigt og findes de steder, man har behov for.

Serverlokationer

Med serverlokationer menes der de lande, områder eller byer, hvor tjenesten har servere, som brugerne kan forbinde til.

Behovet for serverlokationer er individuelt og afhænger af, hvad man bruger VPN til. En tjeneste med servere i samtlige af verdens ca. 200 lande ville være optimalt, men mindre kan som regel gøre det.

hvad er vpn virtual private network proxy
Udover at sikre internetforbindelsen fungerer serveren også som en anonym proxy, der giver brugeren samme IP-adresse og virtuelle lokation som serveren. Det kan f.eks. bruges til at downloade anonymt eller at få adgang til geografisk adgangsbegrænsede websteder.

Hvis du ønsker at omgå blokering og for eksempel se live tv i Storbritannien, bør du sikre dig, at udbyderen har servere i Storbritannien. Ønsker du at få adgang til amerikansk Netflix, skal du altså forbinde til en server i USA og det har de fleste tjenester (hvis ikke dem alle).

Danske servere

For danske brugere kan der være to gode grunde til at gå efter en udbyder, servere i Danmark:

  • For at kunne få adgang til DR.dk samt en række andre danske streamingtjenester, skal den besøgende have en dansk IP-adresse. Hvis du befinder dig i udlandet og gerne vil bruge DR.dk eller andre danske sider, med besøgerbegrænsning, kan du kun få adgang via en server i Danmark.
  • Forbindelse til en server i Danmark giver den mindste forsinkelse og højeste hastighed, da datastrømmen skal “omkring” serveren både til og fra klienten. Her spiller geografisk afstand en stor rolle og derfor bør serveren være så tæt på som muligt. Alternativt kan servere placeret i Sverige, Norge eller Tyskland anvendes, da afstanden hertil også er relativt kort.

Mange tjenester har servere i Danmark, men ikke alle, så tjek lige efter, hvis du har behovet.

Hastighed

Idet man leder alle sine data gennem VPN-forbindelsen, kan den nemt blive en flaskehals, der nedsætter hastigheden til langt under det, man betaler for hos sin internetudbyder.

Hastigheden på forbindelsen afhænger af to ting: Hastigheden på VPN-serverens egen internetforbindelse samt ressourceforbruget på serveren. Et passende antal servere med de fornødne ressourcer set i forhold til antallet af brugere, er nødvendigt for at undgå lav hastighed og lange svartider.

VPN hastighedstest
Eksempel på hastighedstest af en VPN-forbindelse (NordVPN). Her er valgt en server fysisk tæt på, hvilket giver maksimal hastighed og minimal svartid.

En VPN-tjeneste, der sparer for meget på hardwaren, vil derfor ofte opleves langsom og måske endda med udfald.

Mange af tjenesterne påstår at være verdens hurtigste, men det kan de naturligvis ikke alle være. De er dog som regel tilstrækkeligt hurtige til de flestes behov.

Man skal ikke regne med maksimalt udbytte af en lynhurtig internetforbindelse, men de fleste tilbyder downloadhastigheder på op til 300 Mbit. Det er rigeligt til streaming i selv 4K, men downloader man store filer, skal man forvente, det tager længere tid.

Man kan med VPN naturligvis ikke få en hurtigere internetforbindelse end den, man i forvejen har fra sin internetudbyder…

Servere tæt på giver den hurtigste forbindelse

Den højeste hastighed opnås ved at forbinde til servere, der fysisk er tæt på. Jo længere væk VPN-serveren er, des langsommere bliver forbindelsen. Det gælder både downloadhastighed og svartid (ping/latency).

Det kan derfor være en fordel at vælge en tjeneste, der har servere i samme land, som man befinder sig. I geografisk store nationer som USA eller Canada, hvor der er fysisk store afstande, er det også relevant at se nærmere på hvilke byer, der findes VPN-servere i.

I Danmark får man derfor den hurtigste forbindelse ved at forbinde til en server i Danmark.

Et godt sted at teste sin internetforbindelse er speedtest.net.

Ekstrafunktioner

Ekstrafunktioner dækker over en række features, der kan gøre VPN-forbindelsen mere sikker, mere anonym eller på anden måde forbedre oplevelsen.

DNS læk beskyttelse

Når du i browserens adressefelt skriver en URL så som google.com, foretages et opslag i internettets svar på en telefonbog, hvor IP adressen på URL’en findes. Det er IP adressen, der fortæller din browser, hvilken hjemmeside, der skal vises. URLen er blot en måde at gøre visningen af adressen pænere på og nemmere at huske.

Registeret over URLer og IP adresser kaldes for en DNS (Domain Name Server eller navneserver). Den er oftest forindstillet i konfigurationen af din internetforbindelse til at anvende din internetudbyders DNS.

Selvom du bruger VPN, kan du risikere at foretage et opslag i DNSen, der foregår udenom krypteringen. Dette hul i anonymiteten kaldes i fagsproget for DNS leak. Det kan bruges til at associere din egen IP adresse med et besøg på en bestemt hjemmeside.

dns leak beskytter anonymiteten
DNS-leak sker, hvis din enheder foretager en DNS forespørgsel udenom VPN-forbindelsen og herved eksponerer IP-adressen og den forespurgte URL for DNS serveren. Det kan undgås ved at vælge en VPN-tjeneste med sine egne DNS-servere. Billedet er fra ibVPN.com.

Den eneste information, der kan uddrages heraf, er, at du har besøgt pågældende URL. En aktiv VPN-forbindelse vil stadig skjule, hvad du foretog dig på siden. Mange vil dog stadig finde det grænseoverskridende, at vide, internetudbyderen kan følge med i, hvad de laver på nettet.

Nogle tjenester har deres egen DNS, kunderne kan bruge. Det giver komplet anonymitet overfor DNS forespørgsler, da man så ikke bruger sin egen internetudbyders DNS.

Alternativt kan man bruge Googles offentligt tilgængelige DNS servere. Her gemmes der heller ikke data om brugernes opslag, hvis man da stoler på Google. Det er der dog umiddelbart ingen grund til ikke at gøre.

Du kan på https://www.dnsleaktest.com/ teste din forbindelse for DNS leak.

Killswitch eller firewall

En kill switch blokerer helt for internetforbindelsen, hvis VPN-forbindelsen ved en fejl afbrydes. Den fungerer som en ekstra sikring af forbindelsen, idet kill switchen forhindrer, at ikke-krypteret datatrafik udveksles over internettet. Uden en killswitch ville afbrydelse af VPN-forbindelsen ellers kunne medføre læk af følsomme data og kompromittering af brugerens IP-adresse.

kill switch vpn
Kill switch er en funktion, som kan findes i softwaren fra VPN-tjenesten – typisk under indstillinger, settingsconfiguration eller lignende. Når funktionen er fundet i indstillingerne, er der kun tilbage at slå den til og evt. udvælge de programmer, man ønsker lukket. Man vil herefter være beskyttet ved fejlbehæftet afbrydelse af VPN-forbindelsen og skal ikke foretage sig yderligere – kill switchen klarer det herfra. Screenshottet er fra NordVPNs klient.

Kill switch kan enten være indbygget i klienten eller benytte styresystemets egen indbyggede firewall. Sidstnævnte er den bedste løsning, da den fuldstændig blokerer for ikke-krypterede data på et “dybere” niveau.

VPN-forbindelser er meget stabile og der opleves kun sjældent udfald, men skulle det alligevel ske, er en kill switch en nyttig “nødafbryder”. Det anbefales derfor, at man vælger en tjeneste, som tilbyder funktionen, hvilket de fleste heldigvis gør, men selvfølgelig også at man sørger for, at den er aktiveret.

Obfuscation

Obfuscation betyder “forplumring” og har til formål at skjule brugen af VPN. Selvom datastrømmen krypteres, findes der markører, som afslører, at der bruges VPN. Disse markører kan findes med deep packet inspection, der er en metode til at analysere internettrafik.

VPN-tjenesten kan selv have udviklet en variant af en krypteringsprotokol uden disse markører. Alternativt sker obfuscation ved at lægge endnu et lag af kryptering ovenpå allerede krypterede data. Det ændrer ikke på krypteringens styrke, men slører blot brugen af VPN.

Deep packet inspection bruges i systemer, hvor man ikke tillader VPN-forbindelser. Et eksempel kunne være hos internetudbydere i lande, hvor VPN er forbudt. Obfuscation bruges derfor hyppigt af brugere, der ønsker at bruge internettet uden restriktioner i undertrykkende regimer som Kina, Iran mv.

Mange har intet behov for obfuscation og det er derfor ikke alle internetudbydere, der tilbyder det. Har man planer om at bruge VPN i Kina, Rusland, Iran mv., bør man derfor vælge en tjeneste, som tilbyder obfuscation.

Smart DNS

Smart DNS er en teknologi, der anvendes til at få adgang til regionsbeskyttede streamingtjenester som Netflix USA . Det har principielt ikke ret meget at gøre med VPN, men giver nogle af de samme muligheder. Derfor har nogle få udbydere valgt at inkludere Smart DNS i abonnementet (f.eks. ExpressVPN).

Smart DNS har den fordel, at det kan bruges på principielt alle enheder. Herunder også Smart TV, Xbox, PlayStation, Apple TV mv., hvor der ikke kan installeres en VPN-klient. Imidlertid er forbindelsen hverken krypteret eller anonym.

Er man kun interesseret i fri adgang til streamingtjenester uanset lokation, er Smart DNS et glimrende alternativ til VPN.

Andet der er værd at overveje

Er P2P tilladt?

BitTorrent er verdens mest anvendte metode til fildeling (P2P). Det bruges både af private samt en lang række virksomheder til at dele filer på internettet.

BitTorrent er som udgangspunkt et åbent system, hvor brugernes IP-adresse eksponeres. Det er derfor nemt at finde ud af hvilke filer, der er blevet downloadet og delt fra en brugers IP-adresse.

Som tidligere beskrevet kan IP-adressen bruges til at spore brugeren via internetudbyderen. Derfor bruger mange VPN for at benytte BitTorrent anonymt.

Hvis du vil kunne bruge fildeling (P2P/BitTorrent) sammen med VPN, er det essentielt, det er tilladt hos tjenesten. Det er det hos mange – men ikke alle – så sørg for at undersøge det inden du tegner abonnement.

Hvor mange enheder kan abonnentet bruges på?

Hos de fleste VPN-tjenester kan abonnementet aktivt anvendes på flere enheder samtidigt. På den måde vil man kunne sikre f.eks. sin PC og smartphone samtidigt.

Da der typisk er adskillige enheder på internettet i en husstand, er det vigtigt, at abonnementet inkluderer tilstrækkeligt med aktive enheder.

Det betyder i praksis også, at man kan dele abonnementet med sine familie og/eller venner.

Det maksimale antal af aktive forbindelser varierer mellem tjenesterne. IPVanish glimrer ved at tillade hele 10 aktive enheder, men normen er 5-6 enheder.

Findes der apps til alle dine enheder?

Man bør naturligvis kunne bruge en VPN-tjeneste på alle sine enheder, hvad end det drejer sig om en PC, smartphone, tablet, router osv.

Det er altså vigtigt at sikre sig, at der findes apps til Windows, macOS, Linux, Android, iOS og hvad man nu ellers har brug for. De fleste har heldigvis apps til alle ovenstående styresystemer.

Vil du bruge VPN på din router, skal du sørge for, at det også er noget, udbyderen understøtter.

Er klienten brugervenlig?

VPN er kompliceret teknologi, men det skal være nemt at bruge og det er det heldigvis som regel også. De fleste VPN-tjenester har efterhånden fundet ud af, at apps skal være enkle og uoverskuelige.

Som regel anvendes der en enkel brugerflade, hvor man forbinder til en server med et enkelt klik. Billedet herunder viser et skærmbillede fra NordVPNs klient, som er en fornøjelse at bruge.

nordvpn screenshot
Skærmbillede af NordVPNs klient, som er en fornøjelse at bruge.

Ofte kan man se skærmbilleder af klienterne på tjenesternes hjemmeside og ellers kan man Google sig til dem. Har man allerede betalt for en VPN-tjeneste med elendige apps, kan man ofte få pengene tilbage i en periode og simpelthen prøve en anden.

Pris og betaling

Pris og kvalitet hænger ofte sammen og VPN er ingen undtagelse; her får du (som regel), hvad du betaler for.

En stor udgift for udbyderne er servere, der både koster penge i anskaffelse og drift. Dertil kommer udgiften til internetforbindelser, der i sagens natur skal være meget hurtige, hvis et højt antal brugere skal være forbundet uden at opleve langsomme forbindelser.

Derfor afspejles hastigheden og især antallet af servere ofte meget direkte i prisen. Vælger man en billig løsning må man derfor som udgangspunkt nøjes med et lavere antal serverlokationer.

Billig VPN kan sagtens være det rette valg, hvis man ikke har brug for specifikke serverlokationer. Private Internet Access er én af de billigste sikre og anonyme tjenester, der holder prisen nede med relativt få serverlokationer (35 lande) uden at gå på kompromis med kvaliteten.

For hvor lang en periode bør man tegne abonnement?

Størstedelen af VPN-tjenesterne har abonnementer af forskellig varighed. Jo længere perioden er, des billigere bliver abonnementet og vice versa.

Korte abonnementer giver fleksibilitet

Et kort abonnement er det bedste set ud fra fleksibilitet. Hvis ens behov ændrer sig, er det smart ikke at have bundet sig langt ud i fremtiden. Man kan selvfølgelig bare tegne et nyt abonnement hos en anden udbyder, men det er ærgerligt at betale for meget.

Det er også træls at betale for noget, man ikke bruger. Hvis man kun har brug for VPN i en kort periode – f.eks. et kortere ophold i udlandet – kan man derfor med fordel vælge et abonnement for en kort periode.

Lange abonnementer er billigst

Abonnementer for længere perioder er billigst på den lange bane. Der er som regel store besparelser på at tegne abonnement for et år frem for at betale for en enkelt måned ad gangen.

Hvis ikke der er udsigt til, at ens behov ændrer sig markant det næste lange stykke tid, er et abonnement for et år nok den bedste løsning.

Undgå meget lange abonnementer

Nogle udbydere har abonnementer for ekstremt lange perioder på 2 og 3 år. I enkelte tilfælde tilbydes der endda livstidsabonnementer, man således kun betaler for én gang.

På den måde kan de lokke med meget attraktive priser per måned, men det kræver typisk et relativt stort engangsbeløb.

Hvis ens behov ændrer sig, kan man være nødsaget til at finde en anden udbyder indenfor den periode, man allerede har betalt for. I så fald ender man måske med ikke at have sparet noget som helst.

En anden mulighed er at tjenesten lukker og så er pengene spildt. Sandsynligheden for at det sker i løbet af et såkaldt livstidsabonement er i sagens natur meget stor.

Pengene tilbage garanti

De fleste VPN-tjenester tilbyder en pengene tilbage garanti, hvor man i en periode på x-antal dage kan få fuld refusion, hvis abonnementet opsiges. Det varierer meget, hvor lange perioden er, men det plejer at være 7, 14 eller 30 dage. CyberGhost tager nok rekorden og giver pengene tilbage i op til hele 45 dage!

Bagtanken er naturligvis at gøre det nemt og uforpligtende at tegne abonnement og prøve VPN-tjenesten. Det er surt at betale for et år, hvis man hurtigt finder ud af, det er et dårligt produkt.

I forbindelse med anmeldelser af VPN-tjenester har jeg flere gange afprøvet systemet og har hver gang hurtigt fået alle pengene tilbage, så det er ikke bare tomme løfter.

Gratis prøveperiode

Det er mere normalt at give pengene tilbage i en periode end at tilbyde en gratis prøve. Der findes dog tjenester, der kan prøves gratis i en begrænset periode. Dem står der mere om i artiklen om gratis VPN.

Betalingsmetoder

Alt afhængigt af, hvor stor og stram sølvpapirshatten er, vil nogen gerne undgå at betale med kreditkort o.lign. Når man gør det, afgiver man nemlig personfølsomme oplysninger til VPN-tjenesten.

Bruger man en no-log VPN, burde der ikke være noget at frygte, men nogen foretrækker kontrol fremfor tillid.

Tilhører man den kategori, kan man vælge en udbyder, der tilbyder anonym betaling. Hos en del af tjenesterne kan man nemlig betale med kryptovaluta (Bitcoin osv.), der er svære at spore.

Nogen tilbyder endda kontant betaling, hvor man sender penge i en kuvert sammen med et anonymt kundenummer.

VPN anmeldelser

Her på VPNinfo.dk gennemgås og anmeldes udvalgte VPN-tjenester løbende på baggrund af sikkerhed, beskyttelse af brugernes privatliv, antal servere der kan forbindes til og hvor de er placeret, brugervenlighed, funktioner, hastighed mv.

Du kan se de 5 bedst anmeldte tjenester i tabellen herunder og finder en samling af alle anmeldelserne her: Anmeldelser af VPN-tjenester

Top 5 VPN tjenester

Udbyder
Score
Pris (fra)
Anmeldelse
Hjemmeside

ExpressVPN anmeldelse

10

Kr. 41/md

$6.67/month

NordVPN anmeldelse

9,8

Kr. 29/md

$3.71/month

 

Windscribe VPN anmeldelse

9,8

Kr. 25/md

$4.08/month

 

torguard vpn anmeldelse

9,7

Kr. 31/md

$5.00/month

 

IPVanish vpn anmeldelse

9,7

Kr. 32/md

$5.19/month

 

VPNinfo.dk har affiliate aftaler med flere af de anmeldte udbydere. Følger du links til tjenesternes hjemmesider og betaler for et abonnement, modtager VPNinfo.dk derfor en kommission for henvisningen.

Det har imidlertid hverken indflydelse på abonnementet pris eller udfaldet af anmeldelserne. Jeg prøver altid på at være neutral og evaluere tjenesterne ud fra objektive kriterier. Visse aspekter så som brugervenlighed vil dog altid være en smagssag.

Findes der gratis VPN?

Der er selvfølgelig ingen grund til at betale for noget, hvis man kan få det gratis. Imidlertid koster det penge at drive en VPN-tjeneste, så hvis man ikke betaler for et abonnement, stikker der noget under.

Det kan være noget så uskyldigt som reklamer eller en smagsprøve et betalt abonnement, men udbyderen af den gratis tjeneste kan f.eks. også sælge følsomme informationer om din brug af nettet.

Udbydere af gratis VPN er som udgangspunkt tilbøjelige til at logge dine aktiviteter og vise kontekstuelle annoncer, når du er tilsluttet. De er også mere tilbøjelige til at udnytte dine brugervaner til at skræddersy fremtidige annoncer til dig, har færre servere, og er typisk meget lidt engageret i beskyttelsen af dit privatliv.

pas på med gratis vpn
Det er fristende at bruge gratis VPN, men gør det åbne øjne. Det koster penge at drive en VPN-tjeneste, så hvis kunderne ikke betaler for et abonnement, stikker der noget under. Det kan være noget uskyldigt som en smagsprøve på et betalingsabonnement, men der findes også masser af eksempler på, at gratis VPN-tjenester indsamler og sælger informationer om brugerne.

Et eller andet skal de jo tjene penge på, hvis de driver virksomhed. De kan tilbyde tilsyneladende fine produkter (og hvem vil ikke gerne have tingene gratis?), men hvis anonymitet og privatliv er vigtige for dig, er det bedst at undgå dem. 

De udbydere, der koster noget, tager normalt dit privatliv mere alvorligt, fordi du betaler for tjenesten. Ofte tilbyder de en gratis prøvetid eller et gratis abonnement med begrænset funktionalitet, så du kan afprøve tjenesten. Alternativt tilbydes gratisversioner med begrænset funktionalitet og/eller reklamer.

Læs mere om hvilke muligheder der er for gratis VPN.

Kom igang med at bruge VPN

Selvom teknologien er kompleks, er det nemt at bruge VPN. Alle seriøse udbydere tilbyder skræddersyede programmer/apps til at styre forbindelsen samt enkle men udførlige brugervejledninger.

Hvis du vil igang med at kryptere og beskytte din internetforbindelse, skal du gøre følgende:

1: Vælg en VPN-tjeneste

De er ikke alle lige gode, så det er ikke ligemeget, hvilken man vælger. Med over 300 tjenester på verdensplan, er der absolut ingen grund til at gå på kompromis! De fundamentale krav er:

  • Sikkerhed: Evnen til at beskytte dine data mod at blive opsnappet af uvedkommende. Det klares med effektiv og sikker kryptering.
  • Anonymitet: Evnen til at beskytte din identitet, så intet kan spores tilbage til dig. Her er det vigtigste krav, at brugerdata ikke gemmes.
  • Funktioner og servere: En god tjeneste kan benyttes på alle dine enheder, er nem at bruge, har servere de steder, du har behov for og er hurtig nok til, du ikke mærker tab i hastighed.
  • Ekstrafunktioner: Vælg en VPN med de funktioner, du har brug for. F.eks. obfuscation, hvis den skal bruges i Kina eller lignende.

2: Installer appen

Når du har tegnet et abonnement, modtager du kort efter en email med instruktioner om, hvordan du bruger tjenesten på dine enheder. Enhver seriøst udbyder har gode apps til at håndtere opsætning og dagligt brug af VPN-forbindelsen.

Når appen er installeret, skal du som regel bare indtaste dit brugernavn og password, og så er du good to go.

3: Aktivér VPN-forbindelsen

Herefter er der kun tilbage at forbinde til en server, hvilket gøres med et enkelt klik i appen. Ofte kan man vælge at forbinde til VPN automatisk ved enhedens opstart, så man ikke behøver rode med det hver gang, man vil på nettet.

Når forbindelsen er aktiveret, er du klar til at bruge internettet sikkert, anonymt og frit!

Du kan teste om det virker med ExpressVPNs IP-værktøj. I så fald burde den viste internetudbyder (ISP) ikke være den, du får internet fra. Er du forbundet til en server i et andet land, skal det også fremgå.

Hvis du ikke vil bruge tjenesternes apps, kan du læse mere om manuel konfigurering her: manuel installering og konfigurering af VPN.

Top 5 VPN tjenester

Udbyder
Score
Pris (fra)
Anmeldelse
Hjemmeside

ExpressVPN anmeldelse

10

Kr. 41/md

$6.67/month

NordVPN anmeldelse

9,8

Kr. 29/md

$3.71/month

 

Windscribe VPN anmeldelse

9,8

Kr. 25/md

$4.08/month

 

torguard vpn anmeldelse

9,7

Kr. 31/md

$5.00/month

 

IPVanish vpn anmeldelse

9,7

Kr. 32/md

$5.19/month