Windscribe VPN anmeldelse

windscribe vpn

Windscribe er en af de bedste VPN-tjenester, vi til dato har anmeldt her på VPNinfo.dk.

Windscribe er en særdeles fremragende VPN-tjeneste, som især glimrer ved sin stærke beskyttelse af brugernes anonymitet. Der kræves således hverken navn, email eller andre personlige oplysninger ved oprettelse af en brugerkonto og der gemmes ingen logs over brugernes aktiviteter på netværket.

Hertil kommer enkle men brugervenlige apps til alle tænkelige enheder samt en række nyttige funktioner, der bøde forbedrer brugeroplevelsen samt øger anvendeligheden og sikkerheden.

Alt i alt får Windscribe de varmeste anbefalinger herfra og er en af de bedste VPN-tjenester, vi indtil videre har anmeldt her på VPNinfo.dk

Windscribe

9.8

Sikkerhed

10.0/10

Anonymitet

10.0/10

Servere og funktioner

9.5/10

For

  • Sikker og hurtig kryptering
  • Så anonymt som det bliver
  • Gratis prøve
  • P2P tilladt

Imod

  • Kun 3 dages returret

Sikkerhed

Windscribe benytter primært krypteringsprotokollen IKEv2/IPsec i sine klienter, som både er meget sikker, men samtidigt også meget hurtig, da den er knap så ressourcekrævende.

OpenVPN kan også bruges, hvis enheden understøtter det og der kan også anvendes SOCKS5 opsætning, hvis man kun har behov for en proxy, hvilket er hurtigere end VPN, men ikke giver samme niveau af sikkerhed. Ved både OpenVPN og IKEv2/IPsec anvendes der AES-256 kryptering.

Udover kryptering har klientprogrammerne også en firewall indbygget, som blokerer alt andet internettrafik end den, som foregår gennem VPN-forbindelsen. Formålet med dette er at hindre læk af data og Windscribe påstår selv, at det er meget bedre end de kill switches, som de fleste andre VPN-tjenester tilbyder.

Alt i alt må Windscribe anses som værende en VPN-tjeneste med styr på sikkerheden.

Sikkerhed: 10/10

Anonymitet

Windscribe fører ikke permanente logs over brugernes aktiviteter, men sletter alle spor 3 minutter efter forbindelse afbrydes. Det eneste permanente log er et tidsstempel på hvornår en bruger sidst var forbundet til tjenesten, hvilket gemmes for at identificere og fjerne passive konti.

windscribe vpn account

Det kræver kun et brugernavn og et password at oprette en Windscribe-konto, så den indeholder ikke personlige data overhovedet.

Det tager ca. 10 sekunder at registrere en ny bruger, for man skal blot vælge et brugernavn og et password – så er man igang. Det er ikke engang nødvendigt at indtaste en email, så ingen personlige oplysninger er knyttet til brugerprofilen.

Der gemmes heller ikke logs over besøgende på hjemmesiden og betaling klares via en tredjepart, så Windscribe har sørget for overhovedet ikke at gemme data, som kan knyttes til personerne bag brugernavnene.

Windscribe har også sine egne DNS servere, hvilket forhindrer at ens IP-adresse lækkes ved DNS opslag.

I det hele taget er der tænkt meget over at sikre brugernes anonymitet, som er i absolut topklasse.

Anonymitet: 10/10

Servere og funktioner

Windscribe har servere på over 100 lokationer og 52 lande – herunder også i Danmark, hvor der kan vælges mellem to serverlokationer, som begge er beliggende i København. Med servere på alle kontinenter bortset fra Antarktis, er det nok til at dække de flestes behov.

Der fås apps og/eller installeringsvejledninger til stort set alle enheder mellem himmel og jord. Applikationerne er meget enkle med henblik på stor brugervenlighed.

Udover basal kryptering – som jo er en VPN-tjeneste primære formål – tilbyder Windscribe en række nyttige features i form af:

Firewall: Som beskrevet under Sikkerhed blokerer firewallen for internetdata udenom VPN-forbindelsen, hvilket giver et ekstra niveau af sikkerhed. Den kan både slås til og fra manuelt samt sættes til at starte op automatisk når der forbindes til en VPN-server.

Cruise control: Automatisk valg af VPN-server på netværket, så den hurtigste – typisk den nærmeste – vælges.

Stealth: Modificering af krypteringsprotokollen som skjuler at brugeren anvender VPN. Hindrer blokering eller censurering af VPN-forbindelser.

Windflix UK og US: SmartDNS løsning til at se britisk BBC og Netflix USA. SmartDNS er ikke krypteret og er derfor velegnet til videostreaming pga. højere hastighed.

Mine for upgrades: Interessant feature, hvor man kan optjene point ved at lade Windscribe bruge ens CPU til at mine kryptovalutaen Monero. Pointene kan bruges til at få mere trafik på det gratis abonnement eller en måneds betalt pro-abonnement.

Hertil bør det også fremhæves at det er tilladt at anvende P2P (torrents) og at Windscribe også har sine egne DNS servere.

Servere og funktioner: 9.5/10

Pris

Et Pro-abonnement på Windscribe koster fra kr. 24 ($3,70) pr. måned for et abonnement for to år, som koster kr. 566 ($89), kr. 26 ($4,08) pr. måned for et abonnement på ét år, som koster kr. 311 ($49) og kr. 57 ($9,00) pr. måned ved betaling for en enkelt måned ad gangen.

En begrænset version af Windscribe med et mindre udvalg af servere kan benyttes gratis med op til 10 GB trafik om måneden. Derudover er gratisversionen identisk med den betalte.

Der kan betales med diverse kreditkort, gavekort, PayPal og en række kryptovalutaer som Bitcoin, Monero, Ethereum, Dogecoin mv. Man kan få pengene tilbage i op til 3 dage efter betalingen.

 

Top 5 VPN tjenester

Udbyder
Score
Pris (fra)
Anmeldelse
Hjemmeside
ExpressVPN

ExpressVPN anmeldelse

10

Kr. 42/md

NordVPN

NordVPN anmeldelse

9,8

Kr. 17/md

 

Windscribe

Windscribe VPN anmeldelse

9,8

Kr. 24/md

 

TorGuard

torguard vpn anmeldelse

9,7

Kr. 32/md

 

IPVanish

IPVanish vpn anmeldelse

9,7

Kr. 31/md

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.