Vi får provision, hvis du køber via links til samarbejdspartnere. Det koster dig ikke ekstra og har ikke påvirket anmeldelserne. Læs mere om provision og samarbejdspartnere.
Tor-broer hjælper dig med at forbinde til Tor, når Tor er blokeret. En bro er en indgang til Tor-netværket, som ikke står på den offentlige liste. Derfor er den sværere at blokere. Der findes fire typer Tor-broer: obfs4, WebTunnel, Snowflake og meek. De er gratis, og Tor Browser kan bruge dem alle. En bro kan gøre det sværere at se, at du bruger Tor. Det er ingen garanti.
Her forklarer vi, hvornår du har brug for en bro, hvordan du får en, og hvordan typerne adskiller sig. Vi forklarer også, hvad staten og din internetudbyder stadig kan se, og hvad risikoen er. Det meste bygger på Tor-projektets egen dokumentation og på forskning. Nogle få forklaringer er vores egne. Vi har ikke selv testet broerne i lande med censur.
Kort fortalt:
- Undersøg først loven i det land, du er i. Er Tor blokeret, så prøv “Connection Assist” i Tor Browser. Den kan selv prøve en bro eller Snowflake.
- Virker det ikke, så vælg en indbygget bro, eller bed om en bro på bridges.torproject.org, hos en Telegram-bot eller pr. e-mail.
- Den kanal, du bruger, kan se, at du har bedt om en bro. Inde i Tor Browser skal du ikke bruge en konto. Prøv derfor den måde først. Telegram og e-mail er knyttet til din konto.
- Broen kan se din IP-adresse. Broen kan se, at du bruger Tor. Broen kan ikke se, hvilke sider du besøger.
- Myndighederne i nogle lande kan opdage og blokere broer. En bro giver ingen garanti.
Vigtigt: I de fleste lande er det lovligt at bruge Tor (november 2026). Nogle lande blokerer eller begrænser Tor. I nogle lande kan du få en bøde eller en anden straf. Reglerne kan ændre sig. Undersøg loven i det land, du er i, før du bruger Tor.
Hvad er en Tor-bro?
Normalt går din trafik i Tor gennem tre relæer: en indgang (“guard”), et mellemled og en udgang (“exit”). Adresserne på alle disse relæer er offentlige. Derfor kan myndighederne i et land eller en internetudbyder blokere dem (The Tor Project).
En bro er et Tor-relæ, som ikke står på den offentlige liste. Frivillige driver broerne, ligesom de andre relæer. Når du bruger en bro, tager broen indgangens plads. Din trafik går så fra dig til broen, videre til et mellemled og til sidst til en udgang (The Tor Project, Tor-projektets ordliste). Resten af Tor virker som før.
De fleste broer bruger en “pluggable transport”. Det er en teknik, der forklæder Tor-trafikken, så den ligner noget andet. Ifølge The Tor Project hjælper en pluggable transport med at skjule, at du bruger Tor (Tor-projektets ordliste). I daglig tale kalder man både broen og transporten for en “bro”.
Hvornår har du brug for Tor-broer?
Du har brug for en bro i to situationer:
- Tor er blokeret. Tor Browser kan ikke forbinde, eller forbindelsen går i stå. Det sker, når din internetudbyder eller staten blokerer Tor-netværkets kendte relæer.
- Du vil gøre det sværere at se, at du bruger Tor. Uden en bro kan den, der overvåger din forbindelse, se, at du bruger Tor. Ifølge The Tor Project kan en bro reducere den risiko (The Tor Project). Det er ikke det samme som at skjule det helt.
I nogle lande er Tor-broer nødvendige. Ifølge Tor-projektet har mange internetudbydere i Rusland blokeret direkte forbindelser til Tor siden december 2021. Brugere i Rusland skal derfor som regel bruge en bro. I Belarus kan en direkte forbindelse virke hos nogle udbydere (The Tor Project, læst 18. november 2026). Kan du forbinde direkte, og er det ikke farligt for dig at bruge Tor, behøver du ikke en bro. En bro kan gøre forbindelsen langsommere.
Hvad kan staten og internetudbyderen se, når du bruger Tor-broer?
Kort fortalt: Staten kan ikke se, hvilke sider du besøger. En bro gør det sværere at se, at du bruger Tor. Men myndighederne i nogle lande kan opdage broer. Broen kender din IP-adresse.
- Din internetudbyder og staten ser en krypteret forbindelse til broen. Forbindelsen er forklædt, fx som tilfældige data eller som et besøg på en hjemmeside. Udbyderen kan ikke se, hvilke sider du besøger. Tor-projektet skriver, at broer gør det sværere for den, der overvåger din trafik, at se, at du bruger Tor (bridges.torproject.org). Tor-projektet skriver også, at flere lande, fx Kina og Iran, har fundet måder at opdage og blokere forbindelser til broer på (The Tor Project, læst 18. november 2026). Myndighederne i nogle lande prøver at finde broernes adresser. Kender staten adressen på din bro, kan den se, at din IP-adresse forbinder til en bro. Vi ved ikke, hvad myndighederne gør med den oplysning.
- Broen er det første led i Tor. Broen kan se din IP-adresse. Broen kan se, at du bruger Tor. Broen kan ikke se, hvilke sider du besøger. Det samme gælder for den almindelige indgang i Tor. Den ser kun, at en IP-adresse bruger Tor (The Tor Project).
- Hjemmesiderne ser IP-adressen på det sidste relæ i Tor-netværket (udgangen). De ser ikke din IP-adresse.
- Den kanal, du fik broen fra, kan se, at du har bedt om en bro. Det gælder fx Telegram eller din e-mailudbyder. Se mere nedenfor.
En bro ændrer ikke Tors andre grænser. Logger du ind på en konto, ved tjenesten, hvem du er. Kan nogen se din trafik både ind i Tor og ud af Tor, kan de sammenligne tidspunkterne. Tor beskytter ikke mod det (The Tor Project). Læs mere om, hvilke ting Tor Browser ikke skjuler.
Hvilke Tor-broer skal du vælge? obfs4, WebTunnel, Snowflake og meek
Kort fortalt: Typerne forklæder trafikken på hver sin måde. Hvilken der virker, afhænger af dit land og din internetudbyder. Tor-projektet råder dig til at prøve dem.
Ifølge The Tor Project findes der i dag fire typer i Tor Browser (The Tor Project):
| Type | Hvad trafikken ligner | Skal du selv skaffe en bro-adresse? | Godt at vide |
|---|---|---|---|
| obfs4 | Tilfældige data | Ja. Tor Browser har nogle indbyggede. Du kan også bede om flere. | Ifølge Tor-projektet er den mest brugt i Rusland (læst 18. november 2026). Myndighederne i nogle lande kan genkende denne type trafik (se nedenfor). |
| WebTunnel | Et almindeligt besøg på en hjemmeside med HTTPS | Ja. Vælg den i menuen med indbyggede broer, hvis den står der. Ellers skal du bede om en. | Virker i Tor Browser til computer og Android. |
| Snowflake | Et videoopkald | Nej | Går gennem frivillige proxyer. Kan være langsommere end almindelig Tor. |
| meek | Brug af en stor hjemmeside hos en cloud-udbyder | Nej | Meget langsom, fordi den har begrænset båndbredde. |
Hvad er forskellen på obfs4, WebTunnel, Snowflake og meek?
obfs4 får Tor-trafikken til at ligne tilfældige data. Den gør det også svært at finde broerne ved at scanne internettet (The Tor Project). Men tilfældige data kan selv være et kendetegn. Forskere har vist, at Kinas “Great Firewall” i november 2021 begyndte at blokere trafik, der er krypteret helt fra første byte. Det ramte bl.a. obfs4 (Wu m.fl., USENIX Security 2023).
WebTunnel får forbindelsen til at ligne et almindeligt besøg på en hjemmeside med HTTPS (Tor-projektets ordliste). Tor-projektet præsenterede WebTunnel i marts 2024 (Tor-bloggen, marts 2024). I november 2024 bad Tor-projektet om flere WebTunnel-broer til brugere i Rusland (Tor-bloggen, november 2024). Men i juni 2025 begyndte de russiske myndigheder at sætte de fleste af Tor-projektets WebTunnel-broer på en liste (Tor-bloggen, december 2025). Tor-projektet skiftede derfor strategi og tilføjede WebTunnel til sin Telegram-bot.
Snowflake sender forbindelsen gennem frivillige proxyer. Ofte er proxyen en udvidelse i en frivilligs browser (Bocovich m.fl., 2024). Trafikken ligner et videoopkald. Du skal ikke bruge en bro-adresse. Læs mere i vores guide til Snowflake.
meek får det til at se ud, som om du bruger en stor hjemmeside hos en cloud-udbyder (The Tor Project). Den har begrænset båndbredde. Derfor er den meget langsom (The Tor Project). Brug den, hvis de andre typer ikke virker.
Tor-projektets råd for enkelte lande
Tor-projektet har en side med råd for nogle lande. Siden har ingen dato. Vi læste den den 18. november 2026 (The Tor Project):
- I Kina: prøv først “Connection Assist”. Virker det ikke, så prøv WebTunnel. Virker WebTunnel heller ikke, så prøv Snowflake eller meek.
- I Rusland: obfs4 er den mest brugte type. Nogle mobilselskaber blokerer obfs4. Så kan WebTunnel-broer hjælpe, især broer hos mindre kendte hostingfirmaer. I Rusland kan det være forbudt at udgive vejledninger som denne. Tænk over, hvem du deler dem med (OONI, 2024).
- I Turkmenistan: Snowflake virker som regel bedst. Tor-projektet nævner en særlig indstilling (“AMP cache”). obfs4 kan også virke, hvis broen ligger hos et mindre kendt hostingfirma.
- I Belarus: Tor-projektet kender ingen særlig blokering af broer. Du kan bruge obfs4, WebTunnel eller Snowflake.
- I Iran: Tor-projektets side har ikke et afsnit om Iran. Tor-projektet skriver et andet sted, at Iran har fundet måder at opdage og blokere forbindelser til broer på (The Tor Project). Om Snowflake i Iran kan du læse i vores guide til Snowflake.
Situationen ændrer sig ofte. Det, der virker i dag, kan være blokeret i morgen. Det kan også afhænge af din internetudbyder.
Sådan bruger du Tor-broer i Tor Browser
Reglerne kan ændre sig. Undersøg loven i det land, du er i, før du følger trinene.
1. Prøv “Connection Assist”. Klik på “Connect”, når du starter Tor Browser. Er Tor blokeret, prøver funktionen “Connection Assist” selv at forbinde med en bro eller med Snowflake. Ifølge Tor-projektet kan den vælge en bro ud fra, hvor du er. Kan den ikke finde ud af det, kan du selv vælge dit land eller din region (The Tor Project).
2. Vælg en indbygget bro. Ifølge Tor-projektets vejledning gør du sådan på computeren (The Tor Project):
- Klik på “Configure Connection”, når du starter Tor Browser. Er browseren allerede åben, så gå til Indstillinger og “Connection”.
- Find afsnittet “Bridges”. Vælg en af de indbyggede broer (“Select a Built-In Bridge”).
- Vælg en type, fx obfs4 eller Snowflake, og klik på “Connect”. Er browseren allerede åben, så klik på “OK”.
De indbyggede broer er de samme for alle brugere. Derfor kan myndighederne i et land kende dem. Kender staten broen, kan den også se, at du bruger den. Vil du skjule, at du bruger Tor, så bed om en bro (se nedenfor). I december 2021 virkede de indbyggede broer ikke i dele af Rusland (Tor-bloggen, december 2021). Virker de ikke for dig, så bed om andre Tor-broer (se nedenfor).
Sådan indtaster du en Tor-bro, du har fået
Gå til afsnittet “Bridges”, og vælg “Enter bridge addresses you already know”. Skriv hver bro-adresse på sin egen linje. Klik på “Next” og derefter på “Connect” (The Tor Project). På Android finder du det samme under Indstillinger, “Connection” og “Config Bridge”.
Hver bro får en kort række emojis, en “Bridge-moji“. Den hjælper dig med at se, at du har indtastet den rigtige bro. Den siger intet om, hvor godt broen virker. Virker forbindelsen ikke, kan broen være nede. Bed så om nye broer, og prøv igen (The Tor Project).
Bemærk: Knapperne kan hedde noget lidt andet end i trinene ovenfor, hvis din version af Tor Browser er nyere end vejledningerne. Brug søgefeltet øverst i indstillingerne.
Har du ikke Tor Browser, og er Tor-projektets side blokeret? Se, hvordan du får værktøjerne, når hjemmesiderne er blokeret. Hent kun fra Tor-projektets egne kanaler.
Hvordan får du Tor-broer?
Kort fortalt: Du kan bede om en bro på fire måder. Hver måde afslører noget forskelligt om dig. Ingen af dem er skjult for alle.
Adresserne på Tor-broer er ikke offentlige. Du skal derfor selv bede om dem. Tor-projektet nævner fire måder (The Tor Project):
- Inde i Tor Browser: gå til afsnittet “Bridges”, og vælg “Request bridges” under “Find more bridges”. Løs opgaven (en CAPTCHA), og klik på “Submit”. Funktionen hedder Moat. Den forklæder forespørgslen, så den ligner en forbindelse til en stor tjeneste. Ifølge Tor-projektet gør det dig ikke anonym. Du skal ikke bruge en konto. CAPTCHA’en skal forhindre myndighederne i et land i hurtigt at samle alle broerne ind (Tor-projektets ordliste). Ifølge Tor-projektets vejledning for Rusland (læst 18. november 2026) giver den kun obfs4-broer.
- På hjemmesiden bridges.torproject.org: klik på “Just give me bridges!”, og kopiér bro-linjerne. Under avancerede valg kan du vælge obfs4 eller WebTunnel. Du kan også vælge broer med en IPv6-adresse (bridges.torproject.org). Ifølge Tor-projektet er siden blokeret i Rusland.
- På Telegram: send en besked til @GetBridgesBot. Tjek, at navnet er præcis @GetBridgesBot. Tryk på “Start”, og skriv /obfs4 eller /webtunnel. Kopiér bro-adresserne.
- Med e-mail: send en e-mail til bridges@torproject.org. Den skal sendes fra en konto hos Gmail eller Riseup. Ifølge Tor-projektets vejledning for Rusland (læst 18. november 2026) skal du lade emne og tekst være tomme, og du får kun obfs4-broer.
Oplysningerne om Rusland og om, hvilke typer du får, står i Tor-projektets vejledning for Rusland (læst 18. november 2026).
Hvem kan se, at du beder om en Tor-bro?
- Inde i Tor Browser: du skal ikke bruge en konto. Ifølge Tor-projektet ligner forespørgslen en forbindelse til en stor tjeneste. Det gør dig ikke anonym (Tor-projektets ordliste).
- Telegram: du skal bruge et mobilnummer for at oprette en konto. Telegram kan se, hvilken konto der har skrevet til botten. Den, der driver en bot, får dine beskeder til botten og kan få dit offentlige navn, brugernavn og profilbillede. Ifølge Telegram kan tjenesten udlevere dit telefonnummer og din IP-adresse til myndighederne. Det kan ske, hvis Telegram får en gyldig ordre fra de relevante retslige myndigheder. Ordren skal bekræfte, at du er mistænkt i en sag om kriminelle handlinger, der strider mod Telegrams vilkår (Telegrams privatlivspolitik, læst 18. november 2026). Tor-projektet skriver selv, at Telegram måske ikke er det sikreste sted for din kommunikation. Tor-projektet bruger Telegram, fordi mange i Rusland allerede bruger det (Tor-bloggen, december 2025).
- E-mail: du skal bruge en konto hos Gmail eller Riseup. Din e-mailudbyder kan se, at du har skrevet til bridges@torproject.org. Tænk over, hvad din konto er knyttet til, fx dit telefonnummer.
- Hjemmesiden: besøger du bridges.torproject.org uden Tor, kan din internetudbyder normalt se, at du besøger hjemmesiden.
- Tor-projektets tjeneste får din forespørgsel i alle fire tilfælde. Det er den, der sender dig broerne. Vi har ikke fundet en kilde om, hvilke data tjenesten lagrer om forespørgslen.
Du skal ikke dele dine Tor-broer offentligt. Myndighederne i nogle lande prøver at samle bro-adresser for at blokere dem. Derfor bruger funktionen Moat en CAPTCHA (Tor-projektets ordliste). Jo flere der kender en bro, jo hurtigere kan den blive blokeret.
Hvis ingen af broerne virker
Prøv en anden type bro. Bed om nye broer gennem en anden kanal. Virker intet, kan du kontakte Tor-projektets support. Ifølge Tor-projektet gælder det for disse lande (læst 18. november 2026):
- I Rusland, Turkmenistan og Belarus: skriv på Telegram, WhatsApp eller Signal, eller send en e-mail til frontdesk@torproject.org. Skriv “private bridge ru“, “private bridge tm” eller “private bridge by” i beskeden.
- I Kina: skriv på Telegram eller Signal, eller send en e-mail til frontdesk@torproject.org med “connect cn” i emnefeltet.
Brug kun de kontakter, der står på Tor-projektets egen side med råd for lande med censur. Andre kan udgive sig for at være Tor-projektet. Husk, at den app eller e-mailudbyder, du bruger, kan se, at du har skrevet til Tor-projektet.
Hvad er risikoen ved Tor-broer?
Kort fortalt: En bro kan blive opdaget og blokeret. Den kanal, du får broen fra, kan se din forespørgsel. Og nogle lande blokerer eller begrænser Tor og andre værktøjer mod censur. I nogle lande kan du få en bøde eller en anden straf.
- Tor-broer kan opdages. Myndighederne i flere lande kan opdage og blokere forbindelser til broer. Myndighederne i nogle lande prøver at finde broernes adresser. Kender staten adressen på din bro, kan den se, at din IP-adresse forbinder til en bro. Vi ved ikke, hvad myndighederne gør med den oplysning. En bro gør det sværere at se, at du bruger Tor. Den gør det ikke umuligt.
- Loven. I nogle lande er værktøjer mod censur forbudt eller begrænset. I nogle lande kan du få en bøde eller en anden straf. Læs mere om udvalgte lande i vores oversigt over værktøjer mod internetcensur. Oplysningerne dér er fra november 2026. Reglerne kan ændre sig.
- Kanalen. Telegram, din e-mailudbyder og din internetudbyder kan se forskellige ting (se ovenfor). Inde i Tor Browser skal du ikke bruge en konto.
- Din enhed. Kan andre se din telefon eller computer, kan de se, at du har Tor Browser installeret.
- Falske kopier. Hent kun Tor Browser og broer fra Tor-projektets egne kanaler. Brug ikke bro-adresser fra ukendte kilder. Du kan ikke vide, hvem der driver broen.
Er du i fare, så læs afsnittet om, hvad du bør gøre, i vores guide til at komme uden om internetcensur. Der finder du også organisationer, der giver gratis hjælp med digital sikkerhed.
Kan du selv drive en Tor-bro?
Ja, hvis det er lovligt i det land, hvor du er nu. Bor du i et land uden censur, kan du hjælpe andre ved at drive en bro. Ifølge Tor-projektet er en bro et godt valg, hvis du vil drive et relæ på en almindelig internetforbindelse derhjemme. Broens IP-adresse står ikke på en offentlig liste. Derfor bliver den sjældnere blokeret af andre tjenester (The Tor Project). Broen er en indgang til Tor. Udgangen til internettet er et andet relæ. Hjemmesiderne ser ikke broens IP-adresse.
- obfs4-bro: kræver en forbindelse, der er tændt døgnet rundt, og at du kan åbne porte mod internettet (vejledning fra The Tor Project).
- WebTunnel-bro: kræver bl.a. din egen hjemmeside, et domæne og et TLS-certifikat (vejledning fra The Tor Project).
- Din IP-adresse kan komme på en liste. Myndighederne i nogle lande prøver at samle bro-adresser for at blokere dem. De russiske myndigheder satte i 2025 de fleste af Tor-projektets WebTunnel-broer på en liste. Det skriver Tor-projektet (Tor-bloggen, december 2025). Hvis du rejser til et land med censur, så tænk over, at din IP-adresse kan være kendt i det land. Tænk også over, om du vil have en bro tændt derhjemme.
- Snowflake: den letteste måde at hjælpe på. Du installerer en udvidelse i din browser. Læs mere i vores guide til Snowflake.
Er det risikabelt at drive en Tor-bro?
Tor-projektet kalder broer en opgave med lav risiko (The Tor Project). Den amerikanske organisation EFF skriver, at broer ikke sender trafik direkte ud på internettet. Derfor er de ikke lette at forveksle med kilden til ulovligt indhold. EFF skriver også, at den ikke kan garantere, at man aldrig får et juridisk ansvar. EFF’s vurdering handler om amerikansk ret og er ikke juridisk rådgivning (EFF Tor Legal FAQ). Undersøg loven i det land, du er i.
Læs også: VPN med obfuscation er en anden måde at forklæde trafik på. Her skal du stole på VPN-tjenesten.
Ofte stillede spørgsmål
Er det lovligt at bruge en Tor-bro?
I de fleste lande er det lovligt at bruge Tor (november 2026). Nogle lande blokerer eller begrænser Tor og andre værktøjer mod censur. I nogle lande kan du få en bøde eller en anden straf. Undersøg loven i det land, du er i.
Kan min internetudbyder se, at jeg bruger en Tor-bro?
Det bliver sværere med en bro. Det er ingen garanti. Myndighederne i nogle lande kan opdage forbindelser til broer. Udbyderen kan ikke se, hvilke sider du besøger.
Hvorfor virker min Tor-bro ikke?
Broen kan være nede, eller den kan være blokeret. Bed om nye broer, eller prøv en anden type. Tor-projektet råder dig til at prøve obfs4, WebTunnel, Snowflake og meek.
Gør en Tor-bro forbindelsen langsommere?
Det kan den. Tor-projektet skriver, at broer kan gøre forbindelsen langsommere end almindelige Tor-relæer (The Tor Project). Ifølge Tor-projektet er meek meget langsom.
Er en Tor-bro det samme som en VPN?
Nej. En bro er kun en anden indgang til Tor-netværket. Din trafik går stadig gennem flere relæer i Tor. Med en VPN går trafikken gennem én tjeneste, som kan se din IP-adresse.
Top 5 VPN-tjenester
| Plads | Tjeneste | Vores karakter |
|---|---|---|
| 1 | Mullvad | 8,5 |
| 2 | Private Internet Access | 8,1 |
| 3 | Proton VPN | 7,9 |
| 4 | Windscribe | 7,7 |
| 5 | Surfshark | 7,7 |
Sorteret efter vores karakter. Prisen indgår ikke. Se alle anmeldelser og hvordan vi giver karakterer.
