VPN – Virtual Private Network

Vi får provision, hvis du køber via links til samarbejdspartnere. Det koster dig ikke ekstra og har ikke påvirket anmeldelserne. Læs mere om provision og samarbejdspartnere.

En VPN (Virtual Private Network) krypterer forbindelsen mellem din enhed og en VPN-server. Det beskytter dine data på netværk, du ikke stoler på, fx offentligt wi-fi. Hjemmesider ser VPN-serverens IP-adresse i stedet for din, og din internetudbyder kan ikke se, hvilke sider du besøger.

En VPN gør dig ikke anonym. VPN-tjenesten kan se det, din internetudbyder kunne se før. Derfor er det vigtigste valg, hvilken tjeneste du stoler på. Her forklarer vi, hvordan en VPN virker, hvad den kan og ikke kan, og hvordan du vælger en tjeneste.

Vil du se tjenesterne med det samme, så læs anmeldelserne eller listen over, hvilken VPN der er bedst til prisen. Vi tester ikke selv hastighed eller streaming. Vi læser tjenesternes egne dokumenter, audits og offentlige kilder. Sådan giver vi karakterer.

Top 5 VPN-tjenester

De VPN-tjenester, der har fået den højeste karakter af os

Plads	Tjeneste	Vores karakter
1	Mullvad	Karakter: 8,6
2	Private Internet Access	Karakter: 8,2
3	Surfshark	Karakter: 7,8
4	Proton VPN	Karakter: 7,7
5	Windscribe	Karakter: 7,7

Sorteret efter vores karakter. Prisen indgår ikke. Se alle anmeldelser og hvordan vi giver karakterer.

Hvad er en VPN, og hvordan virker den?

Internettet er et netværk af enheder, fx telefoner, computere og servere. De sender data til hinanden i små pakker.

En VPN er en krypteret forbindelse, en slags tunnel, mellem din enhed og en server. Du installerer en app fra en VPN-tjeneste. Appen opretter forbindelsen til en af tjenestens servere. Derefter går al din internettrafik gennem den krypterede forbindelse.

Serveren sender trafikken videre til internettet. Svarene går samme vej tilbage. Hjemmesider og tjenester ser derfor serverens IP-adresse og ikke din egen. De ser også serverens land. Derfor kan du se ud, som om du er i et andet land.

Krypteringen gælder kun strækningen fra din enhed til serveren. Fra serveren og ud til hjemmesiden er trafikken kun krypteret, hvis hjemmesiden selv bruger HTTPS. Det gør de fleste hjemmesider i dag. I 2015 var 30-45 % af de sider, der blev åbnet i Chrome, krypteret med HTTPS. Omkring 2020 var det 95-99 %, og siden har tallet stort set ligget stille (Google, oktober 2025).

Hvad betyder kryptering?

Kryptering omskriver data med en hemmelig nøgle. Uden nøglen ligner data tilfældige tegn. I en VPN-forbindelse har kun din enhed og serveren nøglen. Opsnapper nogen trafikken undervejs, kan de ikke læse indholdet.

Et enkelt eksempel: Skift hvert bogstav ud med dets nummer i alfabetet. Så bliver “VPN” til “22 16 14”. Sådan en kode kan en computer knække med det samme. Rigtig kryptering bruger en lang, tilfældig nøgle i stedet.

De fleste VPN-tjenester bruger i dag protokollen WireGuard eller OpenVPN. En protokol er reglerne for, hvordan forbindelsen sættes op og krypteres. Begge er åben kildekode, så alle kan undersøge koden. WireGuard krypterer med metoden ChaCha20. OpenVPN bruger som standard AES, en standard fra det amerikanske standardiseringsinstitut NIST. Begge metoder er offentlige, så alle eksperter kan undersøge dem.

VPN-protokoller: WireGuard, OpenVPN og IKEv2

En VPN-tjeneste bruger en eller flere protokoller. Svagheder sidder sjældent i selve matematikken. De sidder i måden, protokollen er bygget og sat op på.

• WireGuard er åben kildekode og blev en del af Linux i 2020. Den har langt mindre kode end OpenVPN. Det gør den lettere at undersøge for fejl. Udvikleren skriver, at WireGuard kan laves på under 4.000 linjer kode, uden krypteringsfunktionerne. OpenVPN har mange gange mere kode og bruger desuden et stort krypteringsbibliotek. Se WireGuards tekniske beskrivelse.
• OpenVPN er åben kildekode og har apps til både computere og mobiler. Den er ældre end WireGuard og har meget mere kode.
• IKEv2/IPsec er en åben standard fra IETF, der laver standarder for internettet (RFC 7296). Den er indbygget i iPhone, iPad og Mac. Der findes også udgaver med åben kildekode.
• SSTP er Microsofts protokol. Den sender VPN-trafikken gennem HTTPS. Microsoft har offentliggjort, hvordan protokollen virker, men koden i Windows er lukket.
• L2TP/IPsec: L2TP krypterer ikke selv. Krypteringen kommer fra IPsec.
• PPTP er gammel og regnes ikke længere for sikker. Microsoft advarede allerede i 2012 om svagheder i protokollens login. Microsoft er ved at udfase både PPTP og L2TP og anbefaler nyere protokoller.

Er WireGuard hurtigere? I udviklerens egne målinger sendte WireGuard data ca. fire gange så hurtigt som OpenVPN. Udvikleren skriver i dag selv, at målingerne er gamle. Forskere ved Münchens Tekniske Universitet fandt også, at WireGuard var hurtigere end OpenVPN, men at IPsec kunne være hurtigere end begge. Et studenterprojekt ved Amsterdams Universitet fandt kun små forskelle med store datapakker på en forbindelse på 1 Gbit/s. Alle målingerne er lavet i laboratorier og ikke med VPN-tjenesternes apps. Vi måler ikke selv hastighed.

Efterretningstjenester angriber også VPN-forbindelser. Ifølge dokumenter fra Edward Snowden, som Der Spiegel offentliggjorde i 2014, så NSA ud til at have få problemer med at bryde forbindelser med PPTP og IPsec, når den ville. Dokumenterne er mere end ti år gamle. WireGuard fandtes ikke dengang. Ifølge artiklen mener eksperter, at det er sværere at skjule en bagdør i programmer med åben kildekode.

Hvad bruges en VPN til?

En VPN er ikke kun for folk med noget at skjule. De fleste bruger den af helt almindelige grunde.

De fleste bruger en VPN af tre grunde. De vil beskytte deres trafik på fremmede netværk. De vil skjule, hvad de laver, for internetudbyderen. Eller de vil have adgang til indhold, der er blokeret der, hvor de er.

Er en VPN nødvendig på offentligt wi-fi?

På offentligt wi-fi i fx lufthavne, hoteller og caféer ved du ikke, hvem der styrer netværket. En angriber kan oprette et falsk netværk med et navn, der ligner det rigtige. Det kaldes et “evil twin”-angreb.

Mange offentlige netværk har ikke noget kodeord. Så krypterer netværket ikke trafikken mellem din enhed og routeren. Nyere netværk med Wi-Fi Enhanced Open krypterer trafikken uden kodeord. Men de beviser ikke, at netværket er det rigtige (Wi-Fi Alliance).

Sikkerhedsfirmaet Avast lavede et forsøg i Barcelonas lufthavn i 2016. Avast satte falske netværk op med navne som “Starbucks” og “Airport_Free_Wifi_AENA”. På 4 timer sendte over 2.000 brugere data gennem dem. Avast kunne se, hvem 63,5 % af enhederne og brugerne var. Avast sælger selv sikkerhedsprogrammer. Kilde: Avasts pressemeddelelse.

De fleste hjemmesider og apps krypterer i dag selv forbindelsen med HTTPS. Så kan en angriber ikke læse dine kodeord eller beskeder. Men angriberen kan stadig se, hvilke sider du besøger, og angribe apps uden kryptering. En VPN lukker de huller, fordi al trafik er krypteret, før den forlader din enhed.

Hvad kan din internetudbyder se?

Uden VPN kan din internetudbyder se, hvilke domæner du besøger, fx et nyhedssite eller en sundhedsside. Udbyderen kan ikke se indholdet på sider med HTTPS. Mange lande har regler om, at udbydere skal gemme visse data om trafik i en periode.

Med en VPN ser udbyderen kun, at du er forbundet til en VPN-server, hvornår og hvor meget data du sender. Men nu kan tjenesten se det, som udbyderen kunne se før. Du flytter altså tilliden fra din internetudbyder til VPN-tjenesten. Derfor skal du vælge en tjeneste, der gemmer så lidt som muligt om dig.

Skjuler en VPN din IP-adresse?

Ja. Din forbindelse har en offentlig IP-adresse. Den bruges til at sende svar tilbage til dig. Med en VPN ser hjemmesider serverens IP-adresse i stedet for din. En IP-adresse kan ellers kobles til dig via din internetudbyder. Det gør det sværere at spore din aktivitet tilbage til dig.

Men en VPN gør dig ikke anonym. Hjemmesider kan stadig genkende dig via cookies, din browser og de konti, du logger ind på. Og tjenesten kender din rigtige IP-adresse, når du er forbundet. Du kan se den IP-adresse, du bruger lige nu, på ipleak.net.

Skjuler en VPN dine søgninger?

Nej. Søgemaskiner som Google gemmer som standard dine søgninger. Er du logget ind, kan de gemmes på din konto. Er du ikke logget ind, kobles de til cookies og andre id’er i din browser. En VPN skifter kun din IP-adresse. Den ændrer ikke det. Læs Googles privatlivspolitik.

Vil du søge med mindre sporing, kan du bruge en søgemaskine som DuckDuckGo. Den skriver i sin privatlivspolitik, at den ikke gemmer din IP-adresse sammen med dine søgninger og ikke gemmer din søgehistorik. DuckDuckGo sælger også et abonnement med VPN. Vi har ingen aftale med DuckDuckGo.

Kan en VPN give adgang til blokeret indhold?

Nogle tjenester viser kun indhold til brugere i bestemte lande. De bruger din IP-adresse til at se, hvor du er. Forbinder du til en server i et andet land, ser du ud, som om du er der.

Mange streamingtjenester forbyder det i deres vilkår og blokerer kendte VPN-servere. Brud på vilkårene kan føre til, at tjenesten lukker din konto. Vi tester ikke, om streaming virker med de enkelte VPN-tjenester. Læs mere i vores guide om Netflix og VPN.

Hjælper en VPN mod censur?

Freedom House vurderer i rapporten Freedom on the Net 2025 internettet i fx Kina, Belarus, Cuba, Saudi-Arabien og Egypten som “ikke frit”. I Kina blokerer staten tusindvis af hjemmesider og sociale medier. Ifølge Freedom on the Net 2026 lukkede Iran internettet i hele landet i længere tid end nogen anden nedlukning, Freedom House har registreret. I september 2025 lukkede Taliban internettet i hele Afghanistan (Amnesty International).

I nogle lande blokerer staten sociale medier, nyhedssites og andre tjenester. En VPN kan hjælpe med at komme uden om blokeringen, fordi trafikken går krypteret til en server i et andet land. Nogle stater prøver at finde og blokere VPN-trafik. I Rusland går myndighederne nu efter selve VPN-forbindelserne (Freedom on the Net 2026). Forskere har vist, at en internetudbyder kan genkende over 85 % af OpenVPN-forbindelser ud fra mønstre i trafikken (USENIX Security 2022). Funktionen obfuscation kan gøre det sværere at se, at du bruger en VPN. Den er ingen garanti. En VPN hjælper ikke, når staten lukker hele internettet. Undersøg altid de lokale regler først. I nogle lande er VPN forbudt eller begrænset.

På arbejdet eller studiet kan netværket have regler for, hvad du må. Spørg IT-afdelingen, før du bruger en VPN på et netværk, du ikke selv ejer.

Hvad beskytter en VPN ikke mod?

• Phishing og svindel: en falsk e-mail eller en falsk hjemmeside virker lige så godt med en VPN.
• Virus og malware: en VPN er ikke et antivirusprogram. Nogle tjenester blokerer kendte skadelige domæner, men det er ikke en fuld beskyttelse.
• Sporing via cookies og konti: logger du ind på Google, Facebook eller en webshop, ved de, hvem du er, også med en VPN.
• VPN-tjenesten selv: tjenesten kan se din rigtige IP-adresse og de domæner, du besøger. Du er afhængig af, at den holder, hvad den lover.
• Lovbrud: du skal stadig følge loven i det land, du er i. Det gælder også, når du er forbundet til en server i et andet land.

Er det lovligt at bruge en VPN?

I de fleste lande er det lovligt at bruge en VPN. Det gælder fx i EU, Storbritannien og USA (november 2026). Nogle lande forbyder eller begrænser VPN. Det gælder fx Kina, Iran og Rusland. Reglerne kan ændre sig. Undersøg loven i det land, du er i, før du bruger en VPN. Organisationen Freedom House beskriver i rapporten Freedom on the Net, hvordan en række lande begrænser internettet.

En VPN gør ikke noget ulovligt lovligt. Du skal følge loven i det land, du opholder dig i. Bryder du en streamingtjenestes vilkår, kan tjenesten lukke din konto. Om det også er ulovligt, afhænger af loven i dit land.

Hvilke typer VPN findes der?

Ordet VPN bruges om flere ting. Det er godt at kende forskellen, før du vælger.

• VPN-tjeneste til privatpersoner: du betaler for adgang til en tjenestes servere og bruger dens app. Det er den type, vi anmelder.
• Firma-VPN (fjernadgang): medarbejdere forbinder til firmaets eget netværk hjemmefra. Den beskytter firmaets data, ikke dit privatliv over for firmaet.
• Site-to-site VPN: to kontorer forbindes, så de virker som ét netværk.
• VPN på routeren: routeren sender al trafik i hjemmet gennem VPN’en. Så er også enheder uden VPN-app beskyttet, fx et smart-tv. Se vores guide til VPN på en router.
• Browserudvidelser og “gratis VPN” i browseren: mange beskytter kun trafikken fra browseren og ikke resten af enheden. Produkter, der ikke krypterer al trafik fra din enhed, kalder vi “Ikke en VPN”.
• Smart DNS: sender kun trafikken til udvalgte streamingtjenester gennem en anden server. Det krypterer ikke din trafik, og resten af din trafik bruger din egen IP-adresse. Det er derfor ikke en VPN.

Hvad er ulemperne ved en VPN?

• Lavere hastighed: trafikken går en omvej gennem serveren. Det kan give lavere hastighed og længere svartid (ping). Det mærkes mest i onlinespil og videoopkald. En server tæt på dig giver normalt den mindste forskel. Vi måler ikke selv hastighed.
• Blokeringer: nogle banker, streamingtjenester og webshops blokerer kendte VPN-servere. Prøv en anden server, eller slå VPN’en fra for den side. Forbindelser til banker er i forvejen krypteret med HTTPS.
• Lokalt netværk: med VPN slået til kan du have svært ved at nå printeren eller andre enheder derhjemme. Funktionen split tunneling lader dig vælge, hvilke apps der går uden om VPN’en. Nogle apps har også en indstilling, der giver adgang til enheder på det lokale netværk.
• Pris og tillid: en god tjeneste koster penge, og du skal stole på den. Det er ikke en ulempe ved teknikken, men ved valget.

Hvilken VPN skal jeg vælge?

Der findes ikke én VPN, der er bedst for alle. Men nogle krav gælder for alle. Det er de vigtigste punkter i karaktermodellen bag vores anmeldelser:

1. Hvad gemmer tjenesten? Læs privatlivspolitikken, ikke kun reklamen. “No-logs” betyder forskellige ting hos forskellige tjenester. Gemmer tjenesten din IP-adresse, tidspunkter eller de sider, du besøger, kan den blive tvunget til at udlevere dem. Vil du give så få oplysninger som muligt, så se også på betalingen. Nogle tjenester tager imod kryptovaluta, og enkelte tager imod kontanter med posten. Ofte skal du stadig oplyse en e-mailadresse.
2. Er løftet efterprøvet? En uafhængig audit med en offentlig rapport er et stærkere bevis end tjenestens eget løfte.
3. Hvem ejer tjenesten, og i hvilket land? Landets love bestemmer, hvad myndighederne kan kræve. En tjeneste, der skjuler sine ejere, er svær at stole på.
4. Sikkerhed: WireGuard eller OpenVPN, en kill switch, der stopper trafikken, hvis VPN-forbindelsen falder ud, og apps, der er undersøgt af uafhængige eksperter.
5. Funktioner, du har brug for: fx obfuscation i lande med censur, fildeling (P2P) eller split tunneling. P2P bruges også til lovlige filer, fx til at hente styresystemet Ubuntu. Det er stadig ulovligt at dele film og musik uden tilladelse, også med en VPN.
6. Apps og enheder: apps til dine styresystemer og nok samtidige enheder til hele husstanden. Antallet af samtidige enheder varierer meget mellem tjenesterne.
7. Netværk: servere i de lande, du har brug for. Mange lande siger intet om privatliv. Nogle lande er “virtuelle”: du får en IP-adresse fra landet, men serveren står et andet sted. Hos nogle tjenester gælder det mange lande.
8. Køb, opsigelse og support: en pengene-tilbage-garanti med klare vilkår, at du kan opsige uden at kontakte support, og at du kan få hjælp, når du har brug for det. Fristen for at få pengene tilbage varierer mellem tjenesterne og kan være kortere på et abonnement for én måned.

Sådan bedømmer vi tjenesterne

Vi giver karakterer fra 0 til 10 efter en fast model. Vi er ved at opdatere de ældre anmeldelser efter den samme model. Privatliv og tillid vejer mest. Hvert point bygger på en kilde, som du selv kan åbne. Vi tester ikke selv hastighed, streaming eller læk. Derfor siger karakteren intet om, hvor hurtig en tjeneste er. Læs hele metoden bag karaktererne.

Vi tjener penge, når du køber via nogle af vores links. Det giver os en interesse i, at du køber. Derfor regner en fast model karakteren ud, og provisionen påvirker ikke karakteren eller listen øverst på siden. Men aftalerne bestemmer, hvor vi viser købsknapper. Læs mere om vores aftaler med VPN-tjenesterne.

Hvad koster et abonnement?

Prisen afhænger mest af abonnementets længde. Nogle tjenester sælger abonnementer på mere end to år. Lukker tjenesten, eller ændrer den vilkårene, kan du miste det, du har betalt for. Lange abonnementer er billigere pr. måned, men du betaler mere på én gang, og prisen stiger ofte ved fornyelse. Se de billigste VPN-tjenester med en god karakter eller vores liste over kvalitet i forhold til pris.

Kan du stole på en gratis tjeneste?

Det koster penge at drive servere. En gratis VPN skal derfor tjene penge på anden måde. Nogle viser reklamer eller sælger data om brugerne. Andre er en begrænset udgave af en betalt tjeneste, med færre servere eller et loft over datamængden.

En undersøgelse fra 2016 af 283 gratis Android-apps med VPN-funktion fandt, at 18 % slet ikke krypterede trafikken. Over 38 % fik mindst én advarsel om malware hos virusscanneren VirusTotal (Ikram m.fl., CSIRO og ICSI). Undersøgelsen er gammel, men den viser, hvad du risikerer.

Læs privatlivspolitikken, før du bruger en gratis VPN. Tjenesten ser al din trafik. Find ud af, hvordan den tjener penge. Nogle gratis “VPN”-udvidelser beskytter kun trafikken fra browseren. Dem kalder vi “Ikke en VPN” i vores anmeldelser. Læs mere i vores guide til gratis VPN.

Sådan kommer du i gang med en VPN

1. Vælg en tjeneste ud fra punkterne ovenfor.
2. Installér appen fra tjenestens egen hjemmeside eller fra din enheds app-butik. Vi har guides til iPhone og iPad, Android og Mac.
3. Slå kill switch til i appens indstillinger, hvis den ikke er slået til i forvejen. Nogle apps kan også forbinde automatisk, når enheden starter.
4. Forbind til en server. Vælg en server tæt på dig for at få den højeste hastighed. Vælg et andet land, hvis du har brug for en IP-adresse derfra.
5. Test forbindelsen som beskrevet herunder.

En kill switch stopper trafikken, hvis VPN-forbindelsen falder ud. Nogle kill switches lukker kun de apps, du vælger. Andre blokerer al trafik uden om VPN’en. På Android kan du også bruge systemets egne indstillinger: “Always-on VPN” starter VPN’en, når telefonen tænder, og “Block connections without VPN” blokerer al trafik, der ikke går gennem VPN’en.

Du kan også sætte forbindelsen op uden tjenestens app, hvis tjenesten giver dig oplysningerne. iPhone, iPad og Mac har IKEv2 indbygget, og WireGuard har sin egen app til de fleste styresystemer. Så mister du ofte tjenestens egne funktioner, fx kill switch og serverlisten.

Sådan tester du, at din VPN virker

Åbn ipleak.net med VPN’en slået til. Siden skal vise serverens IP-adresse og land, ikke din egen internetudbyder. På dnsleaktest.com kan du se, om dine DNS-opslag går uden om VPN’en (et DNS-læk). DNS-opslag oversætter navne som vpninfo.dk til IP-adresser. Viser testen din egen internetudbyder, så går opslagene uden om VPN’en. Når du er forbundet, skal dine DNS-opslag gå til de DNS-servere, VPN-tjenesten giver dig, og ikke til din internetudbyders. ipleak.net drives af VPN-tjenesten AirVPN. dnsleaktest.com har en privatlivspolitik i navnet IVPN Limited. Vi har ingen aftale med AirVPN eller IVPN.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder VPN?

VPN står for Virtual Private Network, på dansk et virtuelt privat netværk. Det er en krypteret forbindelse mellem din enhed og en server.

Har jeg brug for en VPN derhjemme?

Ikke altid. Derhjemme kender du netværket, og de fleste sider bruger HTTPS. En VPN giver mening derhjemme, hvis du ikke vil have, at din internetudbyder kan se, hvilke sider du besøger.

Hvad er en VPN-forbindelse?

Det er den krypterede forbindelse mellem din enhed og en VPN-server. Du starter den i tjenestens app. Så længe den er aktiv, går al din internettrafik gennem den.

Tester vpninfo.dk tjenesterne selv?

Nej, vi måler ikke hastighed, streaming eller læk. Vi gennemgår tjenesternes privatlivspolitikker, audits, ejere og hændelser. Det står i vores metode.

Kan jeg se streamingtjenester fra et andet land med en VPN?

Det virker nogle gange, men mange streamingtjenester forbyder det i vilkårene og blokerer VPN-servere. Det kan føre til, at din konto bliver lukket.