Hola anmeldelse

Hola er en gratis VPN service, der stort set ikke beskytter brugernes anonymitet og samtidigt præsenterer dem for en række alvorlige sikkerhedsmæssige problemer. Det kan derfor på ingen måde anbefales, at benytte Holas VPN service.

hola vpn anmeldelse

Hola er en meget populær og gratis P2P VPN service, der imidlertid er så proppet med sikkerhedsmæssige faldgruber, at du bør styre langt uden om den.

Hola fungerer ikke som de fleste andre VPN udbydere, der stiller et netværk af VPN servere til rådighed, som brugerne forbinder til via en VPN klient. På et sædvanligt VPN netværk er det udbyderens VPN servere, der står for krypteringen af data. Set udefra har brugeren derfor også den tilsluttede VPN servers IP adresse fremfor sin egen. Det er i krypteringen og den skjulte sande IP, at hhv. sikkerhed og anonymitet for brugeren ligger. Holas service er opbygget som et peer-2-peer (P2P) netværk, hvor Hola altså ikke stiller en eneste server til rådighed, men hvor brugerne i bytte for at benytte servicen gratis også indvilliger i, at deres computer, smartphone, tablet eller andet bliver brugt af netværkets øvrige brugere som VPN server.

Servicens enorme popularitet (firmaet påstår selv, at der er 43 mio brugere) findes først og fremmest i, at tjenesten er helt og aldeles gratis og sekundært i, at den er meget nem at bruge. Når der ikke skal penge op af lommen, så glemmer mange at spørge sig selv, hvordan virksomheden så tjener penge til at sine ansatte? I Holas tilfælde er det et godt tidspunkt at blive skeptisk på, da pengene ikke bare hentes ind ved at vise lidt reklamer når du surfer, hvilket f.eks. er tilfældet med Hotspot Shields gratis version (hvis du absolut ikke vil betale for en VPN, så brug den i stedet).

Men hvor kommer Holas indtægter så fra? For det første, er der Hola Premium, hvor man for $5 om måneden kan slippe for at indgå i P2P netværket, hvilket giver lidt større sikkerhed, men stadig ikke nok til, at det er værd at overveje. For det andet, så sælger Hola brugernes båndbredde og identiteter via servicen Luminati, hvor hvem som helst kan købe sig adgang til brugernetværket og principielt benytte det til hvad som helst. Det er mindst én gang blevet benyttet til et såkaldt botnet, hvor siden 8chan var målet for et DDOS angreb, der foregik via Holas netværk.

Hola!

Hola!
1.6666666666667

Sikkerhed

1/10

    Anonymitet

    1/10

      Servere

      3/10

        For

        • Gratis
        • Nemt at bruge

        Imod

        • Sikkerhedsmæssigt katastrofal
        • Forværrer brugernes anonymitet
        • Sælger adgang til hackere
        • Langsomt

        Sikkerhed

        Hola krypterer ikke

        En helt essentiel del af VPN er, at data krypteres, så de er ulæselige for andre, hvilket giver både sikkerhed og anonymitet. I Holas FAQ kan man læse følgende:

        Depending on the proxy rule you choose, Hola will also encrypt some or all of your traffic, making you even more secure from outside sniffing.

        De påstår altså, at de krypterer noget eller alt din datatrafik, men der står på hele websitet ikke mere om, hvordan det fungerer. Alle seriøse VPN udbydere fortæller i detalje om, hvordan de krypterer data og krypterer altid det hele. Det er en helt central og ufravigelig del af sikkerheden ved VPN.

        Hola kan køre programmer og/eller kode

        Når du installerer Hola giver du samtidigt lov til, at programmet eller appen kan afvikle stykker af kode eller egentlige programmer på din enhed uden, at du hverken er klar over eller godkender det. Det betyder, at en person principielt kan fjernstyre din enhed igennem Hola og i det store hele udføre de samme handlinger, som dig. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan nogen kan bruge det f.eks. til hackerangreb (hvilket som tidligere beskrevet allerede har fundet sted), hvor brugeren vil fremstå som angriberen eller til at installere et program på brugerens enhed, der kan aflure passwords, koder til kreditkort mv. En sådan funktionalitet er ikke en fejl, men er bevidst bygget ind i Hola.

        Begge af ovenstående er graverende problemer i forhold til sikkerheden forbundet med at bruge servicen. Hvor en god VPN øger brugerens sikkerhed, så forværrer Hola den betragteligt.

        Sikkerhed: 1/10

        Anonymitet

        Med Hola kan du spores

        Her er det store problem nærmest indbygget i den måde, Hola virker på, for softwaren krypterer ikke data, men leder den egentlig bare igennem en række af de øvrige brugere, hvilket gør det svært at følge sporet tilbage til dig, men ikke umuligt. Med en rigtig VPN, er det komplet umuligt at følge sporet.

        Med Hola kan du få skylden for andres adfærd

        Det andet problem i forhold til at beskytte anonymitet, når man benytter Hola, ligger i, at brugere benytter hinandens enheder som forbindelsesled til internettet. Det får nemlig den sidste i kæden til at fremstå som den person, som gør, hvad det egentlig er andre brugere, der foretager sig.

        Hvis du bruger Hola kan du derfor ende med at blive arresteret eller få en bøde for ulovlige downloads eller anden strafbar aktivitet, som en anden holabruger, har foretaget. Vælges Hola Premium til $5 om måneden, slipper du for at være andres forbindelsesled til nettet, men det fjerner altså kun en mindre del af af det problematiske ved at benytte servicen.

        Som det er tilfældet med sikkerheden, så er man i praksis bedre stillet ved IKKE at benytte Hola, hvis man gerne vil beskytte sit privatliv og slippe for at blive anklaget for diverse online ulovligheder. Hvis en rigtig VPN benyttes vil ingen af delene kunne finde sted, da en god VPN giver total online anonymitet.

        Anonymitet: 1/10

        Servere og funktioner

        Her må man være fair og give Hola kredit for at have et gigantisk servernetværk, der efter deres eget udsagn ligger i millionerne. Det trækker dog ned i karakteren, at disse servere som bekendt består af andre brugere og derfor ikke er dedikerede til VPN, hvilket ofte afspejles i lave hastigheder på både surfing, streaming og downloads.

        Servere og funktioner: 3/10

        Pris

        På prisen er Hola helt i top, da servicen er gratis. Den pris er svær at konkurrere med, men viser også med tydelighed, at hvad udbyderen ikke tjener på abonnementer, må indhentes på andre fronter. Der er selvfølgelig også Hola Premium, hvor man betaler sig fra at indgå i P2P netværket, men for $5 om måneden, kan man få en både sikker og anonym VPN i f.eks. Private Internet Access eller Hotspot Shield Elite.

        Top 5 VPN tjenester

        Udbyder
        Score
        Pris
        Anmeldelse
        Link
        ExpressVPN

        ExpressVPN anmeldelse

        10

        $8,33/md

        TorGuard

        torguard vpn anmeldelse

        9,6

        $5,00/md

        PureVPN

        purevpn anmeldelse

        9,6

        $3,25/md

        NordVPN

        NordVPN anmeldelse

        9,6

        $4,00/md

        IPVanish

        IPVanish vpn anmeldelse

        9,6

        $6,49/md