TorGuard anmeldelse

TorGuard er en glimrende VPN-udbyder med et mellemstort netværk, der også rummer danske servere. Servicen er både sikker og anonym, hvor det sidste håndhæves ved konsekvent ikke at logge brugernes anvendelse af netværket.

TorGuards Stealth VPN teknologi skjuler anvendelsen af kryptering og kan bruges til at omgå blokering/censurering af VPN-forbindelser vha. Deep packet inspection. Som et alternativ til VPN kan en proxy service i stedet anvendes, der ikke er krypteret, men til gengæld er både billigere samt hurtigere og giver mange af de samme fordele som VPN.

TorGuard VPN

TorGuard VPN
9.6666666666667

Sikkerhed

10/10

    Anonymitet

    10/10

      Servere og funktioner

      9/10

        For

        • Sikkert og anonymt
        • Stærkt netværk med danske servere
        • Stealth VPN
        • Hurtig proxy service

        Imod

        • Intet

        Sikkerhed

        Der kan vælges mellem krypteringsprotokollerne OpenVPN, PPTP, L2TP, IPsec, SSTP og iKEV2, så det skorter ikke på valgmuligheder, men med mindre der er et særligt behov, anbefales OpenVPN, der er at betragte som den sikreste protokol da den er udviklet som open source.

        Der kan vælges mellem hhv. 128 bit of 256 bit kryptering, der begge er stort set ubrydelige. Her er 128 bit krypteringen lidt hurtigere, da det lavere niveau af kryptering er mindre ressourcekrævende, hvilket gør den attraktiv til gaming og andre situationer, hvor hastighed og ikke mindst svartider er vigtige.

        TorGuard tilbyder udover VPN også en anonym proxy service, der har til formål at anonymisere brugeren samt at give adgang til områdebegrænsede tjenester som DR fra udlandet, Netflix USA fra Danmark mv. Proxy servicen anvender ikke kryptering, så den type forbindelse er ikke sikret.

        Sikkerhed: 10/10

        Anonymitet

        TorGuard opererer under amerikansk lovgivning, hvilket betyder, at virksomheden efter ikke har pligt til at føre logs. Det gør de heller ikke og har en streng “no logging policy”, hvor de ikke gemmer data af nogen art, der kan bruges til at forbinde anvendelsen af VPN-servicen med en enkelt bruger.Der opereres med delte IP-adresser, der altså samtidigt anvendes af flere brugere, hvilket er med til yderligere at sikre, at VPN-forbindelsen er anonym.

        Hertil kommer indbygget DNS-leak beskyttelse, der forhindrer, at DNS-opslag lækkes udenfor VPN-forbindelsen, hvilket ellers potentielt kan afsløre, hvilke websteder brugeren besøger. Beskyttelsen opnås ved at TorGuard opererer med egne DNS-servere, der som VPN-serverne ikke logger data.

        Anonymitet: 10/10

        Servere og funktioner

        TorGuard har et VPN-netværk i mellemstørrelse med +1250 servere i 49 lande (marts 2016), som er stadigt voksende. Der er også servere i Danmark, som nærmere bestemt befinder sig i Lyngby. Netværket er godt fordelt over hele planeten og der kan forbindes til VPN-servere på alle kontinenter (bortset fra Antarktis), så de flestes behov for adgangspunkter er dækket.

        • Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Costa Rica, Danmark, Egypten, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Hong Kong, Island, Indien, Indonesien, Irland, Italien, Japan, Kina, Korea, Letland, Luxembourg , Malaysia, Mexico, Moldova, New Zealand, Norge, Panama, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Saudi-Arabien, Schweiz, Singapore, Sydafrika, Spanien, Storbrittannien, Sverige, Thailand, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, USA og Vietnam

        Der er forholdsvis mange servere pr. lokation på netværket, hvilket i teorien betyder færre brugere pr. server, som burde resulterer i lidt bedre hastighed end konkurrenterne.

        torguard vpn anmeldelse

        TorGuard VPN forbindelsen oprettes og styres nemt med skræddersyede programmer/apps til alle typer enheder.

        TorGuard benytter en teknologi, de selv kalder “Stealth VPN”, som skjuler, at brugeren anvender en VPN-forbindelse. Internetudbydere, firewalls mv. kan vha. Deep Packet Inspection (DPI) lure om der anvendes VPN, hvilket kan medføre throttling (nedsættelse af hastighed) på forbindelsen eller at den helt afbrydes. Det er anvendt i flere lande så som Kina og UAE (Forenede Arabiske Emirater), der ikke ønsker, at borgerne omgår statens internetcensur med VPN, men det kan altså omgås med TorGuard.

        Der findes apps til alle populære platforme som Windows, Mac OS X, Linux, Android, iOS osv., der alle har den vigtige killswitch funktion, der helt lukker internetforbindelsen, hvis VPN-forbindelsen afbrydes. Herved sikres anonymitet og sikkerhed også ved udfald i tjenesten. TorGuard kan samtidigt anvendes på op til 5 enheder med ét abonnement.

        TorGuard anonym proxy

        Som noget særligt blandt VPN-udbydere, tilbyder TorGuard også en anonym proxy service, der som VPN fungerer ved at forbinde til en server, men hvor der ikke anvendes kryptering. Forbindelsen er således lige så usikker som en almindelig åben internetforbindelse, men der opnås de samme fordele i forhold til anonymisering og virtuel lokation, der giver adgang til områdebegrænsede websteder og services.

        Er man udelukkende interesseret i at kunne bruge torrents (herunder Popcorn Time) og andet anonymt eller at få adgang til f.eks. amerikansk Netflix, kan proxy tjenesten være et godt alternativ til VPN, da den både er billigere og hurtigere. Den højere hastighed, herunder lavere svartider, skyldes fraværet af kryptering, der er relativt ressourcekrævende og derfor sløver forbindelsen en smule.

        Proxy netværket er noget mindre end for VPN og tæller kun otte lokationer.

        • Canada, Holland, Island, Rumænien, Rusland, Schweiz, Sverige og USA

        Servere og funktioner: 9/10

        Pris

        TorGuard VPN koster $5 om måneden ved et årligt abonnement, der koster $59,99. Betales der for en enkelt måned ad gangen er prisen $9,99. Der kan også afregnes kvartalsvist og halvårligt, hvilket koster hhv. $19,99 og $29,99.

        TorGuard proxy koster $3,91 om måneden ved et årligt abonnement til $46,95 og $5,95 for en enkelt måned. Der kan også her betales kvartalsvist og halvårligt, som koster hhv. $14,95 og $29,95.

        Der kan anvendes over 80 forskellige betalingsmetoder som f.eks. Visa, PayPal og Bitcoin. Alle produkter sælges med 7 dages money back guarantee, hvor du kan få hele det indbetalte beløb refunderet, hvis du er utilfreds med produktet.

         

        TorGuard VPN promo video


        Top 5 VPN tjenester

        Udbyder
        Score
        Pris
        Anmeldelse
        Link
        ExpressVPN

        ExpressVPN anmeldelse

        10

        $8,33/md

        TorGuard

        torguard vpn anmeldelse

        9,6

        $5,00/md

        PureVPN

        purevpn anmeldelse

        9,6

        $3,25/md

        NordVPN

        NordVPN anmeldelse

        9,6

        $4,00/md

        IPVanish

        IPVanish vpn anmeldelse

        9,6

        $6,49/md