Vi får provision, hvis du køber via links til samarbejdspartnere. Det koster dig ikke ekstra og har ikke påvirket anmeldelserne. Læs mere om provision og samarbejdspartnere.
En VPN krypterer al trafik mellem din enhed og VPN-serveren. VPN-kryptering sker typisk med AES-256 eller ChaCha20. Begge er offentlige metoder og regnes for sikre, når de bruges rigtigt. Algoritmen er derfor sjældent det svage punkt. Det er oftere den måde, appen er bygget på, og hvad tjenesten gemmer om dig. Kvantecomputere er en fremtidig risiko for den del, der udveksler nøglerne. Men trafik, der bliver optaget i dag, kan blive læst senere. Den del kan allerede nu styrkes med post-quantum-kryptering.
Her forklarer vi, hvad en VPN krypterer, og hvad den ikke krypterer. Vi forklarer AES-256, ChaCha20 og post-quantum i almindeligt sprog. Guiden bygger på standarder og publikationer fra NIST og IETF. Vil du vide, hvordan de enkelte protokoller virker, så læs vores guide til VPN-protokoller.
Kort fortalt:
- En VPN krypterer trafikken frem til VPN-serveren. Efter serveren er trafikken kun krypteret, hvis hjemmesiden bruger HTTPS.
- AES-256 og ChaCha20 regnes begge for sikre. Forskellen er mest hastighed på forskellige enheder.
- Kvantecomputere truer nøgleudvekslingen mere end selve krypteringen. Nogle protokoller og tjenester tilbyder allerede post-quantum-beskyttelse.
- “Militær kryptering” er ikke en standard. Se efter navnet på metoden, fx AES-256.
- Fejl i appen, læk uden om tunnelen og tjenestens logning betyder mere end valget af algoritme.
Hvad krypterer en VPN, og hvad gør den ikke?
Kort fortalt: Mellem dig og VPN-serveren kan ingen læse indholdet af din trafik. Netværket kan stadig se, at du bruger en VPN, hvornår og hvor meget. VPN-tjenesten kan se det samme, som din internetudbyder kunne se før.
En VPN laver en krypteret tunnel fra din enhed til VPN-serveren. Alt, hvad der går gennem tunnelen, er krypteret. Det gælder indholdet, de hjemmesider du besøger, og dine DNS-opslag, hvis de også går gennem tunnelen. Ved VPN-serveren bliver trafikken dekrypteret og sendt videre til hjemmesiden.
Noget kan kryptering ikke skjule. Pakkerne skal stadig have en adresse på, så de kan nå frem. Derfor kan netværket se:
- din IP-adresse og VPN-serverens IP-adresse
- hvornår du er forbundet
- hvor meget data du sender og modtager
Den slags oplysninger kaldes metadata. De viser ikke indholdet. Men de viser, at du bruger en VPN, og hvornår du er aktiv. I lande, der blokerer VPN, kan det være nok til, at forbindelsen bliver blokeret. Obfuscation kan gøre det sværere at se, at det er en VPN.
Hvem kan se hvad?
| Hvem | Uden VPN | Med VPN |
|---|---|---|
| Det lokale netværk og din internetudbyder | Dine DNS-opslag (hvis de ikke er krypteret), hvilke domæner du besøger og din trafik. Indholdet på sider med HTTPS kan de ikke læse | At du er forbundet til en VPN-server, hvornår og hvor meget data |
| VPN-tjenesten | Intet | Din rigtige IP-adresse og de domæner, du besøger. Indholdet på sider med HTTPS kan den ikke læse |
| Hjemmesiden | Din IP-adresse og det, du gør på siden | VPN-serverens IP-adresse og det, du gør på siden |
En VPN flytter altså en del af det, man kan se, fra din internetudbyder til VPN-tjenesten. Derfor er det vigtigt, hvad tjenesten gemmer. Læs mere om, hvad din internetudbyder kan se, og om hvad en VPN ikke beskytter mod.
Hvad med DNS?
Når du skriver et domæne i browseren, slår din enhed først domænet op i DNS. Det er en slags telefonbog for internettet. Et almindeligt DNS-opslag er ikke krypteret. Alle på vejen kan derfor se, hvilket domæne du slår op (RFC 9076). En god VPN-app sender dine DNS-opslag gennem tunnelen. Går de uden om tunnelen, hedder det et DNS-læk. Så kan dit netværk se de domæner, du besøger, selv om resten er krypteret.
Hvordan virker VPN-kryptering?
Kort fortalt: Først bliver din enhed og serveren enige om en hemmelig nøgle. Derefter krypterer de alle data med den nøgle. Nøglerne skiftes løbende.
Kryptering omskriver data med en hemmelig nøgle. Uden nøglen ligner data tilfældige tegn. En VPN-forbindelse bruger to slags kryptering, som arbejder sammen:
- Nøgleudveksling (asymmetrisk kryptering). Din enhed og serveren har aldrig mødt hinanden. De skal alligevel blive enige om en hemmelig nøgle over et åbent netværk. Det klarer de med offentlige og private nøgler og matematik, som er let at regne den ene vej og meget svær at regne tilbage. WireGuard bruger metoden Curve25519 til det (WireGuard, Protocol & Cryptography).
- Datakryptering (symmetrisk kryptering). Når nøglen er på plads, krypterer begge parter trafikken med den samme nøgle. Det er her, AES eller ChaCha20 bruges. Symmetrisk kryptering er meget hurtig, og derfor bruges den til alle dine data.
Kryptering i en VPN gør også en anden ting. Den kontrollerer, at ingen har ændret data undervejs. Ændrer nogen en enkelt bit, afviser modtageren pakken. Det er det, “GCM” i AES-256-GCM og “Poly1305” i ChaCha20-Poly1305 sørger for.
Hvad betyder forward secrecy for VPN-kryptering?
Moderne protokoller laver nye, midlertidige nøgler til hver forbindelse og skifter dem løbende. Lækker en langvarig nøgle senere, kan den ikke bruges til at læse trafik, der blev sendt før. Det hedder perfect forward secrecy eller bare forward secrecy (NIST IR 8547). Læs mere i vores guide til perfect forward secrecy.
Hvad er AES-256-kryptering?
Kort fortalt: AES er en offentlig standard fra NIST. “256” er nøglens længde i bit. AES-256 er sikker, men det er AES-128 også.
AES står for Advanced Encryption Standard. Det er en standard fra det amerikanske standardiseringsinstitut NIST. Den blev udgivet i 2001 og senest opdateret i 2023 (FIPS 197). AES krypterer data i blokke på 128 bit. Nøglen kan være 128, 192 eller 256 bit lang. Tallet i AES-256 er altså nøglens længde.
En længere nøgle giver flere mulige nøgler at gætte. Allerede ved 128 bit er der så mange, at ingen kan prøve dem alle. Ifølge NIST er symmetriske metoder som AES langt mindre udsat for de kendte angreb med kvantecomputere end metoderne til nøgleudveksling. NIST mener, at alle de symmetriske metoder, NIST har godkendt, med mindst 128 bits sikkerhed når mindst det laveste af NISTs fem sikkerhedsniveauer for post-quantum. AES-128 svarer til det laveste niveau og AES-256 til det højeste (NIST IR 8547, 2026). AES-256 giver altså en ekstra margin.
I en VPN bruges AES næsten altid i tilstanden GCM. GCM krypterer og kontrollerer data på samme tid. Den kræver, at et bestemt tal (en nonce eller IV) aldrig bruges to gange med den samme nøgle. Sker det, kan sikkerheden ifølge NIST gå næsten helt tabt (NIST SP 800-38D). Det er et godt eksempel på, at det er implementeringen og ikke selve algoritmen, der skal være i orden.
OpenVPN 2.6 vælger som standard mellem AES-256-GCM, AES-128-GCM og ChaCha20-Poly1305, hvis ChaCha20-Poly1305 findes (OpenVPN 2.6, manual).
Hvad er ChaCha20-Poly1305?
ChaCha20 er en krypteringsmetode, og Poly1305 kontrollerer, at data ikke er ændret. Sammen hedder de ChaCha20-Poly1305. Metoden er beskrevet i RFC 8439 fra 2018.
Ifølge RFC 8439 er ChaCha20 cirka tre gange så hurtig som AES på enheder, der ikke har særlig hardware til AES. Den er heller ikke følsom over for timing-angreb, hvor en angriber måler, hvor lang tid beregningerne tager. WireGuard bruger kun ChaCha20-Poly1305 til data (WireGuard, Protocol & Cryptography).
AES-256 eller ChaCha20: hvad er bedst?
Ingen af dem er klart bedst. Begge regnes for sikre. Den standard, der bruges til HTTPS (TLS 1.3), kræver, at programmer kan bruge AES-128-GCM. Den anbefaler også AES-256-GCM og ChaCha20-Poly1305 (RFC 8446). Forskellen er mest hastighed. Processorer med særlig hardware til AES kører AES meget hurtigt. På enheder uden den hardware er ChaCha20 hurtigere (RFC 8439).
Du skal sjældent vælge selv. Protokollen eller appen vælger for dig. Vælg protokol efter, hvad der virker på dit netværk, ikke efter krypteringsmetoden. Se vores sammenligning af VPN-protokoller.
Er VPN-kryptering sikker mod kvantecomputere?
Kort fortalt: Ingen kan i dag bryde VPN-kryptering med en kvantecomputer. Men nogen kan gemme din trafik nu og forsøge at dekryptere den senere. Det er nøgleudvekslingen, der er udsat. Post-quantum-kryptering beskytter den.
En stor nok kvantecomputer vil kunne bryde de metoder til nøgleudveksling, som de fleste VPN-forbindelser bruger i dag. Sådan en computer findes ikke endnu. Truslen er alligevel reel i dag. En angriber kan optage krypteret trafik nu og gemme den. Senere, når kvantecomputeren findes, kan angriberen bryde nøgleudvekslingen og læse trafikken. NIST kalder det “harvest now, decrypt later” (høst nu, dekryptér senere) og skriver, at det er en af hovedgrundene til, at overgangen haster (NIST IR 8547, 2026). En IETF-standard nævner VPN direkte: Nogen kan gemme VPN-trafik i dag og dekryptere den senere med en kvantecomputer (RFC 8784).
Selve datakrypteringen med AES og lignende metoder er langt mindre udsat (se afsnittet om AES-256 ovenfor). Problemet er nøgleudvekslingen.
Løsningen hedder post-quantum-kryptering. Det er nye metoder, som også skal holde mod kvantecomputere. I august 2024 udgav NIST standarden ML-KEM til nøgleudveksling. Den bygger på metoden CRYSTALS-Kyber. Ifølge NIST menes ML-KEM at være sikker, også mod en angriber med en kvantecomputer (FIPS 203). NIST vil fraråde de gamle metoder til nøgleudveksling efter 2030. Efter 2035 vil NIST ikke længere tillade dem i sine standarder og retningslinjer (NIST IR 8547).
En løsning kan være hybrid. Den kombinerer en gammel og en ny metode. Ifølge NIST er den typisk lavet, så forbindelsen er sikker, så længe mindst én af dem holder. NIST skriver også, at det gør løsningerne mere komplekse, og nye metoder kan have fejl i implementeringen (NIST IR 8547).
Hvilke VPN-protokoller har post-quantum som tilvalg?
| Protokol | Post-quantum som standard? | Tilvalg |
|---|---|---|
| WireGuard | Nej (Known Limitations) | En ekstra, delt nøgle (pre-shared key) kan tilføje beskyttelse mod kvantecomputere (WireGuard, Protocol). VPN-tjenester kan bygge en ekstra nøgleudveksling oven på |
| IKEv2/IPsec | Nej | Delte nøgler (RFC 8784, 2020) og flere nøgleudvekslinger i samme forbindelse, så en post-quantum-metode kan lægges oven på den gamle (RFC 9370, 2023) |
| OpenVPN | Nej | Manualen nævner X25519MLKEM768 som eksempel på en hybrid nøgleudveksling. Om den kan bruges, afhænger af krypteringsbiblioteket. Indstillingen tls-crypt giver ifølge manualen en enklere beskyttelse mod kvantecomputere med en delt nøgle. Den virker kun mod angribere, der aldrig får fat i nøglen, og den giver ikke forward secrecy (OpenVPN, manual) |
Kilder: protokollernes dokumentation og standarder. Pr. november 2026.
Et tilvalg i protokollen betyder ikke, at din tjeneste bruger det. Det afhænger af appen og nogle gange af din enhed. Mullvad oplyser for eksempel, at beskyttelsen er slået til som standard i alle deres apps (Mullvad, december 2025). Det er tjenesternes egne oplysninger. Vi har ikke efterprøvet dem.
I vores anmeldelser står det, om post-quantum er slået til som standard hos den enkelte tjeneste. Står det ikke i en anmeldelse, har vi ikke kunnet bekræfte det.
Skal du vælge en VPN med post-quantum?
Det afhænger af, hvor længe din trafik skal være hemmelig. Bruger du en VPN på caféens wi-fi eller til streaming, er kvantecomputere ikke din største risiko i dag. Er du journalist eller aktivist, bor du i et land, hvor staten overvåger internettet, eller sender du oplysninger, der skal være hemmelige i mange år? Så er det værd at vælge en tjeneste med post-quantum slået til på alle dine enheder. Post-quantum er ikke nok alene. Det hjælper ikke, hvis tjenesten gemmer oplysninger om dig, eller hvis trafik går uden om tunnelen.
Hvad er “militær kryptering”?
Nogle VPN-tjenester skriver, at de bruger “militær kryptering” eller “kryptering i militærklasse”. Der findes ingen standard med det navn. Ordet fortæller derfor ikke, hvilken kryptering tjenesten bruger. Se efter navnet på metoden, fx AES-256 eller ChaCha20.
AES er en offentlig standard, som alle kan bruge (FIPS 197). Din browser bruger også AES, når du besøger en hjemmeside med HTTPS. Standarden for HTTPS kræver, at programmerne kan bruge AES (RFC 8446). Det er godt, for AES er grundigt undersøgt. Men det er ikke noget særligt. OpenVPN bruger AES eller ChaCha20, og WireGuard bruger ChaCha20. Ordet “militær” siger derfor intet om, hvor god en tjeneste er. Se hellere på, hvad tjenesten gemmer, og om den er undersøgt af uafhængige eksperter.
Hvad betyder mere end krypteringen?
Kort fortalt: Algoritmen er sjældent problemet. Fejl i appen, trafik uden om tunnelen og tjenestens logning er de reelle risici.
- Implementeringen. Selv en sikker algoritme kan bruges forkert. Et eksempel er GCM, som kan miste næsten al sikkerhed, hvis den samme nonce bruges to gange (NIST SP 800-38D). Derfor betyder det noget, at koden er offentlig og er undersøgt af andre.
- Trafik uden om tunnelen. Kryptering hjælper kun på den trafik, der går gennem tunnelen. I 2024 blev en svaghed registreret i VPN-løsninger, der styrer trafikken med ruter. En angriber på samme lokale netværk kan via DHCP tvinge trafik uden om VPN-tunnelen. Så kan angriberen læse, forstyrre eller muligvis ændre trafik, som skulle have været beskyttet (CVE-2024-3661). DNS-læk er et mere almindeligt eksempel.
- Audits. En uafhængig sikkerhedstest af apps og servere siger mere end ordet “AES-256” på en salgsside. Læs hvad testen dækkede, og hvornår den blev lavet.
- Logning. Trafikken bliver dekrypteret på VPN-serveren. Gemmer tjenesten din IP-adresse eller dine forbindelser, beskytter krypteringen dig ikke mod tjenesten selv. Hvad tjenesten gemmer, står i dens privatlivspolitik.
Ordet “AES-256” på en salgsside siger derfor ikke meget. Læs, hvordan vi bedømmer tjenester, i vores metode, og find den enkelte tjeneste i vores anmeldelser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken kryptering bruger en VPN?
WireGuard bruger ChaCha20-Poly1305 til data, og OpenVPN bruger som standard AES-256-GCM. Nøglerne udveksles med en anden metode, fx Curve25519 i WireGuard.
Kan AES-256 knækkes?
AES er en offentlig standard, og den regnes for sikker, når den bruges rigtigt. Ifølge NIST er den også langt mindre udsat for kvantecomputere end metoderne til nøgleudveksling. Det svage punkt er typisk fejl i programmerne, ikke selve algoritmen.
Er AES-256 bedre end AES-128?
AES-256 har en større sikkerhedsmargin, også mod kvantecomputere. Begge regnes for sikre i dag.
Hvad betyder post-quantum VPN?
Det betyder, at nøgleudvekslingen også bruger en metode, der skal holde mod kvantecomputere, fx ML-KEM. Det beskytter mod, at nogen gemmer din trafik nu og dekrypterer den senere.
Kan min internetudbyder se, at jeg bruger en VPN?
Ja. Udbyderen kan se, at du er forbundet til en VPN-server, hvornår og hvor meget data du sender. Den kan ikke se indholdet. Obfuscation kan gøre det sværere at se, at det er en VPN, men det er ingen garanti.
Hvad er forskellen på symmetrisk og asymmetrisk kryptering?
Asymmetrisk kryptering bruger offentlige og private nøgler. En VPN bruger den til at blive enig med serveren om en hemmelig nøgle. Symmetrisk kryptering bruger den samme nøgle i begge ender og krypterer selve dine data, fx med AES eller ChaCha20.
Guiden bygger på standarder og publikationer fra NIST og IETF, protokollernes dokumentation og tjenesternes egne oplysninger, som vi nævner som deres. Alt er læst i november 2026. Se vores metode.
Top 5 VPN-tjenester
| Plads | Tjeneste | Vores karakter |
|---|---|---|
| 1 | Mullvad | 8,5 |
| 2 | Private Internet Access | 8,1 |
| 3 | Proton VPN | 7,9 |
| 4 | Windscribe | 7,7 |
| 5 | Surfshark | 7,7 |
Sorteret efter vores karakter. Prisen indgår ikke. Se alle anmeldelser og hvordan vi giver karakterer.
