NordVPN anmeldelse

NordVPN er en af markedets bedste VPN udbydere og tilbyder en både sikker samt 100% anonym service. VPN-netværket er i den mellemstore kategori med servere i 61 lande; herunder også i Danmark.

Udover almindelig VPN kryptering tilbydes en række ekstra features, som øger sikkerhed og brugbarheden. Her kan bl.a. nævnet killswitch, DNS leak beskyttelse, dobbelt kryptering og Tor over VPN. Det er desuden tilladt at benytte P2P på en del af serverne.

NordVPN  er oven i købet billig og abonnementer fås fra kr. 21,- ($ 3.25) om måneden. Der gives 30 dages fuld returret.

NordVPN

NordVPN
9.8

Sikkerhed

10/10

Anonymitet

10/10

Servere og funktioner

10/10

For

  • 100% anonym
  • Billig
  • Servere i 61 lande
  • 11 servere i Danmark
  • Tillader P2P + flere smarte features

Imod

  • Mangler Smart DNS for at være perfekt

Sikkerhed

NordVPNs software benytter som standard 256 bits OpenVPN kryptering (dog IKEv2/IPSec i iOS appen, som også er meget sikker), men de øvrige gængse protokoller SSTP, PPTP, IPSec/L2TP og IKEv2/L2TP kan også anvendes efter behov. Det anbefales så vidt muligt at bruge OpenVPN, da den betragtes som den sikreste af alle, da den er og bliver udviklet som open source.

NordVPN tilbyder en særlig feature, de kalder double VPN, hvor der serieforbindes til to servere, hvorved data krypteres to gange. Ordentlig én-gangs kryptering – som NordVPN anvender – er i forvejen praktisk talt umulig at bryde, så umiddelbart er der her ingen sikkerhedsmæssig gevinst ved dobbelt kryptering, men omvendt skader det heller ikke.

Det skal dog ikke lægges NordVPN til last og det er meget positivt, at OpenVPN er standard, så sikkerheden kan ikke være bedre.

Sikkerhed: 10/10

Anonymitet

NordVPN respekterer kundernes ønsker om beskytte privatlivet og registrerer derfor ikke data, der kan bruges til at identificere dem. Der registreres altså hverken tidspunkt eller varighed af forbindelse til servicen og der gemmes heller ikke informationer om IP adresser, anvendte servere, besøgte websteder eller downloadede filer Det gør det helt umuligt at spore en bruger på netværket, som derfor kan betragtes som værende 100% anonymt.

Double VPN featuren, hvor der serieforbindes gennem to af NordVPNs servere giver et ekstra lag af anonymitet, da den sidste server i kæden på ingen måde kender brugerens private IP-adresse, da den er blevet skjult af den første server.

Endvidere er virksomheden registreret i Panama, hvilket bringer den uden for juridisk rækkevidde af f.eks. USA og EU.

Anonymitet: 10/10

Servere og funktioner

NordVPN har et globalt netværk med over 1400 serverlokationer i 61 lande og er repræsenteret på alle kontinenter (udover Antarktis). Af disse befinder 11 sig i Danmark, hvor der kan vælges at forbinde til hhv. almindelige VPN servere samt servere dedikeret til P2P. Det vil være rigeligt til at dække de flestes behov, hvad enten man ønsker adgang til regionsbegrænsede tjenester eller bruger VPN for at få en sikker og anonym internetforbindelse.

nordvpn anmeldelse vpn servere danmark

NordVPN har over 1400 servere fordelt på 61 lande og er repræsenteret på alle kontinenterne. Ud af disse servere er der 11 i Danmark.

Den brugervenlige software har en indbygget kill switch, der øjeblikkeligt afbryder internetforbindelsen, hvis forbindelsen til VPN serveren mistes samt DNS leak resolver, der beskytter mod afsløring af brugerens IP-adresse ved DNS forespørgsler. Begge teknikker bidrager til styrken af servicen ved sikre, at forbindelsen aldrig kan blive usikker og/eller afsløre brugerens identitet.

Det er på en del af serverne tilladt at bruge P2P, så vil man bruge torrents (herunder Popcorn Time), skal man blot sikre sig, man forbinder til én af disse, men det klares nemt med den overskuelige klientsoftware. Det bør ikke ses som en begrænsning, men derimod en fordel, da P2P kræver stor båndbredde, så at fjerne muligheden for P2P på visse servere øger den tilgængelige hastighed betragteligt.

Skal man have den helt store sølvpapirshat på, kan man bruge Tor over VPN, som er en ganske snedig feature, hvor data først krypteres med VPN og dernæst kanaliseres videre ud på Tor netværket for øget sikkerhed. Det gør det i teorien sværere at spore forbindelsen, men Tor netværket er langsomt – frustrerende langsomt – så det kan kun bruges til at surfe, tjekke emails og andre ikke-datakrævende opgaver.

En forbindelse til Tor er en betingelse for at få adgang til darknet eller deep web, som det også kaldes, og selvom det kan klares med at forbinde til en VPN og fyre op for Tor browser, er det smart med en integreret løsning. Forbundet til én af NordVPNs Tor over VPN servere kan man nemlig bruge Tor med den browser, man normalt benytter, og så med den øgede sikkerhed, som VPN giver, oveni.

En anden NordVPN feature for ekstra sikkerhed er noget, de kalder CyberSec. Med CyberSec slået til bliver mistænkelige websites automatisk blokeret så brugeren ikke uforvarende får malware eller lignende. Selv hvis man inden anvendelse af CyberSec allerede har fået malware, så sikrer CyberSec mod at computeren bliver brugt til DDoS angreb mv. Endvidere fungerer CyberSec også som en ad blocker, som skjuler reklamebannere osv. fra websites.

NordVPN kan bruges med Windows, OS X, Linux, Android, iOS, Windows Phone, Raspberry Pi, DD-WRT m.fl.

Servere og funktioner: 9,5/10

Pris

Et abonnement på NordVPN fås fra kr. 21,- ($ 3.25)  pr. måned, hvis der tegnes abonnement for to år, der koster kr. 104,- ($ 79.00).Prisen er kr. 36,- ($ 5.75) pr. måned ved årlig betaling på koster kr. 435,- ($ 69.00),  kr. 44,- ($ 7.00) pr. måned ved en halvårlig betaling som koster kr. 265,- ($ 42.00) og 75,- ($ 11.95) for en enkelt måned ad gangen.

Der er 30 dages fuld returret på alle abonnementer og der kan bl.a. betales med kreditkort, PayPal, Bitcoin og AliPay.