Vi får provision, hvis du køber via links til samarbejdspartnere. Det koster dig ikke ekstra og har ikke påvirket anmeldelserne. Læs mere om provision og samarbejdspartnere.
En VPN-test tager få minutter, og du kan selv lave den med gratis testsider. Du tjekker fire typer læk: IP-adresse, IPv6, DNS og WebRTC. Derefter tester du, om kill switchen stopper trafikken, når forbindelsen falder ud. En bestået test viser kun, at intet lækker lige nu, på den enhed og i den browser, du tester med.
Her får du trinene, en forklaring på hvad resultaterne betyder, og hvad du gør, hvis du finder et læk. Guiden bygger på internetstandarder (RFC), forskning i VPN-læk og testsidernes egne forklaringer, læst 18. november 2026. Vi har ikke selv testet tjenesterne med disse værktøjer.
Kort fortalt: tjekliste til din VPN-test
- Notér din egen IP-adresse, før du slår VPN til.
- Slå VPN til, og åbn en ny fane. Viser testsiden VPN-serverens IP og ikke din egen? Så er IP-testen bestået.
- Viser siden en IPv6-adresse fra din internetudbyder? Så er der et IPv6-læk.
- Viser DNS-testen din internetudbyders navn? Så er der et DNS-læk. Flere DNS-servere er ikke i sig selv et læk.
- Viser WebRTC-testen din egen offentlige IP? Så lækker browseren.
- Skift server eller afbryd wifi, mens testsiden er åben. Din egen IP må ikke dukke op.
Hvad er et VPN-læk?
En VPN sender din trafik krypteret til en server hos VPN-tjenesten. Hjemmesider ser serverens IP-adresse, ikke din. Et læk betyder, at noget af trafikken går uden om VPN’en. Så kan din internetudbyder eller en hjemmeside se din rigtige IP-adresse eller de domæner, du slår op.
Læk skyldes som regel ikke krypteringen eller VPN-protokollen. De skyldes typisk, hvordan appen, styresystemet eller browseren sender trafikken. Derfor kan den samme tjeneste lække på én enhed og ikke på en anden.
Før du tester din VPN
- Slå VPN fra, og åbn en testside, fx ipleak.net. Notér din egen IPv4-adresse, din IPv6-adresse (hvis du har en) og navnet på din internetudbyder.
- Slå VPN til, og vent, til appen viser, at du er forbundet.
- Luk gamle faner, og åbn testsiden i en ny fane. En fane, der var åben før VPN’en, kan stadig vise din gamle adresse (ipleak.net, FAQ).
- Test hver enhed for sig. Et læk på din computer siger intet om din telefon, og omvendt.
- Testene viser din rigtige IP-adresse til testsiden, når VPN’en er slået fra, eller hvis den lækker. Kan det bringe dig i fare, så test ikke på det net, du skal beskytte dig på. Læs afsnittet om fare under Hvad gør du, hvis du finder et læk?.
Test 1: IP-læk (IP leak test)
Den første test er den enkleste. Testsiden viser den IP-adresse, som alle hjemmesider ser. Med VPN slået til skal det være VPN-serverens adresse. Landet og udbyderen skal passe med den server, du har valgt.
Ser du din egen IP-adresse, virker VPN’en ikke i browseren. Tjek, om appen er forbundet. Tjek også, om du bruger split tunneling, hvor nogle apps eller sider bevidst går uden om VPN’en.
Test 2: IPv6-læk
Kort fortalt: Mange net har både IPv4 og IPv6. Sender VPN-appen kun IPv4 gennem tunnelen, kan IPv6-trafikken gå direkte ud med din rigtige adresse. Viser testen ingen IPv6-adresse, eller kun en fra VPN-serveren, er alt i orden.
Internettet bruger to slags IP-adresser. IPv4 er den gamle og mest brugte. IPv6 er den nye. Mange internetudbydere giver dig begge dele. Det er et problem, hvis VPN-appen kun sender IPv4 gennem tunnelen. Så kan IPv6-trafikken gå uden om VPN’en og ud med din egen adresse.
Problemet er kendt. Et IETF-dokument fra 2014 beskriver, hvordan VPN-programmer uden ordentlig IPv6-støtte kan lække trafik ud af tunnelen (RFC 7359). Forskere fra blandt andet Queen Mary University of London testede 14 populære VPN-tjenester i 2014 og beskrev det i en artikel fra 2015. De fandt, at de fleste lækkede IPv6-trafik (Perta m.fl., 2015). Begge kilder er gamle. De viser, at problemet findes, men ikke hvilke apps der lækker i dag.
Sådan læser du resultatet:
- Ingen IPv6-adresse med VPN slået til: bestået. Enten blokerer appen IPv6, eller også har dit net ikke IPv6.
- En IPv6-adresse fra VPN-tjenesten: bestået.
- En IPv6-adresse fra din egen internetudbyder: læk.
Vil du vide, om dit net overhovedet har IPv6, så test uden VPN på test-ipv6.com.
Test 3: DNS-læk (DNS leak test)
Kort fortalt: Hver gang du besøger en side, slår din enhed domænet op på en DNS-server. Går opslaget uden om VPN’en til din internetudbyder, kan udbyderen se, hvilke sider du besøger. En DNS leak test viser, hvilke servere der svarer. Står din internetudbyders navn på listen, har du et DNS-læk.
Hvad er DNS?
DNS står for Domain Name System (RFC 1034). Det er internettets telefonbog. Det oversætter et domænenavn som vpninfo.dk til den IP-adresse, hvor siden ligger. Din enhed spørger en DNS-server, hver gang den skal bruge en ny adresse.
Uden VPN bruger du som regel din internetudbyders DNS-server. Udbyderen kan derfor se, hvilke domæner du slår op, og hvornår. Med VPN skal opslagene gå gennem tunnelen til en DNS-server hos VPN-tjenesten. Sker det ikke, taler man om et DNS-læk.
Sådan tester du for DNS-læk
- Slå VPN til, og åbn dnsleaktest.com eller ipleak.net i en ny fane.
- Kør testen. Siden får din enhed til at slå en række tilfældige navne op og noterer, hvilke DNS-servere der spørger.
- Se på listen over servere og deres ejere.
dnsleaktest.com har en standardtest med 6 opslag og en udvidet test med 36 opslag. Ifølge siden er standardtesten normalt nok til at finde et læk (Standard vs Extended test).
Hvad betyder resultatet?
- Kun servere fra VPN-tjenesten: intet DNS-læk.
- Din internetudbyders navn: DNS-læk. Udbyderen kan se dine opslag.
- Mange servere fra samme firma: ikke et læk i sig selv. En DNS-tjeneste fordeler ofte opslagene på flere servere. Testsiden skriver, at du fx kan se 6-10 servere fra Google, selv om du kun har valgt én (dnsleaktest.com).
- En stor DNS-tjeneste, som du ikke har valgt (fx Cloudflare eller Google): ofte browserens egen krypterede DNS. Det er ikke din internetudbyder. Men opslagene går uden om VPN-tjenestens DNS, og DNS-firmaet kan se dem. Testsiden kalder det et muligt læk, fordi DNS-firmaets politik for logning måske ikke passer dig (What is a DNS leak?).
Hvorfor opstår DNS-læk?
ipleak.net nævner disse typiske årsager (FAQ):
- På Windows kan hvert netværkskort have sin egen DNS-server. Systemet kan sende opslag uden om VPN’ens forbindelse.
- Browseren bruger sin egen krypterede DNS (DNS-over-HTTPS eller DNS-over-TLS) uden om systemets VPN.
- Telefonen har en “privat DNS” slået til, eller en app bruger sin egen DNS-server.
- Split tunneling sender noget af trafikken uden om VPN’en.
- DNS-opslag over IPv6, når VPN’en kun dækker IPv4.
Nogle internetudbydere opsnapper desuden al almindelig DNS-trafik og svarer selv. Det kaldes en “transparent DNS-proxy”. Så hjælper det ikke at vælge en anden DNS-server uden VPN (dnsleaktest.com). Med en VPN, der sender alle opslag gennem tunnelen, kan udbyderen ikke se dem.
Test 4: WebRTC-læk
Kort fortalt: WebRTC lader browseren lave video- og lydopkald direkte mellem to brugere. For at finde den bedste vej kan browseren afsløre dine IP-adresser over for en hjemmeside. Viser testen din internetudbyders offentlige IP-adresse, lækker browseren. En lokal adresse som 192.168.x.x eller et navn, der ender på .local, er ikke et læk af din offentlige IP.
WebRTC er bygget ind i de fleste browsere. Det bruges til fx videomøder i browseren. For at finde den bedste vej mellem to brugere samler browseren de IP-adresser, den kan finde. En hjemmeside kan læse dem med lidt JavaScript.
Standarden for, hvordan browsere skal håndtere IP-adresser i WebRTC, nævner VPN direkte. Hvis VPN’en og styresystemet tillader trafik over flere netværk på én gang, kan WebRTC finde både VPN’ens adresse og den adresse hos din internetudbyder, som VPN’en kører over. Standarden kalder det den vigtigste af tre bekymringer, fordi nogle bruger VPN for at være anonyme (RFC 8828, 2021).
Sådan tester du for WebRTC-læk
- Slå VPN til, og åbn en ny fane.
- Åbn en WebRTC-test, fx på browserleaks.com eller ipleak.net.
- Sammenlign de offentlige IP-adresser, testen viser, med din egen IP fra før.
Sådan læser du resultatet:
- Kun VPN-serverens adresse: bestået.
- Din egen offentlige IP-adresse: læk.
- En lokal adresse (fx 192.168.1.20) eller et tilfældigt navn, der ender på .local: ikke et læk af din offentlige IP. Den lokale adresse er kun synlig på dit eget net. Browsere bygget på Chromium skjuler den ofte bag et .local-navn (ipleak.net, FAQ).
Kan jeg slå WebRTC fra?
I Firefox kan du slå det helt fra. Skriv about:config i adresselinjen, søg efter media.peerconnection.enabled, og sæt værdien til false. Både browserleaks.com og ipleak.net beskriver denne metode. Bagefter virker videoopkald i browseren ikke.
Ifølge ipleak.net har Chrome og andre browsere bygget på Chromium ingen indbygget knap, der slår WebRTC helt fra. Testsiderne er uenige om, hvilken løsning der er bedst. Vi anbefaler derfor ingen bestemt udvidelse. Lækker din browser, så prøv først med VPN-appens egne indstillinger, eller brug en anden browser til det, du vil holde privat.
Test 5: Virker din kill switch?
Kort fortalt: En kill switch stopper din internetforbindelse, hvis forbindelsen til VPN-serveren falder ud. Du kan lave en enkel test: hold en testside åben, og afbryd forbindelsen på forskellige måder. Din egen IP-adresse må ikke dukke op. En browsertest kan dog ikke fange et læk, der kun varer et øjeblik.
En kill switch stopper din internetforbindelse, hvis forbindelsen til VPN-serveren falder ud. Så sendes der ikke data uden om VPN’en. Uden kill switch kan din enhed sende trafik direkte over dit almindelige net, indtil VPN’en er forbundet igen. Funktionen hedder ikke det samme i alle apps. I nogle apps skal den slås til i indstillingerne. I andre er den altid slået til, fx i Mullvads app (Mullvad).
Sådan tester du kill switchen
Dette er en enkel fremgangsmåde, som alle kan bruge. Vi har ikke selv afprøvet den.
- Slå kill switchen til i VPN-appen. Notér, om den gælder hele enheden eller kun udvalgte apps.
- Forbind til VPN, og åbn en IP-test i browseren.
- Afbryd forbindelsen på en af disse måder:
- Slå wifi fra i nogle sekunder, og slå det til igen.
- Skift mellem wifi og mobilnet på telefonen.
- Skift til en anden server i appen. Det er en afbrydelse, du selv sætter i gang. Den viser derfor ikke helt det samme som et uventet udfald.
- Genindlæs testsiden flere gange, mens appen forbinder igen.
Sådan læser du resultatet: Siden må ikke indlæse, før VPN’en er forbundet igen. Eller den skal vise en VPN-adresse. Ser du din egen IP-adresse, også kort, så virker kill switchen ikke i den situation.
Vær opmærksom på tre ting:
- Trykker du selv på “afbryd” i appen, er det ikke en fejl. I nogle apps, fx Mullvads, slår trafikken så til igen uden VPN, medmindre du har slået en strengere tilstand til (hos Mullvad kaldt “Lockdown mode“). Det er ikke en test af kill switchen.
- En browsertest viser kun, hvad der sker i det øjeblik, siden indlæses. Et læk på et sekund kan gå forbi uden at blive set. Vil du være helt sikker, skal du overvåge trafikken fra enheden, fx på din router. Det kræver tekniske værktøjer.
- Gentag testen efter opdateringer af appen eller styresystemet.
Kill switch på Android
Android har sin egen kill switch i systemets indstillinger: “Always-on VPN” og “Block connections without VPN“. Selv med begge slået til sendte Android i 2022 nogle forbindelsestjek uden om VPN’en, hver gang telefonen forbandt til et wifi. Det fandt en sikkerhedsaudit af Mullvads app. Mullvad skriver selv, at indlægget kan være forældet. Vi har ikke efterprøvet, om det gælder i den nyeste Android-version. Ifølge Mullvad kunne trafikken omfatte DNS-opslag, HTTP(S)-trafik og muligvis tidssynkronisering (Mullvad, 10. oktober 2022). Tjekkene afslørede ikke, hvad du lavede. Men din IP-adresse blev synlig for den, der modtog dem. Ifølge Mullvad kunne ingen VPN-app forhindre det i 2022. Mullvad beskrev en teknisk løsning med udviklerværktøjer og nævnte, at GrapheneOS har en indstilling til at slå tjekkene fra. Se også vores guide til VPN på Android.
Hvad viser en VPN-test ikke?
Kort fortalt: En bestået læktest er et øjebliksbillede. Den viser ikke, om tjenesten logger, om den kan angribes på et fjendtligt wifi, eller om den lækker på dine andre enheder.
- Kun nu og kun her. Testen gælder den enhed, browser, app og server, du testede med, i det øjeblik du testede.
- Angreb fra netværket. Forskere viste i 2023, at en falsk wifi-router kan få mange VPN-apps til at sende trafik uden om tunnelen. Det sker ved at misbruge de undtagelser, apps laver for dit lokale net og for VPN-serveren. De lavede 248 forsøg med 67 VPN-udbydere på fem styresystemer. Ved det ene angreb var 64,6 % af de testede kombinationer af VPN-klient og styresystem sårbare (eller sårbare over for en variant), ved det andet 73,6 % (Xue m.fl., USENIX Security 2023). En almindelig testside på nettet er ikke lavet til at finde den slags læk. Har din app en indstilling for “adgang til lokalt netværk”, så slå den fra på offentligt wifi. Det beskytter mod det ene angreb, ikke mod det andet, og indstillingen virkede ikke i alle apps på iOS.
- Logning og tillid. Testen siger intet om, hvad VPN-tjenesten selv gemmer om dig. Det står i tjenestens politik og i uafhængige audits. Det er det, vi ser på i vores anmeldelser.
- Andre spor. Hjemmesider kan genkende dig på cookies, login og browserens fingeraftryk. En VPN skjuler din IP-adresse for hjemmesiderne, men ikke disse spor.
- Hastighed. Læktest siger intet om hastighed. Vi måler ikke selv hastighed.
Hvem driver testsiderne?
To af de mest brugte testsider, ipleak.net og dnsleaktest.com, drives af firmaer, som selv sælger VPN. Det betyder ikke, at resultaterne er forkerte, og vi har ikke fundet noget, der tyder på det. Du ser selv de IP-adresser og DNS-servere, testen finder. Men forklaringerne på siderne er firmaernes egne. Brug gerne to forskellige testsider og sammenlign. Linkene til testsiderne er ikke reklamelinks.
| Testside | Tester | Hvem står bag ifølge siden |
|---|---|---|
| ipleak.net | IP, IPv6, DNS, WebRTC | “powered by AirVPN“, en VPN-tjeneste |
| dnsleaktest.com | DNS, WebRTC | IVPN Limited, en VPN-tjeneste |
| browserleaks.com | WebRTC, IP og browserens fingeraftryk | Siden nævner kun navnet BrowserLeaks som ophavsretshaver |
| test-ipv6.com | Om dit net har IPv6 | APNIC Labs står som ophavsretshaver |
Mange VPN-tjenester har også deres egen testside, fx Mullvads “Connection check“. Den slags sider er tjenestens egne. De er mest nyttige, hvis du bruger netop den tjeneste. Mullvad beder selv sine brugere om at bruge den til at tjekke, at browseren bruger Mullvad (Mullvad).
Hvad gør du, hvis du finder et læk?
- Test igen. Luk browseren, forbind VPN’en igen, og test i en ny fane. Brug en anden testside til at bekræfte resultatet.
- Tjek appens indstillinger. Slå kill switch og beskyttelse mod læk til, hvis appen har det. Slå split tunneling fra, mens du tester.
- IPv6-læk: Se, om appen kan blokere IPv6. Ellers kan du slå IPv6 fra på dit netværkskort. IETF-dokumentet kalder det en midlertidig løsning. Den rigtige løsning er, at appen håndterer IPv6 (RFC 7359).
- DNS-læk: Tjek, om browseren bruger sin egen krypterede DNS, og om telefonen har “privat DNS” slået til. Beslut, om du vil bruge den eller VPN-tjenestens DNS.
- WebRTC-læk: Slå WebRTC fra i Firefox, eller brug en anden browser.
- Opdatér VPN-appen og styresystemet. Prøv en anden VPN-protokol i appen.
- Kontakt tjenestens support med testsidens resultat.
- Skift tjeneste, hvis lækket bliver ved. Se vores anmeldelser.
Kan et læk bringe dig i fare, fx i et land med censur og overvågning, så stol ikke på en VPN og en test alene. Tor Browser er bygget til at skjule, hvem du er, og sender al browserens trafik gennem Tor-netværket. Er Tor blokeret, hvor du er, kan du bruge en Tor-bro. Intet værktøj gør dig helt anonym.
Hvordan vurderer vi kill switch i anmeldelserne?
Vi tester ikke selv tjenesterne. I vores karakter giver en kill switch point, når tjenesten dokumenterer den i sine apps: 2 point, hvis den findes i alle tjenestens egne apps, og 1 point, hvis den findes i nogle af dem. Begrænsninger i styresystemet, som gælder alle VPN-apps, trækker ikke ned. Karakteren siger derfor intet om, hvorvidt kill switch og beskyttelse mod læk virker i praksis. Det er netop det, du kan teste med denne guide. Læs mere i vores metode.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan tjekker jeg, om min VPN virker?
Slå VPN til, og åbn en IP-test i en ny fane. Viser den VPN-serverens IP-adresse og ikke din egen, virker VPN’en i browseren. Kør derefter en DNS- og en WebRTC-test.
Er det et DNS-læk, hvis testen viser mange DNS-servere?
Nej, ikke i sig selv. En DNS-tjeneste bruger ofte flere servere. Det er et læk, hvis serverne tilhører din internetudbyder. Tilhører de en tjeneste, du ikke selv har valgt, kan testsiden regne det for et muligt læk.
Kan jeg stole på en VPN-tjenestes egen testside?
Adresserne måles ud fra din egen forbindelse. Du kan selv sammenligne dem med din egen IP-adresse og med en anden testside. Forklaringerne på siden er tjenestens egne. Brug gerne to testsider fra forskellige firmaer.
Skal jeg slå IPv6 fra?
Kun hvis din VPN-app lækker IPv6 og ikke selv kan blokere det. Det er en midlertidig løsning. En god app sender også IPv6 gennem tunnelen eller blokerer det.
Hvor tit skal jeg lave en VPN-test?
Når du tager en ny tjeneste eller enhed i brug, og efter større opdateringer af appen, browseren eller styresystemet.
Guiden bygger på RFC 1034, RFC 7359 og RFC 8828, to forskningsartikler (2015 og 2023), Mullvads blog og hjælpeside og testsidernes egne forklaringer. Alt er læst 18. november 2026. Vi har ikke selv testet VPN-tjenesterne med disse værktøjer. Se vores metode.
Top 5 VPN-tjenester
| Plads | Tjeneste | Vores karakter |
|---|---|---|
| 1 | Mullvad | 8,5 |
| 2 | Private Internet Access | 8,1 |
| 3 | Proton VPN | 7,9 |
| 4 | Windscribe | 7,7 |
| 5 | Surfshark | 7,7 |
Sorteret efter vores karakter. Prisen indgår ikke. Se alle anmeldelser og hvordan vi giver karakterer.
